Andreas_Steno
Andreas Steno er chefstrateg i Nordea Markets. Foto: Nordea

Økonom med opsigtsvækkende forslag: Lån milliarder og send pengene til lavtlønnede

1. dec 2020, 06:00
Chefstrateg i Nordea Andreas Steno har en idé til krisepolitik, der kan kickstarte økonomien, skabe arbejdspladser og mindske uligheden. Men vejen derhen er kontroversiel.

Den danske stat bør optage lån på flere milliarder kroner og sende gratis penge til lavtlønnede og arbejdsløse.

Sådan lyder et opsigtsvækkende forslag fra Nordeas chefstrateg Andreas Steno.

- Det, jeg foreslår, er, at man giver alle mennesker med en husstandsindkomst under en vis grænse et månedligt beløb, indtil man kan se lyset for enden af tunnellen på den økonomiske krise, siger han.

Det er ikke ofte, man hører en økonom i en af nordens største banker argumentere for, at staten bør gældsætte sig sig yderligere, men det er ikke desto mindre præcis, hvad chefstrategen foreslår.

Pengene skal nemlig ikke flyttes fra et andet sted i statens budget. I stedet bør Danmark optage ny statsgæld, mener Andreas Steno.

Staten tjener penge på at låne

Folk har i årevis hørt på, at statens finanser skal være sunde og vi ikke må gældsætte os for meget, og nu kommer der en økonom og foreslår, at vi låner en lastvogn penge og deler dem gratis ud. Hvordan hænger det sammen?

- Det er heller ikke tænkt som et permanent tiltag. Det er et kriseredskab, som er effektivt, fordi det er en håndsrækning til mennesker, der har brug for det og vil bruge pengene, når de får dem, siger Andreas Steno.

LÆS OGSÅ: Dansk corona-gæld er mindre end frygtet

I en tænkt udregning, hvor staten eksempelvis udbetalte 1500 kroner om måneden til en million danskere i et helt år, ville regningen ende på cirka 18 milliarder kroner.

Det skal holdes op mod et coronaår, hvor statskassen i forvejen har skullet fremskaffe over 200 milliarder flere kroner end planlagt, som  Finansministeriet opgjorde det i maj. Nyeste opgørelser viser endda, at staten har lånt mange flere penge, end der blev behov for.

Andreas Steno fremhæver én ekstraordinær grund til, at staten ikke skal holde sig tilbage med at stifte mere gæld under denne krise:

- Der er negativ rente i øjeblikket. Det betyder i praksis, at for hver måned, der går, bliver den danske stat sådan set betalt af dem, der har lånt staten penge. Det lyder jo fuldstændig gak, men sådan er markedet lige nu, siger chefstrategen.

Giv økonomien doping og skab arbejdspladser

Derfor kan det endda blive en god forretning for staten med månedlige indsprøjtninger af økonomisk doping.

Familier, der bliver ramt af krisen i form af arbejdsløshed, lønnedgang, færre timer eller andet, vil blive glade for at ikke at skulle spare på et par nye vinterstøvler eller en tur i biografen, men også samfundet som helhed vinder, når folk igen går ud og bruger penge på varer og oplevelser, fortæller Andreas Steno:

- Når forbruget er højt, er der også fart på arbejdsmarkedets tandhjul. At holde forbruget kunstigt oppe er en måde at sørge for, at færre bliver arbejdsløse, siger han.

Udover at sætte gang i privatforbruget og skabe arbejdspladser, vil en del af de lånte penge også løbe tilbage til statskassen igen i form af skat, moms, selskabsskat og besparelser på overførselsindkomster, når færre folk skal have kontanthjælp og dagpenge.

Amerikanerne har gjort det

Andreas Steno anerkender, at hans forslag i givet fald ville være et eksperiment. Lignende ikke er forsøgt på dansk jord. 

Men hvis man kigger på USA, har den den føderale regering udbetalt en ugentlig check til mennesker med en årsindkomst under 450.000 i hele andet kvartel (fra april til juni).

Man har også overført et engangsbeløb på cirka 7500 kroner til samme mennesker.

- Det var super effektivt. Man fik banket arbejdsløsheden hurtigt ned igen, efter den var steget kraftigt i marts. Amerikanerne har allerede gennemført eksperimentet for os., siger Andreas Steno.

Idéen om såkaldte 'helikopterpenge' - navngivet ud fra billedet af en helikopter, der flyver over landet og kaster penge ud til folket - har været oppe og vende et par gange før under coronakrisen, men er dog fortsat en kontroversiel tanke blandt mainstream-økonomer af den klassiske skole.

Den borgerligt-liberale tænketank CEPOS har eksempelvis været stærkt kritiske og mener i stedet, at skattelettelser er vejen frem til at få økonomien på rette spor. Til gengæld har den tidligere økonomiske overvismand, professor Carl-Johan Dalgaard fra Københavns Universitet været positivt indstillet. 

Men i modsætning til tidligere forslag, vil Andreas Steno ikke bare udbetale et enkeltbeløb, men pumpe penge ud hver måned indtil krisen er slut. Han forestiller sig, at det eksempelvis kunne løbe indtil arbejdsløsheden var faldet til et vist niveau. 

Penge i madrassen

I Danmark er det tætteste, vi er kommet på helikopterpenge den éngangscheck på 1000 kroner, som alle pensionister, arbejdsløse, studerende og andre overførselsmodtagere modtog 1. oktober.

Man kan også nævne udbetalingen af tre ugers feriepenge - dog med den afgørende forskel, at det her var folks egne penge, de fik ind på kontoen.

LÆS OGSÅ: Ledigheden falder for femte måned - krisen er dog langt fra overstået

Netop feriepengene er ifølge Nationalbanken en afgørende årsag til, at danskernes samlede opsparinger i slutningen af oktober nåede en rekordstørrelse på én billion kroner. En anseelig del af feriepengene er nemlig blevet stående i banken, viser opgørelsen.

Andreas Steno, hvis vi udbetaler en månedlig coronacheck til folk, sparer de så ikke bare op? Vi står med en verdensomspændende krise med fyringer og usikkerhed. Det er vel netop nu, man putter penge i madrassen?

- Jo, det er der en pointe i. Men der er noget psykologisk rigtig stærkt ved at få penge mellem hænderne, man ikke regnede med, og det afspejler sig tydeligt i forbrugsdata, siger chefstrategen.

Glødende dankort hos lavtlønnede

At rede penge bliver omsat til forbrugsbonanza understøttes også af Nordeas forbrugsindeks, fortæller Andreas Steno.

I uge 43, hvor feriepengene blev udbetalt, var dankortomsætningen 20 procent højere end samme uge sidste år. Størst af alt var stigningen i detailhandlen. Her blev feriepengene vekslet til varer i en sådan grad, at omsætningen steg med 45 procent.

Derfor er det også helt bevidst, at checken skal gå til lavtlønnede og arbejdsløse. Det er nemlig i særlig grad den befolkningshalvdel med en indkomst under gennemsnittet, der er tilbøjelige til at gå ud og bruge penge, når man får dem mellem hænderne. 

Samme konklusion drog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse i maj. Her kom man frem til, at den tredjedel af danskere med lavest indkomst ville bruge mellem 75 og 80 kroner, hvis de fik stukket en hundredkroneseddel i hånden, hvor den rigeste tiendel af danskere kun ville bruge 33 kroner.

Modtræk til stigende ulighed

Andreas Steno ser ikke kun sin plan som økonomisk fornuftig krisepolitik. Der er også et større perspektiv, som man sjældent hører en bankøkonom engagere sig i:

Uligheden.

- Forslaget kan også fungere som et elegant modspil mod den stigende velstandsulighed, vi har set i løbet af de sidste årtier. Det er ikke meningen, at alle skal have - man ville naturligt sætte en øvre grænse for, hvor meget folk må tjene og stadig modtage checken, siger han.

Men hvis ordningen er midlertidig, eksempelvis 12 måneder, er det vel begrænset hvor stort indhug i uligheden, det vil gøre?

- Det ville ikke i sig selv ændre væsentligt på uligheden. Men det kan være med til at udligne de skæve konsekvenser af krisen. Det er som oftest de folk, der står i frontlinjen på arbejdsmarkedet, der bliver ramt hårdest i krisetider. Det har vi også set med covid-19, der særligt er gået ud over mennesker i servicefag, siger Andreas Steno.

LÆS OGSÅ: Støttepartier vil hæve dagpenge til 24.000 kroner: 'Folk er pissebange'

Tanken om en midlertidig kontant tillæg til kriseramte, der skal modvirke ulighed og utryghed, lyder en kende som drømmen om et dagpengetillæg, som 3F's formand Per Christensen lancerede i A4 Arbejdsliv og som senere blev en mærkesag for fagbevægelsen og partierne til venstre for regeringen.

- Det er sådan set ikke fordi jeg synes, et tillæg på dagpengene er et dårligt forslag. Jeg synes bare mit er bedre, siger Andreas Steno og fortsætter:

- Man ville sørge for, at både dem i beskæftigelse og dem udenfor arbejdsmarkedet får samme positive indkomstudbytte. Det tror jeg, er det smarteste.

Selvom det også ville være effektivt ud fra et forbrugsperspektiv, ville et dagpengetillæg kun tilgodese og skrue op for forbruget for de ledige, hvor chefstrategens checkmodel ville ramme væsentligt bredere og deraf få en større og gennemgribende effekt på økonomien.

- Og modtagerne vil nok være ligeglade med, om de fik pengene i form af højere dagpengeudbetaling eller leveret som en check fra Nicolai Wammen i postkassen, siger Andreas Steno.