Chefredaktør: Topchefer må dele lønfesten med flere

3. nov 2019

Ulighed er konkret.

De senere år er det gået godt i Danmark. Det er gået allerbedst for dem, der tjener mest.

En almindelig lønmodtager har i gennemsnit fået knap otte procent mere i lønposen fra 2010 til 2017. En topchefs indkomst i samme periode er steget med 50 procent.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE).

I undersøgelsen betegnes topchefer som chefer i virksomheder med mindst 200 ansatte og omfatter over 800 private virksomheder.

Fremgangen behøver ikke at være så skævt fordelt. En række direktører har stået frem og fortalt om den stigende bekymring for balancen i vores samfund, hvis de rigeste stikker for meget af.

Point for selvindsigt. Men hvad med handling? Er det en kultur af direktører og bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan besinde sig selv? Kun regulere sig selv – opad?
Nicolai Kampmann

- De ti procent i den øverste del af samfundet har et stort ansvar og bør være bevidste om at støtte op om en model, der kan holde et samfund sammen. Således at alle har et økonomisk fundament at stå på. Det er drømmen om at bruge markedsøkonomien til alt det, som den er god til, men hvor der også samtidig er et klart sikkerhedsnet for dem, der har brug for hjælp.

Det lyder som sund fornuft. Ordene stammer fra direktør i Ørsted, Henrik Poulsen, i et interview med Berlingske i december 2018.

Det år fik han svimlende 17,3 mio. kr. i løn. En løn, som Poulsen godt kan se mange mennesker synes er ”liiiige” i overkanten.

Så, point for selvindsigt. Men hvad med handling? Er det en kultur af direktører og bestyrelsesmedlemmer, der ikke kan besinde sig selv? Kun regulere sig selv – opad?

Det faste mantra er, at der er en sammenhæng med topchefers løn og den værdiskabelse, der er til ejere og aktionærer. Her belønner man mest til toppen, fordi hierarkiet og kulturen altid har været sådan. Men det må være muligt at diskutere og forhåbentlig forandre. Den voldsomme lønudvikling er ude af trit med almindelige lønninger, og det skaber kun større polarisering.

Det er også rørende at læse direktører med gager på to-cifrede millionbeløb bekymre sig over sammenhængskraften i samfundet. Men sådan rigtig morsomt er det nu ikke.
Nicolai Kampmann

Ovenikøbet har forskellige reformer gjort det endnu mere surt at stå uden løn-indkomst.

Ifølge AE har de seneste års reformkurs med lavere ydelser sat sig i fattigdomsstatistikken. Børnefattigdommen voksede i 2017 til 64.500 ifølge Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom. Så længe vi har kunnet måle på det, har der aldrig været så mange børn og voksne under fattigdomsgrænsen.

Inden længe begynder overenskomstforhandlingerne for 2020. Lønmodtagerne vil med al sandsynlighed kræve solide lønstigninger. Det bliver underholdende at se de alvorlige miner og bekymring for dansk erhvervsliv, når disse krav skal hældes ned af brættet fra arbejdsgivernes side.

Det er også rørende at læse direktører med gager på to-cifrede millionbeløb bekymre sig over sammenhængskraften i samfundet. Men sådan rigtig morsomt er det nu ikke.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her