Chefredaktør: Panikker vi?

NK_i_1650_px
7. mar. 2020 07.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Fire timer inden min datters gallashow- og fest i går tikkede aflysningen fra rektor ind.

- Vi aflyser på baggrund af de seneste udmeldinger fra statsministeren, at det ved arrangementer med under 1000 deltagere er op til arrangørerne at vurdere, om arrangementet kan udgøre en smitterisiko og derfor aflyses. Sundhedsministeriet har advaret mod håndtryk og kram. (...) Derfor kan vi ikke gennemføre dette arrangement (gallafesten).

Det er jo forståeligt nok. Ved en fest rører man hinanden, krammer, siger goddag og måske ender det med kys og det, der bliver til mere.

Men ikke fra i går - og slet ikke i marts 2020.

Coronaen har ramt os med fuld hammer. Melodi Grand Prix uden tilskuere. X-Factor uden tilskuere, som Blachmann kan bade i. Fodboldkampe for rungende, tomme tribuner - al atmosfære og stemning væk.

Sikke en nedtur. Sikke en melding fra vores statsminister, der har de mest alvorlige miner på. Det kan jeg godt forstå, når nationen skal have den grimme melding.

Coronaen har ramt os med fuld hammer. Melodi Grand Prix uden tilskuere. X-Factor uden tilskuere, som Blachmann kan bade i. Fodboldkampe for rungende, tomme tribuner - al atmosfære og stemning væk.
Nicolai Kampmann

Det er livets realiteter. Jeg skal ikke argumentere med de sundhedsfaglige vurderinger, der er. For slet ikke at nævne de smittede og de døde. Hvor vi næsten kun kan føle os heldige ved endnu ikke en har været dansker.

Vi hamstrer håndsprit. Vi flytter os i toget, når nogen hoster. Vi holder distancen.

Det er meget nærliggende, at sige: Ro på, lad ikke panikken gribe dig. Meget få er egentlig smittede, og langt, langt de fleste klarer mødet med virussen.

Men som udbruddet fra Kina ikke kunne inddæmmes, lige så lidt kan den kollektive angst holdes nede. Børn spørger, om man kan dø af corona? Vi voksne skal tage ansvaret på os og sige "Nej, næe, næsten ikke. Ro på".

Og samtidig dulme bekymringen for vores pårørende og os selv. Den balance er ikke så let.

Kollektiv corona angst er det største kontrol tab, vi har oplevet som samfund i mange år (...) Det er en kæmpe nedtur, vi er ude i. Vi ved ikke engang, om det værste er foran os.
Nicolai Kampmann

Kollektiv corona angst er det største kontrol tab, vi har oplevet som samfund i mange år. Vi i medierne skal undgå at puste til hysteri. Mens vi ser samfundets autoriteter skærpe advarsler, indføre restriktioner og opfordre til at holde distancen.

Det er en kæmpe nedtur, vi er ude i. Vi ved ikke engang, om det værste er foran os. Nogle dør, EM og OL aflyses, Roskilde Festival, sommerferien. Fortsæt selv din private liste.

But don't panic!

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].