NK_i_1650_px

Chefredaktør på årsdag for nedlukning: Frihed er mest værd sammen med andre

11. mar 2021, 06:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Alt efter hvor gammel man er, taler man om, hvor man var, da mennesket landede på månen (1969). Berlin-muren faldt (1989), vi vandt EM i fodbold (1992) eller da to fly fløj ind i World Trade Center (2001).

For mange danskere var 11. marts 2020 et historisk øjeblik.

Statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned for at holde en ny, truende sygdom ude. Vi skulle blive hjemme, ikke hamstre og ikke ende som i Italien, hvor militæret kørte de døde gennem mennesketomme gader i Bergamo.

Angsten og uvisheden var stor.

I dag er det et år siden. ”Ak, hvor forandret”, som Steen Steensen Blicher så rigtigt skrev i en af hans store noveller.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Corona varer længe, koster mange penge

Vores frygt blev heldigvis i nogen grad gjort til skamme. Med en jætte-indsats begrænsede vi antallet af døde. Vores adfærd har bidraget til en kontrol af smitten, vi oprigtigt kan være stolte af.

Hjulpet af vacciner udviklet og produceret i imponerende hast, kan vi på årsdagen oprigtigt sige: Vi har styr på det. Vi ved, hvordan vi skal leve med corona og bekæmpe den værste globale pandemi siden den spanske syge i 1918.

Vi er nu i et kontrolleret genåbningsforløb med regulære drøftelser om, hvor meget og hvornår. Vi ved, at en regional nedlukning er meget effektiv. Vi ved, at vacciner, holde afstand, hyppig hånd-hygiejne og begrænsede forsamlinger er effektivt.

Vi ved, hvordan vi skal leve med corona og bekæmpe den værste globale pandemi siden den spanske syge i 1918.
Nicolai Kampmann

Det er meget opmuntrende, at vi har lært det, og nu kan sige, at vores ældre er reelt beskyttet. At flere og flere af os dagligt får grund til at føle os mere trygge.

Hvordan bliver år 2 med corona? Og bliver alt ”normalt” igen, når næsten alle er vaccineret?

Spørgsmål, vi alle stiller og gætter svarene på.

Jeg tror, vi kommer til at dele os efter risiko vurdering.

Mange vil glemme tiden med afstand og restriktioner og kaste sig ud i fester, kram og en hverdag som om coronaen aldrig har været. Vi er sociale væsener, og vores liv giver mest mening med nogle at dele det med. Oplevelser og handlinger, der driver vores liv fremad.

En del vil også være glade for ikke at kramme og trykke i hånd. Holde lidt afstand og passe på. Huske langtidshukommelsen.

Den fornuft og respekt, det indebærer, er svær at være imod. Det er en adfærds-læring, som ikke koster os særlig meget – måske lidt umiddelbarhed – men vil være med til at sikre os mod fornyet smitte-spredning. 

Vi har lært at arbejde hjemme. At organisere vores liv på en måde med virtuelle møder. At holde sammen på afstand. Ja, sågar at se fodbold uden tilskuere. Vorherrebevares!

Under og efter coronaen vil mange have friheden til at arbejde hjemmefra. Men mange af os vil vægte friheden til at være nær vores kolleger højere.
Nicolai Kampmann

Hvis ikke man selv har haft corona – eller mistet en nær til sygdommen – tror jeg, at de største følger vil være psykologiske. De skel, der har været mellem os som venner og familie, vil præge os i lang tid. En stor eller lille bekymring for smitte fører stadig til diskussioner, om hvad man må og hvor mange, man må se.

Vores oplevelse af risiko er forskellig. Vores vilje til at efterleve instrukser og anbefalinger er forskellig. Vores accept af lovgivning om rigtig adfærd vil blive udfordret.

Frihed uden ret til at dele den med andre er ikke særlig meget værd. Under og efter coronaen vil mange have friheden til at arbejde hjemmefra. Men mange af os vil vægte friheden til at være nær vores kolleger højere.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Vi er som snefnug i en lavine af usikkerhed

Corona, tak for læringerne. Må din tid snart være gået!