NK_i_1650_px

Chefredaktør om pensionsudspil: Et klasserent rødt kryds

18. aug 2020, 17:23

Blev tirsdag den 18. august den dag, hvor de nedslidte fik en del af værdigheden tilbage?

Det er endnu for tidligt at afgøre, men Danmark fik et tydeligt socialdemokratisk bud på et emne, der er helt centralt for det gamle arbejderparti.

Siden Mette Frederiksen i januar 2019 besluttede sig for at gøre Arne til en nøglefigur i partiets rejse på vej hjem til sig selv - og et trumfkort i valgkampen -  har modstanden været til at føle på. Forslaget har været kaldt for "bluff", "ikke muligt at gennemføre" og bekymringen fra topøkonomer har været udtalt: Hvad nu med arbejdsudbuddet?

Nu leverer statsministeren så på den store mærkesag: De mest nedslidte skal have ret til et tidligere otium end os andre funktionærer. De mest velstillede og bankerne skal betale for den ret.

Det er et klasserent rødt kryds, som ikke set så klart i årevis.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at når man ser på, hvilke grupper der vil få ret til ydelsen, er det især ufaglærte og faglærte. Faktisk vil 9 ud af 10 med ret til ydelsen være ufaglærte eller faglærte. Ser man på a-kassemedlemsskab er det især de grupper, som har et krævende arbejdsmiljø, som vil få ret til tidlig pension. Det gælder f.eks. mange medlemmer af Fødevareforbundet og 3F. Ordningen må siges at ramme målgruppen.

Det er et klasserent rødt kryds, som ikke set så klart i årevis.
Nicolai Kampmann

Det var ikke mindst de daværende specialarbejdere i SiD - i dag i 3F - som arbejdsminister Svend Auken ville sikre en værdig pensionstilværelse i 1970'erne. Den målsætning var målet ved at indføre efterløn. Da der blev rokket ved den i 1998 af Poul Nyrup var mærkatet "løftebrud" ikke til at slippe af med for den socialdemokratiske partileder. Det var især de ufaglærte, der kom i klemme i 2011, da et blåt flertal inklusive de radikale betingede sig, at Helle Thorning stod ved en reel afskaffelse af efterlønnen for at blive statsminister.

Med en beskeden sats på 13.500 kroner om måneden kan man ikke kalde forslaget for tidlig pension for en ny efterløn, som Venstre noget mystisk har søgt at kalde den. Kombineret med loftet på en arbejdsmarkedspension på 2 mio. kr. er det svært at se for sig, at læger, professorer og ingeniører styrter ud af arbejdsmarkedet og ud på golfbanen på det bagtæppe. Det billede blev ret misvisende brugt i 2011, da man barberede efterlønnen. 

Måling efter måling har peget på en meget stor opbakning til forslaget om, at nedslidte skal kunne gå tidligere fra. Det gør den parlamentariske situation vanskelig for de andre partier. De må nu finde fluerne i suppen, hvis de skal forklare danskerne, hvorfor man ikke vil være med til det socialdemokratiske kryds, som har stor folkelig appel.

LÆS OGSÅ: John fra lufthavnen tager imod tidlig pension med kyshånd

Læg dertil, at regeringen med støttepartier står bomstærkt i målingerne på dette tidspunkt af corona-krisen. Timingen er god og selvtilliden stor for Socialdemokratiet inden forhandlingerne på Christiansborg. Og inden regeringen skal modtage delegationer af "interesserede på-vegne-af-vores-medlemmer" organisationer med krav og forventninger.

De faglige organisationer stod i går i kø for at rose udspillet og opfordre politikerne til at komme i arbejdstøjet. Spørgsmålet er dog, om de store forhånds-forventninger til tidlig pension gør, at mange andre end lige Arne føler sig forbigået?

Der er sygeplejersker, pædagoger, skolelærere med flere, der måske knap har været 42 år eller mere på arbejdsmarkedet. Tidlig pension skal ses sammen med den allerede etablerede og søgte seniorpension, men ja, nogle kan føle sig forsmåede.

Spørgsmålet er dog, om de store forhånds-forventninger til tidlig pension gør, at mange andre end lige Arne føler sig forbigået?
Nicolai Kampmann

Endelig har tidlig pension fået flere partier til at tage det store velfærdsforlig fra 2006 op til debat. Det ønsker Socialdemokratiet ikke. Det forlig med den stigende pensionslader er forudsætningen for den stærke økonomi. Men man kan dårligt fortænke mange danskere i at opleve en sammenhæng mellem tidlig pension til de mest trængende og pension til alle ikke senere end det fyldte 70 år.

Det bliver en kommunikativ linedans, hvor pensionen til de slidte er lettere at få hjem end sen pension for alle andre. Det er den vej, regeringen har valgt. De kommende måneder vil vise, om partiet lykkes med den store mærkesag, eller om der er vejsidebomber forude.

LÆS OGSÅ: SF og EL: Flere skal være omfattet af retten til tidlig pension