Chefredaktør: Mink-Mogens er ikke den eneste taber

NK_i_1650_px
18. nov. 2020 16.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Så gik Mogens Jensen. 

Det blev han nødt til, efter at støttepartierne havde tilkendegivet deres manglende tillid til fødevareministeren med den ulykkelige mink-håndtering. Ekstra Bladet døbte ham "Mink-Mogens". Når vandene om føje tid lægger sig, vil han selv kunne se det mærkværdige i, at minister-karrieren sluttede lige på den baggrund. Jensen har nemlig let til sang og godt humør - normalt.

Han blev elendigt hjulpet af sit embedsapparat, hvor det må være fair at drage nogle til ansvar. Det ændrer ikke på, at til syvende og sidst har Mogens Jensen det politiske og moralske ansvar for den zig-zag kurs, der er ført over for minkavlerne og omverdenen. Det har været uværdigt at følge. Det skal der tages et ansvar for - også selv om Mogens Jensen givetvis ikke har generet branchen med vilje. Men nu er minkene aflivet, og det politiske liv skal gå videre.

Oppositionen kører forventeligt mod regeringen og Mette Frederiksen. Det tyder dog på, at statsministeren rider stormen af med en gigantisk pose penge til en kriseramt branche og en partisoldat, der loyalt siger "tak for nu og på gensyn!"

Men regeringen har ved egen fjummer skabt liv i en mat, blå opposition. At reducere en "hjemmelsudfordring" til "en fejl" og agere først lidt afslappet for siden totalt at udradere landets minkavlere har ikke været kønt at overvære.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Mink-hastværk svækker tilliden

Man ser for sig, at medierne ved fremtidige markante meldinger fra regeringen må spørge, om der handles på lovlig grund? Det er pinagtigt. Den meget store tillid, som hele corona-forløbet ellers har skabt til håndteringen, er nu dalet en del.

Det er dog langt fra det eneste tab ved denne sag.

Mette Frederiksen har tydeligt baseret sine handlinger på sundhedsfaglige anbefalinger fra Statens Serum Institut (SSI) og chefen (lidt endnu), Kaare Mølbak. Ud fra det er en hel branche pandet ned og en masse minkavlere forvandlet til velstillede forsikringskunder hos den store statskasse.

Regeringen har ved egen fjummer skabt liv i en mat, blå oppostion.
Nicolai Kampmann

Når vi den seneste tid samtidig har hørt forskellige, højtestimerede eksperter udtrykke behersket bekymring for den såkaldte "cluster-5" udbredelse og risikoen for, at Danmark bliver et nyt epicenter for den globale corona-trussel, må man alligevel spørge: Hvad er anbefalingerne og hvad er grundlaget for de beslutninger, der træffes?

Ja, folkesundheden er meget vigtig. Ja, Danmark har klaret sig godt - alt andet lige - sammenlignet med andre lande i den globale pandemi.

Smitteriskoen fra mink til mennesker var kendt allerede i sommer. Smittens mutation var ikke og udløser så en skærpet trusselsvurdering. Den fører til aflivningen af alle mink. Disse vurderinger kan vel godt tåle offentlighedens lys og debat. En vurdering er vel ikke lige med umiddelbar handling?

Når vi får spektaklet om, hvem vidste hvad på hvilken ugedag og ikke gjorde noget overfor minkavlerne, så må man trække vejret og bede om flere offentlige vurderinger. Og politiske drøftelser, der fører til handling i den ene eller anden retning. De skiftende forklaringer og pludselige hastværk fører til et tab af tillid til hele systemet.

Det fører også til en væsentlig fremadrettet pointe, når det gælder corona-håndteringen: Hvem skal vi stole på, når det gælder årsag og virkning?

Hvad der - ideologisk set - er nok så forbløffende er den friske tilgang til at bruge de fælles skattemidler til at erstatte minkavlerne meget rundhåndet. Folk på kontanthjælp, dagpenge og nedslidte skal kæmpe for hver en øre.
Nicolai Kampmann

Oppostionen og Jakob Ellemann-Jensen puster sig op kræver afgang og bodsgang og hvad ikke. For Venstres formand er det et kvikt skifte fra oprindeligt at ville hjælpe regeringen med hurtig handling. Det er også velbeskrevet, at blandt andre Kopenhagen Fur har været blandt donorene til Venstres valgkampe.

Hvad der - ideologisk set - er nok så forbløffende er den friske tilgang til at bruge de fælles skattemidler til at erstatte minkavlerne meget rundhåndet. Folk på kontanthjælp, dagpenge og nedslidte skal kæmpe for hver en øre, mens de blå partier kan ikke få penge nok til minkavlerne.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Trump er ved at tabe - republikanerne vinder

Da forløbet har været så elendigt som det har været, står regeringen svagt i disse forhandlinger. Men for de fleste danskere stikker det helt af, at politikerne med kort aftræk lader milliarderne rulle, mens der var stor ståhej for tre millarder til Arnes pension. Eller at der ikke er råd til at stoppe udhulingen af dagpengene.

Sådan er den politiske logik - så ulogisk.

Mogens Jensen får fred til at synge nogle sange. En dag hører vi fra Instrukskommissionen, der vurderer Inger Støjbergs gøren og laden i sagen om adskillelse af asyl-par. Og om hendes embedsmænd advarede ministeren tilstrækkeligt mod det selvbestaltede mediestunt.

Hvad har det med mink at gøre? Egentlig ingenting. Hvad har det med Christiansborg og måden at drive politik på at gøre? Alt!

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].