Chefredaktør: Kød skal vi jo stadig have - eller hvad?
[email protected]
Når du ikke længere kan arbejde, så tager vi bare en ny!
Så barsk har virkeligheden været på en række tyske slagterier i årevis. Her har såkaldte "kolonnearbejdere" fra Østeruopa skåret svin til på skiftehold i døgndrift. Til glæde for kød-hungrende forbrugere, der helst vil have varen så billigt som muligt.
Jeg er ingen kostforagter og skeler skam nærgående til priserne i køledisken. Men der er tider, hvor vi må spørge os selv, om ikke prisen kan blive for lav?
Coronaen har ramt slagterier i Tyskland og sat spot på et arbejdsmiljø, som politikere og forbrugere alt for længe har ignoreret. Måske, fordi det ikke rammer os selv?
Nu, hvor produktionen har måtte lukke ned og med mere end 1500 arbejdere testet positive, er det umuligt ikke at forholde sig til, hvordan "baconet bringes hjem".
Den største syndebuk lige nu hedder Clemens Tönnies. Den stenrige ejer af slagteri-koncernen Tönnies udpeges som ansvarlig for, at byer er kommet i karantæne og lokalsamfund har indført skarpe restiktioner i kampen mod corona.
Med mere end 1500 arbejdere testet positive, er det umuligt ikke at forholde sig til, hvordan "baconet bringes hjem".
Nicolai Kampmann
Ja. Når man ser fotos og videoer inde fra slagteriet i området Kreis Gütersloh, er det soleklart, at der ingen rimelig afstand var mellem de ansatte. At der konstant var risiko for smittespredning. Så har man som virksomhedsejer kørt det ud over kanten, og med overlæg undladt at følge myndighedernes retningslinjer.
Der venter Clemens Tönnies et seriøst efterspil, som kommer til at koste. Det klarer han nok. Tönnies og hans familie vurderes til at være god for et tocifret milliard-beløb.
Men Tönnies er reelt kun toppen af et sygt bjerg. Et bjerg, der blev grundlagt i 2002 til 2004 med de såkaldte Hartz-reformer. Ironisk nok etableret af socialdemokraten Gerhard Schröder, der som daværende kansler reformerede det tyske arbejdsmarked for at få gang i hjulene.
Og det fik han - med en bitter eftersmag. Hartz-reformer gjorde det muligt at ansætte folk til en betydelig lavere startløn end tidligere. Især udenlandsk arbejdskraft er kommet til Tyskland efter Hartz-reformerne, hvor løsarbjedere eller daglejere kan hyres og fyres. Deres rettigheder er ringe, og fagforeningerne er ikke stærke nok til at hjælpe dem.
Dette system har gjort det muligt for tyske slagterier - men også i andre brancher - at udnytte dårlige økonomiske muligheder for østeuropæere. De er blevet fragtet til Tyskland, hvor de bor under kummerlige forhold. Den dag, de ikke kan mere, kommer der nogle andre.
Slaveri er det ikke. Men udnyttelse af mennesker i økonomisk nød er det - uden at nogle har kunne pege på et bedre alternativ.
Nu, ja, nu, vil de tyske politikere bringe denne lønkultur til ophør. Nu, forarges man over rigmænd som Clemens Tönnies, der har udnyttet mulighederne og trangen til kød til det maksimale. Nu, hvor tyskerne i nærområdet bliver generet af den omfattende karantæne.
Slaveri er det ikke. Men udnyttelse af mennesker i økonomisk nød er det
Nicolai Kampmann
Men polakkerne, ukrainerne, folk fra Moldova har været der i mange år. Corona-smitten betyder, at ubehaget ved det hele er blevet fysisk og umuligt at se forbi. Ellers vil vi - billedligt talt - gerne ofre andres kød for vores eget kød. Undskyld, det voldsomme udtryk.
Såvidt vi ved, findes den slags vilkår ikke på danske slagterier. Men konkurrencen for at gå lavt, er reel. Den ender i sidste ende i vores tegnebog. Akkurat, som når vi vil flyve billigt, køre billigt i taxa og så videre. De grundlæggende uligheder i vores samfund er ikke forsvundet under corona-krisen. Masse-smitten på de tyske slagterier har kun mindet os om, at forskellen er tydelig. Den er aldrig langt fra os.