Chefer: Vi er ikke gode nok til at slå job op

5. jul 2013
Ny redegørelse går bag om forårets over 9.000 forgæves rekrutteringer. 41 procent af arbejdsgiverne erkender, at de ikke er gode nok til at reklamere med ledige job.

Hvordan kan 153.500 danskere gå arbejdsløse, mens virksomhederne samtidig har svært ved at finde folk til ledige stillinger?

Det spørgsmål er igen aktuelt efter offentliggørelsen af Arbejdsmarkedsstyrelsens seneste opgørelse over forgæves rekrutteringer.

Dansk Arbejdsgiverforening tolker de 9.400 forgæves rekrutteringer i første halvår af 2013 som udtryk for arbejdsløses manglende vilje til at gå efter job i andre brancher eller med skæve arbejdstider.

Men Arbejdsmarkedstyrelsens undersøgelse afslører denne gang en anden forklaring.

Opgørelsen er lavet ved hjælp af svar fra 14.000 arbejdsgivere, der samlet beskæftiger halvdelen af danske arbejdsstyrke. Og 41 procent af de arbejdsgivere, der har haft problemer med rekruttering, erkender, at de kunne have gjort noget anderledes eller bedre for at få stillingen besat.

Det indikerer ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at det i mange tilfælde er virksomhederne selv - og ikke de arbejdsløse, der har et problem.

”Vi har tidligere set, at tallene fra undersøgelsen er blevet stærkt misforstået," siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen, og uddyber:

”Det er typisk de arbejdsløse, der er blevet klandret for de rekrutteringsproblemer vi oplever på det danske arbejdsmarked. Men undersøgelsen indikerer, at virksomhederne også selv bærer en del af ansvaret.”

Usynlige job skal frem i lyset

Opgørelsen viser, at kun en tredjedel af de stillinger, der senere er registreret som forgæves rekrutteringer, blev slået op på den offentlige jobportal Jobnet. I 23 procent af tilfældene slog virksomheden på tråden til det lokale jobcenter, mens en a-kasse eller fagforening kun blev konsulteret angående 6 procent af de ledige stillinger.

Ifølge hovedforbundet LO, som repræsenterer over en million lønmodtagere, kan arbejdsgiverne ikke tillade sig at klage, når de ikke gør sig mere umage for at gøre de ledige stillinger synlige.

"Det er på tide, at virksomhederne selv når den erkendelse, at de kunne gøre det bedre. Det er simpelt hen ikke godt nok, så længe der er så mange stillinger, som ikke er umiddelbart synlige," siger forbundssekretær Ejner K. Holst.

Dansk Arbejdsgiverforening påpeger, at de fleste virksomheder ifølge undersøgelsen har anvendt de rekrutteringskanaler, som de tidligere har brugt med succes.

"Virksomhederne kan naturligvis altid blive bedre, og nævner selv ifølge undersøgelsen, at de vil bruge flere ressourcer på at forbedre annonceringen eller benytte et rekrutteringsbureau,” siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Bruger kun netværket

Ifølge den private jobportal Jobindex kan næsten alle stillinger besættes, hvis de annonceres ordentligt.

"Vores erfaring er, at hvis virksomhederne har svært ved at skaffe medarbejdere, så er der enten tale om højt specialiserede stillinger, at der er noget galt med virksomheden eller jobbet, eller at de simpelt hen ikke har annonceret jobbet ordentligt," siger direktør Kaare Danielsen.

Beskæftigelsesminister Mette Fredriksen (S) hæfter sig ved, at virksomhederne i 16 procent af de tilfælde, som er registreret som en forgæves rekruttering, slet ikke har annonceret stillingen, men kun har søgt via netværket.

"Der mener jeg, at virksomhederne må gøre mere og  har et ansvar for,  at ledige stillinger er synlige og for eksempel annonceres gennem Jobnet, så jobopslagene kommer så bredt ud som muligt," siger hun.

Varmer op til reform

På trods uenighed om, hvad de mange forgæves rekrutteringer dækker over, understreger tallene behovet for den fornyelse af beskæftigelsessystemet, som Mette Frederiksens ministerium i øjeblikket barsler med.

Især de kommunale jobcentre står for skud, fordi de gennem længere tid blevet kritiseret for ikke at have nok kontakt med erhvervslivet - og dermed misse en del af de ledige job, som firmaerne prøver at få besat.

"Vi er fuldstændig enige i, at jobcentrene - gerne i samarbejde med a-kasserne - skal være meget skarpere på formidlingen, end de er i dag. Det er klart, at virksomhederne oplever det som en forgæves rekruttering, hvis de efterspørger en speciel kompetence og får en ansat, som ikke lever op til kravet," siger LO-sekretær Ejner K. Holst.