Chefer tåler ikke kritik: Brok straffes hårdt

19. jul 2013
Kommunale chefer er blevet dårligere til at tåle kritik fra ansatte, lyder det fra jurister.

Værdifuld forberedelsestid på et fritidshjem blev sløset væk med mobilspil, facebook og private indkøb.

Pædagog Dennis Kyhn-Rasmussen fik først en mundkurv og siden en fyreseddel, da han kritiserede forholdene over for sin leder.

"Jeg er ikke i tvivl om, at jeg blev fyret, fordi jeg åbnede munden," siger Dennis Kyhn-Rasmussen, der siden har fået cirka 200.000 kroner i erstatning for uberettiget fyring.

Ifølge pædagogernes fagforforening BUBL er institutionsledere og kommunale chefer blevet mindre tolerante over for ansatte, der enten brokker sig til chefen eller bruger deres ytringsfrihed til at blande sig i den offentlige debat.

"Vi ser flere eksempler på, at kommuner har svært ved at acceptere, at offentligt ansatte har udstrakt ytringsfrihed," siger jurist Lars Feldt fra BUPL.

En af grundene er, at offentlig kritik i medier og på Facebook i dag bliver hængende på internettet i årevis og popper op i søgemaskiner, forklarer han.

Børnehavens store leder-lagkage

En ting er imidlertid at lufte arbejdspladsens beskidte undertøj offentligt. Også kritik for lukkede døre kan tænde chefen af.

"Der er flere arbejdsgivere, der reagerer stærkt på det. Det hænger blandt andet sammen med, at der er kommet flere lag af mellemledere i for eksempel daginstitutioner, og at flere ting bestemmes oppefra," forklarer Lars Feldt.

"Det betyder, at de nærmeste ledere ofte skal forsvare beslutninger, de ikke selv har haft indflydelse på, og det gør dem mere sårbare over for kritik," fortsætter han.

Facebook i forberedelsestiden

Pædagog Dennis Kyhn-Rasmussen kritiserede blandt andet, at mange kolleger brugte forberedelsestiden til private indkøb og Facebook, og at det gik ud over børnene på institutionen.

Den slags forhold bør en ansat til enhver tid kunne tage op med ledelsen uden risiko for fyring, understreger jurist Lars Feldt, der dog ikke kender detaljerne i den konkrete sag.

"Hvis der er grund til at kritisere forhold, der går ud over børnene, er det hans job at kritisere," siger han.

I kombination med krise og arbejdsløshed skaber chefernes anstrengte forhold til kritik en situation, hvor flere ansatte vælger at holde deres mund.

Det vurderer Peter Breum, der er advokat med speciale i arbejdsret:

"Min fornemmelse er, at jo dårligere det går i samfundet, og jo større risiko der er for at blive fyret, desto mere passer folk på med at brokke sig," siger han.

Mere kritik, tak

En undersøgelse, som fagforbundet FOA foretog blandt medlemmerne i januar 2013, viser, at fire ud af fem frygter negative konsekvenser, hvis de står offentligt frem med kritisable forhold. Det er en stigning på over ti procent i forhold til 2010.

"Frygten er ikke ubegrundet. Tit kan den slags give efterdønninger på arbejdspladsen - for eksempel i form af et dårligt arbejdsmiljø," siger chefjurist i FOA, Ettie Trier Petersen.

Det er en skam, hvis offentligt ansatte holder sig tilbage i debatten, understreger hun. De har nemlig ofte en unik indsigt i forholdene på for eksempel hospitaler og plejehjem, der gavner den demokratiske debat.

"Der er ingen tvivl om, at vi synes, at ansatte i højere grad burde stå frem med de ting," siger hun.

Offentligt ansatte har ret til at ytre sig i pressen som privatpersoner, hvis der er kritisable forhold på deres arbejdsplads. Til gengæld har de tavshedspligt, når det gælder personforhold.