Lars Storr-Hansen (tv.), adm. direktør i Dansk Byggeri, og Claus Von Elling, formand for Byggegruppen i 3F. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Chefer til Mette F.: Betal, eller vi fyrer

25. mar, 21:15
Dansk Byggeri og SMVdanmark kræver, at regeringen dækker en større del af omkostningerne, når ansatte sendes hjem med løn på grund af coronavirus. Alternativet er flere fyringer, advarer adm. direktør. Formanden for 3F's byggegruppe er uenig og mener, at arbejdsgiverne skal tage et større ansvar.

Staten skal betale en større del af gildet, hvis landets byggevirksomheder skal gøre, som regeringen ønsker, og sende ansatte hjem med løn fremfor at fyre dem under coronakrisen. 

LÆS OGSÅ: Dansk Byggeri med dyster melding: Corona kan koste over 16.000 byggejob

Sådan lyder meldingen fra Dansk Byggeri, der mener, at niveaet i den nuværende trepartsaftale, hvor virksomheder får kompensation for en del af den ansattes løn ved hjemsendelse, er for lavt. 

- De meldinger, vi får, er, at der desværre er mange byggevirksomheder, der ikke kan se sig selv i den her aftale, siger Lars Storr-Hansen til A4 Arbejdsliv. 

- De står i en situation, hvor deres omsætning falder drastisk, og hvor omkostningerne bliver for høje, hvis de også skal dække de ansattes løn, selvom de får lønkompensation, når de er sendt hjem, tilføjer den adm. direktør. 

Som trepartsaftalen er skruet sammen i dag, kan virksomhederne i byggebranchen få dækket 75 procent op til 26.000 kroner af lønnen, hvis de bliver nødt til at sende deres håndværkere eller timelønnede hjem. For funktionærer ligger niveauet på 23.000 kroner. 

Regeringen åbnede onsdag for, at virksomheder kunne søge om økonomisk støtte til at hjemsende medarbejdere i stedet for at fyre.

Men allerede nu kræver Dansk Byggeri altså beløbsgrænsen i ordningen hævet. 

- Vi er nødt til at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at bruge den her aftale. Alternativet er, at vi kommer til at se flere fyringer eller hjemsendelser uden løn, og det er ingen interesserede i, siger Lars Storr-Hansen. 

Corona kan koste 17.000 job

Dansk Byggeri vurderer i en ny prognose, at coronakrisen i løbet af de næste tre måneder kan koste op mod 17.000 job i byggebranchen. 

Organisationen forventer, at krisen blandt andet vil gå hårdt ud over de mange byggevirksomheder, der beskæftiger sig med renovation af private hjem og andre bygninger.  

- Samtidig får vi også meldinger om, at både private og erhvervslivet aflyser byggeprojekter, og det harmonerer jo desværre med den økonomiske usikkerhed, der generelt er i samfundet, siger Lars Storr-Hansen. 

Det er jo medarbejdernes skattekroner, der er med til at holde hånden under virksomhederne lige nu
Claus Von Elling, formand, 3F's byggegruppe

Den adm. direktør understreger, at man fra Dansk Byggeris side er 'glad og taknemmelig' over de tiltag, som regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om for at skåne virksomheder og ansatte for økonomiske knubs under coronaepidimien. 

- Og vi anerkender det store arbejde, der er for hurtigst muligt at afbøde konsekvenserne af den her krise. Men hvis hjælpepakkerne skal have den nødvendige effekt i vores branche, så bliver vi nødt til at justere på dem nu, siger Lars Storr-Hansen. 

SMV'er: Regningen bliver for stor

Jakob Brandt, der er vicedirektør i SMVdanmark, som repræsenterer cirka 18.000 små og mellemstore virksomheder, mener også, at trepartsaftalen trænger til et eftersyn: 

- Grundlæggende mener vi, at kompensationen til virksomhederne er for lav især for dem, der er tvangslukkede. Den er simpelthen ikke gunstig nok til at undgå fyringer. Frisører og tandlæger har reelt ingen indtægter nu.

- Mange står tilbage med en reel lønudgift på 50 procent, som de selv skal betale, og hvis virksomheden er lukket, står arbejdsgiveren med nogle meget store og alvorlige økonomiske udfordringer. Frisører er lavtlønnede, men hvis de ingen indtægt har, og du som selvstændig frisør stadig skal aflønne en håndfuld medarbejder med 10.000 kr. per person, så står de tilbage med en meget stor regning selv. Frisører har ingen alternative måder, de kan tjene deres penge på, som eksempelvis restauranter og caféer kan med take-away-ordninger, siger Jakob Brandt.

Selvom virksomheder kan få lønkompensation fra staten på 75 procent, henviser Jakob Brandt til, at der ikke er taget højde for, at arbejdsgiveren også betaler feriepenge, ATP, arbejdsskadeforsikring osv. Og at det er grunden til, at arbejdsgiveren altså reelt skal betale 50 procent af lønnen.

- Vi vil også gerne have kigget på fleksibiliteten. I byggebranchen har de opgaver, der skal løses lige nu, men de ved, at det langsomt ebber ud over de næste par måneder, fordi de ikke får nye opgaver ind. Så vi ønsker, at der skal være en mulighed for, at man gradvist sender medarbejderne hjem.

- Vi ønsker også den mulighed, at man kan skiftes til at få lønkompensation, så Ole kan sendes hjem den ene uge og John ugen efter. Lønkompensationen skal kunne rotere mellem personer, mener vicedirektøren.

Udover en større dækning af de ansattes løn fra staten, mener Dansk Byggeri også, at reglerne omkring lønkompensation skal gøre mere fleksible. 

- I dag skal man stå over for at afskedige 30 pct. eller mindst 50 medarbejdere for at få hjælp. De krav så vi også gerne sænket, så det bliver lettere for firmaerne at få adgang til de her ordninger, siger Lars Storr-Hansen. 

3F: Arbejdsgivere må også betale

Hos fagforbundet 3F bakker formand i byggegruppen Claus Von Elling ikke op om Dansk Byggeris krav om, at staten skal betale en større del af regningen for coronahjemsendelse. 

- Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, hvis byggevirksomhederne hellere vil fyre end at bruge den aftale, der er indgået, og tage ansvar for, at deres medarbejdere har et eksistensgrundlag i den ekstraordinære situation, vi står i, siger Claus Von Elling. 

- Det er jo medarbejdernes skattekroner, der er med til at holde hånden under virksomhederne lige nu. Og det ville selvfølgelig være rart, hvis statskassen bare tog hele regningen. Men jeg mener også, at virksomhederne bør tage et ansvar, tilføjer han.  

Men det er vel i sidste ende virksomhedsejeren, der har overblikket over indtægter og udgifter. Hvis vurderingen er, at det er for dyrt at sende medarbejderne hjem med lønkompensation, er man vel nødt til at se på, om man skal justere aftalen?

- Det kan man jo spørge sig selv om. Vi ser en virksomhed som Bestseller sende 750 medarbejdere hjem, selvom de har et milliardstort overskud. Så må man vel bare konstatere, at man der synes, at det er vigtigere at sikre et rekordstort overskud end at sikre de medarbejdere, der har været med til at skabe overskuddet, siger Claus Von Elling. 

Tirsdag erklærede erhvervsminister Simon Kollerup (S), at regeringen ikke står i vejen, for at regeringen og arbejdsmarkedets parter kan give trepartsaftalen bag redningspakkerne et eftersyn.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) understregede i går overfor Børsen, at regeringen i første omgang sætter alt ind på at få pakken af hjælpeordninger til erhvervslivet til at virke:

LÆS OGSÅ: Voldsomme tal: Så mange danskere meldte sig ledige i går

- Lige nu er vores fokus på at få implementeret redningspakkerne. Vi skal have pengene ud at arbejde, så hånden kan holdes under lønmodtagere og virksomheder. Hvis vi tydeligt kan se, at det langt fra er nok – eller hvis vi kan se, at trækket er så stort, at vi bliver bekymrede eller oplever snyd – så vil vi justere, lød det fra Peter Hummelgaard.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her