Catherine ZetaJones vender tilbage til de skrå brædder

24. okt 2008
Den walisiske skuespillerinde Catherine ZetaJones vender tilbage til musicalgenren i filmen Cleo.

Zeta-Jones, der vandt en Oscar for sin medvirken i musicalen 'Chicago', skal sandsynligvis spille sammen med Hugh Jackman i filmatiseringen af historien om Cleopatra, Antonius og Cæsar, der i filmen foregår i 1920'erne.

Joseph Mankiewicz skrev og instruerede oprindeligt den berømte film 'Cleopatra' i 1963, hvor blandt andre Elizabeth Taylor, Rex Harrison og Richard Burton medvirkede. Filmen var ekstremt kostbar og blev i første omgang betragtet som et flop, men vandt siden hen fire Oscar-statuetter.

Denne gang er det imidlertid Steven Soderbergh, som også står bag 'Oceans Eleven'-filmene, der skal instruere 'Cleo'-filmen, skriver Reuters.

Catherine Zeta-Jones kommende film er den romantiske komedie 'The Rebound'. Den får premiere til januar.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

-Newspaq

faktaboks