Carsten_og_fly-medium_32
Carsten Krog troede aldrig, han skulle vende tilbage til jobbet i lufthavnen, men i starten af september fik han det opkald, som han ikke havde turdet håbe på. Foto: Privatfoto og

Carsten troede aldrig, han kom tilbage til jobbet i lufthaven: Et opkald ændrede alt

26. sep 2020, 09:00
I marts mistede Carsten Krogh sit arbejde i lufthavnen efter 16 år. Det var et hårdt slag for ham: 'Man bliver først klog, når man har mistet, sagde han dengang. Måske derfor betyder det ekstra meget at være tilbage efter fem måneder som ledig.

Carsten Krogh er glad. Det var han ikke, da A4 Arbejdsliv talte med ham første gang i midten af august. Der havde han, ligesom omtrent 4.000 andre lufthavnsansatte, mistet sit arbejde på grund af coronakrisen, der har lammet flytrafikken. Han havde på det tidspunkt været ledig i fem måneder. 

LÆS OGSÅ: Carsten blev fyret fra lufthavnen: 'Man bliver først klog, når man har mistet'

Han følte dengang, at han ikke blot havde mistet sit arbejde efter 16 år som bagageportør i handlingsselskabet Menzies Aviation, men også en del af ham selv. For slut var fællesskabet med kollegerne, de daglige trygge rutiner og den økonomiske sikkerhed. Alt det var i stedet skiftet ud med bekymringer om fremtiden og en rastløshed.

Men den tilstand er slut nu, ligesom det er slut med at være ledig.

’Aldrig har jeg set Sverige tydeligere’. Sådan starter Carsten Krogh sin mail til nærværende A4-journalist. Han henviser naturligvis til, at han nu igen skal tage turen med metroen fra hjemmet på Frederiksberg og ud til Lufthavnen i Kastrup. En tur hvor man i klart vejr kan se broderlandet på den anden side.

Jeg havde første arbejdsdag i fredags. Det var eddermame dejligt
Carsten Krogh, bagageportør

Et opkald til Carsten Krogh bekræfter, at tågen ikke kun bogstaveligt, men også i overført betydning, er lettet.

- Som vi også talte om sidst, så sætter man først rigtig pris på det, man havde, når man har mistet det. Jeg havde første arbejdsdag i fredags. Det var eddermame dejligt. Det var især fedt, at der ikke var en eneste, der ikke var glad på mine vegne. Alle var så søde til at tage imod. Det var som at komme hjem.

Det var den 9. september, at Carstens Kroghs leder ringede og sagde ’Nå Krogh, vi skal også have dig tilbage igen inden deadline’. Han henviste til, at der d. 26 september er gået et halvt år, siden at Carsten Krogh blev sendt hjem fra jobbet uden en anelse om, om han ville komme tilbage igen. Hvis den deadline blev overskredet, kunne Carsten Krogh ikke bare starte på sit gamle job igen, men skulle søge stillingen på ny.

Som det så ofte er med den slags, kom opkaldet, da Carsten mindst ventede det:

- 99 procent af min tankegang kredsede om at være ledig. Det var det første, jeg tænke på, når jeg vågnede om morgenen, og det sidste jeg tænkte på, når jeg gik i seng om aftenen. Det var som konstant at have tankemylder. Men lige da telefonen ringede, stod jeg i mit køkken og tilberedte en paprikagryde, og for første gang i lang tid bekymrede jeg mig ikke om fremtiden. Sådan er det, når man laver noget, man virkelig nyder.

Det prøvede Carsten Krogh at gøre så meget som muligt i de fem måneder, han gik ledig. Altså at holde sig i gang med aktiviteter, han kan lide. Han hjalp med at renovere en vens sommerhus, tog daglige svømmeture i havet og tog kurser via et nyt jobcenter i lufthavnen.

En sorg i glæden

Dagen efter opkaldet mødtes den 52-årige bagageportør med sin leder i den lufthavn, som han plejede at kunne kalde sin arbejdsplads, og som han ikke havde været i, siden han fem måneder tidligere havde mistet sit arbejde.

- Og så skete der noget i kroppen på mig. Det var mange følelser, som pludselig dukkede op. Der var glæde, lettelse og en smule af den gamle fortvivlelse. Jeg måtte ringe til en veninde og spørge ’hvad fanden skete der’. Det gik op for mig, at jeg har været på den vildeste rutsjetur.

Carsten Krogh og hans leder aftalte, at Carsten få dage efter kunne vende tilbage til sit job - dog på deltid denne gang.

I alt er de nu 47 i handlingsselskabet, der er tilbage på arbejdet som bagageportører. Der er stadig omkring 200 af Carstens tidligere kolleger, der ikke er vendt tilbage. Dermed er der også en sorg, der fylder midt i glæden.

Det kan godt være, jeg har været uden arbejde i fem måneder. Men dagen i går og dagen i dag har været de bedste to fridage i hele den periode
Carsten Krogh, bagageportør

-  Det kan godt mærkes, at det er en anden verden. Alle har mundbind på, og der er færre fly, men det værste var synet af de 100 sække, der stod med mine gamle kollegers arbejdstøj og personlige ejendele, som jeg har været med til at aflevere til dem. Det vidner om, at der stadig er noget, der er helt galt.

Alligevel har Carsten Krogh nydt sine tre første arbejdsdage i streg og også de to efterfølgende fridage, som han holder, da A4 taler med ham:

-  Det kan godt være, jeg har været uden arbejde i fem måneder. Men dagen i går og dagen i dag har været de bedste to fridage i hele den periode. De føles som rigtige fridage, hvor jeg har kunnet slappe af. Før har jeg hele tiden prøvet at flygte lidt fra det hele og også brugt meget tid på at være alene, så jeg bare kunne gå at være modløs uden at bekymre min familie, fortæller Carsten Krogh, der bor sammen med sin kæreste og deres to sønner.

LÆS OGSÅ: Jesper blev fyret i lufthavnen: Stressende ikke at kende fremtiden

- Det første min kæreste sagde, da jeg havde været på job, var, at det var dejligt at se mig så glad igen. Jeg har fået mit gamle overskud tilbage, og jeg glæder mig ligefrem til at skulle til forældremøde i aften.