Martin B. Hansen har været formand for malerforbundet siden 2018. Foto: Malerforbundet

Malerformand ser muligheder i industriforlig: 'Men vi kommer til at løse problemerne selv'

14. feb 2020, 06:05
Flere mindre byggeforbund som El-forbundet, Blik & Rør og Malerforbundet ser gode takter i industriens gennembrudsforlig. De helt store slagsmål om social dumping og højere mindstebetaling kommer byggeriets forhandlere dog til at kæmpe på egen hånd, vurderer malerformand Martin B. Hansen.

Efter industriens parter i søndags blev enige om det såkaldte spydspidsforlig, blev det torsdag byggeriets tur til for alvor at tage hul på årets overenskomstforhandlinger.        

De helt store linjer i forliget – tre procent mere til fritvalgskontoen, øremærket barsel til fædre og en mindstelønstigning på 7,50 kroner over tre år – er efterhånden blevet tygget godt igennem. Nu er det store spørgsmål, hvordan resultaterne fra industriforliget kan 'oversættes' og bruges som afsæt til videre forhandlinger i byggeriet.

LÆS OGSÅ: Industri­overenskomst kan løse problemer med mindsteløn i byggeriet: 'Dem, der kommer til at betale, er alle skiderikkerne'

Her beskrev A4 Arbejdsliv i tirsdags, hvordan Gunde Odgaard, sekretariatschef i byggefagenes samarbejdsorgan, BAT-Kartellet, argumenterer for at bruge nogle af pengene fra løftet af fritvalgskontoen til at lave et særligt tillæg oven i mindstesatsen. Det skal give de udenlandske byggearbejdere, der tjener en løn tæt på byggeriets mindstesats på 126 kroner, et lønløft på op til 20 kroner i timen.

Tillægget vil ifølge Gunde Odgaard kunne løse den store knast, som udgøres af fagbevægelsens krav om et gevaldigt løft af mindstebetalingen i byggeriet. Forslaget om at hæve mindstebetalingen møder opbakning fra Martin B. Hansen, formand i Malerforbundet, der organiserer godt 8.000 håndværkere. 

- Vi går ind til de her forhandlinger med en målsætning om nå det allerbedste resultat i forhold til at hæve mindstelønnen. Her kan det give rigtig god mening at bruge noget af økonomien fra industriaftalen på at lave et tillæg, der i praksis vil sikre et reelt løft af betalingen for de lavest lønnede ansatte, siger Martin B. Hansen til A4 Arbejdsliv. 

Ifølge Martin B. Hansen handler øvelsen for byggeriets forhandlere lige nu om at finde et resultat, der kan fungere indenfor de økonomiske hegnspæle, som industriforliget har sat. Og måske endda flytte pælene lidt. 

- Med industriforliget er der jo aftalt en økonomisk ramme, der er ok, men når man ser på stigningen i mindstelønnen, løser den jo desværre ikke de udfordringer, vi har specifikt i byggeriet med vores mindstebetaling, siger malerformanden.

- Så vi kommer til at udfordre den ramme. Men hvis vi præsenterer arbejdsgiverne for et udgangspunkt, der hedder, at de skal betale dobbelt så meget som deres kolleger i industrien, så vil de jo nok vende os i døren med et tak for denne gang, tilføjer Martin B. Hansen. 

Skal løse problemer med social dumping selv 

Med industriens overenskomst er der også aftalt en række såkaldte protokollater omkring social dumping, et emne, der er blandt de allermest tungtvejende på byggeriets område. 

Blandt andet er CO-industri og Dansk Industri blevet enige om at nedsætte et udvalg, der skal se nærmere på de situationer, hvor en virksomhed lejer arbejdskraft fra et udenlandsk firma. Samtidig er der tilføjet en tekst om, at virksomhederne anbefales at orientere tillidsrepræsentanter, inden der sker ansættelse af udenlandske ansatte eller gøres brug af udenlandske virksomheder til at udføre arbejde. 

Ifølge Martin B. Hansen er det anerkendelsesværdigt, at industriens forhandlere også indtænker det, han kalder 'den enorme udfordring' med social dumping, i deres overenskomstforlig. Men han mener ikke, at de nye protokollater vil gøre det store i forhold til at løse problemer med dårlige løn- og arbejdsforhold i byggeriet. 

Jeg synes, at det er en rigtig god aftale og også et bedre resultat, end vi kom hjem med efter de sidste overenskomstforhandlinger
Jørgen Juul Rasmussen, formand, Dansk El-Forbund 

- De her hensigtserklæringer afspejler den virkelighed, der er i industrien, hvor de ikke har de samme problemer med social dumping, som vi har i byggeriet, siger Martin B. Hansen. 

- Når vi snupper en udenlandsk arbejdsgiver i at bedrive plat og svindel og får rettens ord for, at han skylder så og så mange tusinde kroner i ubetalt løn, er han jo over alle bjerge eller har drejet nøglen om, før vi når at få set os om, tilføjer malerformanden. 

- Eller også støder vi på en mærkværdig selskabskonstruktion, hvor firmaet reelt kun er en postkasse i Polen. Det kan jo rent fysisk ikke foregå på industriens område. Der har du en fabrik, og den er altså noget sværere at sætte op på en blokvogn og køre afsted med, siger Martin B. Hansen.

Kritik skudt delvist forbi

Blandt fagligt aktive på Facebook har de nye protokollater om social dumping i industrioverenskomsten allerede fået kritik for ikke at gøre nok for at løse byggebranchens hovedpine med social dumping. Det har visse steder ført til heftig debat. 

Martin B. Hansen forstår godt den store frustration over social dumping i byggeriet, men mener dog, at dele af kritikken er forfejlet.

- Formuleringerne i industriforliget er jo udtryk for industriens virkelighed. Og så kan man sige, 'Okay, skulle de have givet os en hjælpende hånd og været mere solidariske med os i byggeriet?' Det kan man sagtens mene. Men det kan jo være svært, hvis man ikke kan genkende problematikken fra sit eget område, siger Martin B. Hansen. 

- Og os i byggeriet skal vel for dælen ikke bede andre om at løse vores egne problemer for os. Dem burde vi kunne løse selv, og det tror jeg også, vi kan. I hvert fald den del af problematikken omkring social dumping, der ligger inden for overenskomstens rammer, siger malerformanden.

El- og VVS-formænd: Solid aftale 

Hos Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet, der tilsammen organiserer i omegnen af 35.000 danske VVS'ere, elektrikere og installatører, ser man også positivt på det stadigt friske industri-forlig. 

Begge forbund har en del medlemmer i industrien, og både Jørgen Juul Rasmussen og Henrik W. Petersen, formand for henholdsvis Dansk El-forbund og Blik- og Rør, har anbefalet ja til forliget.

- Jeg synes, at det er en rigtig god aftale og også et bedre resultat, end vi kom hjem med efter de sidste overenskomstforhandlinger. Både i forhold til stigningen på fritvalgskontoen, bedre barsel til mænd og et løft til langtidssyges ret til løn, siger Jørgen Juul Rasmussen. 

En lignende melding kommer fra Blik- og Rør-formand Henrik W. Petersen, der også roser den nye tilføjelse, som giver fyrede medarbejdere bedre muligheder for at tage efteruddannelse i op til fem uger efter fyresedlen med løn. 

- Det er noget, vi har kæmpet for i mange år, og som arbejdsgiverne traditionelt har stejlet hårdt overfor. Så jeg er tilfreds med det resultat, vi har fået hjem, siger Henrik W. Petersen. 

LÆS OGSÅ: 3F-lokalformand kritiserer melding om 'enighed': Jeg er imod industriaftalen

Begge forbundsformænd er noget mere formælte, når spørgsmålet går på, hvad industriforliget kan betyde for de kommende forhandlinger i byggeriet. El-formand Jørgen Juul Rasmussen ser dog positivt på de elementer i industriaftalen, der omhandler social dumping og udenlandsk arbejdskraft. 

- De løser ikke alle udfordringerne fra dag ét, men vi kan bestemt bruge dem som udgangspunkt for de kommende forhandlinger, siger Jørgen Juul Rasmussen.