Tsunamien, der blev udløst af et kæmpe jordskælv med en beregnet styrke på 9,1, ramte mindst syv lande i Det Indiske Ocean. Over 230.000 mennesker blev dræbt - alene i Indonesien 168.000 - og 46 danskere omkom. Foto: Punit Paranjpe/Ritzau Scanpix

15 år efter naturkatastrofe kostede 230.000 livet: Tusindvis bor stadig ved risikofyldte kyster

26. dec 2019, 11:15
15 år efter at 168.000 blev dræbt af tsunamien i Indonesien, bor tusindvis stadig ved de risikofyldte kyster.

2. juledag 2004 mistede Arif Munandar sin kone, tre sønner og 20 andre familiemedlemmer, da byen Banda Aceh på øen Sumatra i Indonesien blev udslettet af 12 meter høje bølger.

Tsunamien, der blev udløst af et kæmpe jordskælv med en beregnet styrke på 9,1, ramte mindst syv lande i Det Indiske Ocean. Over 230.000 mennesker blev dræbt - alene i Indonesien 168.000 - og 46 danskere omkom.

15 år senere har Arif Munandar og titusindvis af andre fået lov til at genopbygge de samme lavtliggende områder i Banda Aceh, trods risikoen for at en ny tsunami kan ramme når som helst.

Embedsmænd og eksperter mener, at det skyldes slap retshåndhævelse, mangel på ressourcer fra regeringen til at genhuse beboerne og en modvilje hos de overlevende lokale til at forlade deres liv på kysten.

Flere end 25.000 bygninger, herunder boliger, erhverv, regeringsbygninger og skoler ligger inden for en højrisikozone, der blev fuldstændig udslettet i 2004.

Ifølge embedsmænd fra byen bor der omkring 50.000 mennesker i zonen, hvilket er stort set det samme som i 2004.

Umiddelbart efter katastrofen overvejede den indonesiske regering at indføre en byggeforbud inden for to kilometer fra kysten.

Men planerne blev droppet, efter at lokalsamfund, der levede af fiskeri, gik på gaderne i protest.

I stedet modtog overlevende som Arif Munandar hver 25 millioner rupier, svarende til 11.500 kroner i støtte til at genopbygge.

Regeringen har selv brugt, hvad der svarer til over en milliard kroner, på at bygge 25.000 huse i byen, herunder flere inden for højrisikozonen, oplyser embedsmænd.

Srinivasa Tummala er leder for Det Indiske Oceans alarmberedskab.

Hun mener, at den indonesiske regering bør gøre mere for at kontrollere indbyggertallet ved kysterne og forberede indbyggerne på en eventuel tsunami.

Regeringen skal ifølge hende afholde regelmæssige tsunamiøvelser, gøre evakueringsruter tydelige, bygge tilflugtssteder og forhøje sikkerhedskravene til bygninger inden for højrisikozonen.

Jalaluddin, der leder planlægningen af byens offentlige bygninger, siger, at den udenlandske støtte er sluppet op, og regeringen har derfor ikke længere råd til at genhuse borgere og bygge havdiger langs kysten.

Ifølge ham er mere robuste bygninger for dyre at bygge. Derfor vil de fleste af de nuværende bygninger brase sammen, hvis der kommer en ny tsunami.

Jalaluddin siger, at regeringen har advaret indbyggere i zonen om faren. Derudover lærer skolebørn om evakueringer, og der bliver afholdt tsunamiøvelser.

Arif Munandar boede i en lejr for hjemløse i seks år efter tsunamien, inden han flyttede tilbage til kysten.

- Alle har traumer fra den tid, men vi kan ikke gå og være bange hele tiden, siger han.

I 2012 blev byen Banda Acehs mangel på forberedelse udstillet, da et jordskælv med en beregnet styrke på 8,6 ramte i havet ud for kysten.

Tusindvis af indbyggere flygtede ud på gaderne i biler og motorcykler i stedet for at bruge beskyttelsesrummene, hvilket skabte kæmpemæssige køer og panik. Derudover virkede byens sirener ikke.

Byen blev aldrig ramt af bølger, men jordskælvet viste, hvor uforberedt den var på den næste katastrofe.

/ritzau/Reuters