20151029-144956-3-1920x1079we
'Det er typisk de mindre virksomheder, som vil opleve en øget efterspørgsel som konsekvens af fradraget, fordi det er de virksomheder, husejerne hyrer til at lave eksempelvis forbedringer på huset.' (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Byggebranchen får kontroversiel corona-hjælp: 'Det giver ingen mening'

11. dec 2020, 06:00
Økonomer kritiserer regeringen for at kaste corona-redningskranse efter byggebranchen. Det har branchen slet ikke brug for. Pengene havde været bedre brugt andre steder, lyder kritikken. Ifølge 3F og Dansk Byggeri er der dog mening med det.

Byggebranchen har det godt, og coronakrisen har ikke slået hverken slået tømrere, murere eller elektrikere hjem til start. I hvert fald ikke hvis man spørger økonomer, 3F, Dansk Byggeri og Nationalbanken.

Derfor har det vakt undren, at regeringen vælger at øge den såkaldte BoligJobsordning - også kendt som håndværkerfradraget - i den kommende finanslov for 2021. Her forhøjes fradraget fra de nuværende 12.500 kroner til 25.000 kroner - altså en fordobling.

Det er der ikke mange gode grunde til, lyder kritikken fra flere økonomer, A4 har talt med.

LÆS OGSÅ: Sådan skal flere lokkes til landets SOSU-uddannelser: 'Der skal penge i kassen'

- Helt ærligt, så giver det ikke pokkers meget mening. De vil have penge ud i samfundet, fordi de er bange for et økonomisk tilbageslag. Målet er at få vendt finanspolitikken, men jeg er ikke fan af måden, man gør det på, siger Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker for dansk økonomi i Nordea.

Ifølge ham er der nemlig ikke problemer i bygge- og anlægsbranchen - snarere tværtimod. Derfor går man reelt ind politisk og stimulerer en branche, der har det bedre end godt, og som har vundet under coronakrisen.

- Det er da pudsigt. Jeg har dem mistænkt for, at det her er en nem måde at gøre det på, for det er relativt nemt bare lige at øge nogle fradrag, siger han.

Skattelettelser til danskerne

Jan Størup Nielsen mener, at målet er rigtigt, men at instrumentet langt fra er det bedste. Han ville have foretrukket en helt anden form for gave til danskerne. Skattelettelser.

- Reelle skattelettelser eller offentlige investeringer ville have været meget bedre. Det vil endda også gavne byggebranchen. Problemet ved det er, at det koster mange penge. Penge, som folk dog ville bruge, som de har lyst, i stedet for at favorisere en branche, siger han.

Den vurdering er chefanalytikeren ikke ene om. Spørger man Tore Stramer, cheføkonom ved Dansk Erhverv, er der heller ikke meget medvind at hente til det finanslovssikrede rygstød til byggebranchen.

Udviklingen inden for byggeriet er bekymrende. De har medvind på alle fronter
Tore Stramer, cheføkonom ved Dansk Erhverv

Tore Stramer mener, at byggebranchen i forvejen kan boltre sig i ansættelser og hjælpende hænder fra statens side.

- Byggeriet udmærker sig som en sektor, hvor vi har set en stor stigning i beskæftigelsen - endda også under nedlukningen. Udover fordoblingen af håndværkerfradraget, har regeringen søsat offentlige bygge- og anlægsinvesteringer over de kommende år, siger Tore Stramer og fortsætter:

- Så sektoren er blevet ramt meget mildt og har oven i købet fået masser af stimuli. Så endnu en stimuli er ikke ligefrem oplagt.

Samme toner lyder fra Nationalbanken, hvor økonomerne kalder løsningen 'uhensigtsmæssig', netop fordi beskæftigelsen ikke ligefrem skriger på hjælp. Det fremgår af Nationalbankens seneste opdatering om udsigterne for dansk økonomi.

Skaber nye problemer

En af hovedargumenterne bag opprioriteringen af BoligJobordnigen er, at opsvinget for branchen vil kunne brede sig som ringe i vandet, fordi flere ledige stillinger potentielt kan blive indgange til branchen for ledige fra andre brancher.

Men også det argument kan meget nemt skydes ned, fordi eksempelvis en piccoline fra et hotel ikke bare sådan lige kan hoppe over og få et job i byggesektoren. Det skaber sågar et nyt problem.

- Vi er i en situation, hvor der aldrig har været flere udenlandske arbejdere i den her branche. Meget af det er faglært arbejdskraft, vel at mærke. Det gør det unægteligt sværere for ledige fra andre brancher at konkurrere med det, siger Tore Stramer.

Anderledes er vurderingen i Dansk Byggeri.

Her mener erhvervspolitisk chef Torben Liborius, at bekymringen for udenlandsk arbejdskraft er uden grund.

Ifølge ham er andelen af udlændinge gået ned og ikke op henover sommeren, som man ellers ville have set, hvis ikke det var for krisen. Samtidig påpeger han, at fradraget ikke fordrer byggeprojekter, hvor det giver mening at tale om udenlandsk arbejdskraft.

- Det er typisk de mindre virksomheder, som vil opleve en øget efterspørgsel som konsekvens af fradraget, fordi det er de virksomheder, husejerne hyrer til at lave eksempelvis forbedringer på huset. Det er ikke i de virksomheder, hvor udlændinge fylder mest, siger han.

En debat værd

Han bakkes op af Allan Busk, formand for 3F Aalborg. Ifølge ham er bekymringen med udenlandsk arbejdskraft reel og konstant, men giver ikke mening i forbindelse med BoligJobordningen. Den kan faktisk føre til færre ledige.

- Vi må konstatere, at det giver jobs. Hvor mange ved jeg ikke, men går der ledige bygningsarbejdere og folk, der kan omstilles til det, rundt, så hilser vi tiltaget velkommen, siger han.

Alt erfaringer viser, at boligejerne hænger i bremsen i forhold til at få energirenoveret deres boliger. I det perspektiv er tiltaget også fornuftigt
Torben Liborius, erhvervspolitisk chef ved Dansk Byggeri

Allan Busk anerkender, at det er en debat værd, om pengene kunne være brugt bedre andre steder og i andre brancher. Han opfordrer dog til at tage økonomernes vurdering med ‘et gran salt’, som han siger.

Skattelettelser som alternativ giver han ikke meget for.

- De sidste 10 års skattelettelser har ikke været til meget gavn. De er kun gået til ting, der ikke gavner den almene dansker. Millionæren har fået masser af penge, mens mine medlemmer har fået forsvindende lidt ud af det.

I det her tilfælde handler det jo om at få gang i økonomien ved, som økonomerne foreslår, at give generelle skattelettelser til danskerne, så de bruger flere penge. Giver det ikke meget god mening?

- Du kan have en pointe i, at det måske hjælper aktuelt. Om det er det bedste ud fra et samfundssynspunkt, det skal jeg ikke være dommer over. Men fra min stol, så er det klart, at jeg glæder mig over det, siger Allan Busk.

Grønne muligheder

Ifølge Torben Liborius skal man ikke tage fejl af, hvad BoligJobordningen kan få af følgevirkninger, og for hvem et håndværkerfradrag kan være givtigt.

Det er nemlig ikke overalt i landet, at det går lige så stærkt med byggeprojekterne, som det gør i København og Aarhus, forklarer han.

- Tidligere erfaringer viser, at det bruges pænt over hele landet, så det er med til at sikre, at beskæftigelsen også følger med i de minder byer. Men hvis ens verdensbillede kun dannes inden for ring 2 eller 3 i København eller ringgaden i Aarhus, så er det klart, at man ikke har det korrekte billede, siger Torben Liborius.

Han ser også grønne muligheder i regeringens initiativ.

- Alt erfaringer viser, at boligejerne hænger i bremsen i forhold til at få energirenoveret deres boliger. I det perspektiv er tiltaget også fornuftigt.

Bekymrende udvikling

Det ændrer ikke på, at en lempelsen af BoligJobordningen er en fejl, hvis det handler om at holde hånden under danske arbejdspladser i et coronalys, mener Tore Stramer.

- Man sætter skub i beskæftigelsen, ja. Man gør det bare i en branche, som allerede er i opsving. Og det gør man i en tid, hvor andre økonomier - eksempelvis oplevelsesøkonomien - gisper efter vejret, siger han.

LÆS OGSÅ: Førstegangsfødende sendes hjem få timer efter fødsel: 'Utrygge mødre skal ikke hjem'

Generelt set er han ikke bekymret for den danske økonomi, som nok skal komme sig oven på coronakrisen. Men udviklingen i byggebranchen er en rød lampe hos økonomen.

- Udviklingen inden for byggeriet er bekymrende. De har medvind på alle fronter. Økonomien er simpelthen brandvarm, mens andre er helt kolde, siger han.

Det nye initiativ træder i kraft fra efter årsskiftet.

Det vil regeringen

Ifølge finansloven for 2021 vil regeringen foretage en midlertidig lempelse af BoligJobordningen.

Det gør de ved at hæve loftet for serviceydelser til 25.000 kroner. Tidligere var loftet på 12.500 kroner - altså er der tale om en fordobling.

Samtidig øges skatteværdien af fradraget til cirka 35 procent for serviceydelser, mens loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kroner.

Der afsættes i alt 340 millioner kroner i 2021 til at finansiere lempelsen.

Aftalen er sikret gennem en aftale mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Kilde: ’Aftale mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Finansloven for 2021’, 6. december 2020.