En frisør i Jyllingecentret er blevet sigtet for brud på corona-restriktionerne. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Butik i storcenter straffes med corona-bøde

1. maj 2020, 15:17
En frisør i Jyllingecentret er blevet sigtet for ikke at overholde corona-restriktionerne.

Torsdag eftermiddag modtog Midt- og Vestsjællands Politi et tip om, at en frisør i Jyllingecentret så stort på corona-restriktionerne ved at holde åbent og tage mod kunder i salonen, fremgår det af døgnrapporten fra politikredsen. 

LÆS OGSÅ: Dansk kæde går konkurs - Konkurrent i milliardsalg

- En patrulje kunne efterfølgende konstatere, at frisørsalen havde åbent for kunder, idet en ansat var i færd med en klipning, står i rapporten. 

Da eneste adgangsvej til frisøren gik gennem centret, vurderede politiet, at der var tale om et brud på loven. 

- Indehaveren – en 32-årig mand fra Rødovre – blev sigtet for overtrædelse af corona-lovgivningen og kan nu i nærmeste fremtid se frem til at modtage en bøde på 10.000 kroner som afgørelse på sagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi. 

En kunde var ved at blive klippet, da politiet ankom til butikken, men vedkommende fik dog lov til at blive klippet færdig. Og det er langt fra den eneste butik, som politikredsen i den seneste tid har aflagt besøg. 

- Det generelle indtryk var glæde over at se politiet, som i øvrigt ikke fandt anledning til at tage bødeblokken frem andre steder end i Jyllinge, skriver politiet. 

LÆS OGSÅ: Hertuginde Meghan taber første slag i retten