Natten til torsdag blev en buschauffør overfaldet, da han passeed sit job i Aarhus Midtby. Episoden foregik omkring midnat, og TV 2 ØSTJYLLAND skriver, at chaufføren blev trukket ud af sin bus og efterfølgende sparket og slået af en 20-årig passager.

LÆS OGSÅ: Lastbilchauffør skulle tisse: Få øjeblikke senere lød et kæmpe brag

Episoden bekræftes af Østjyllands Politi.

Tilmeld dig nyhedsbrevet A4 Morgen her

- En kvindelig passager bad om hjælp til at købe en billet, og så blandede en mandlig passager sig, fordi han ikke mente, det var nødvendigt at købe en billet. Da buschaufføren så bad ham forlade bussen, hvis han ikke havde nogen billet, opstod der tumult, siger Janni Lundager, der er kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, til den regionale tv-kanal.

Situationen eskalerede, da manden umotiveret trak chaufføren ud af bussen. Chaufføren blev kastet ned på jorden, hvor han blev tildelt flere spark og slag, forklarer politiet.

Manden tog benene på nakken og stak af, da buschaufføren begyndte at råbe om hjælp, og kort blev gerningsmanden fundet af politiet.

Hos Busselskabet Aarhus Sporveje ser man med alvor på denne og lignende sager.

- Den fysiske kontakt bryder vi os ikke om, for så ender vi i tumult som i det her tilfælde, siger HR-chef i Busselskabet Aarhus Sporveje Bjarne Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han forklarer, at chaufføren er okay – efter omstændighederne.

Den 20-årige passagerer bliver sigtet under skærpende omstændigheder for overfald mod en person i offentlig tjeneste.