Kunderne hos den Originale Burgerkæde troede de spiste dansk oksekød, men en kvittering afslørede noget andet. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix

Dansk burgerkæde snyder dig: Det er pinligt - undskyld

19. dec 2019
Oksekødet er ikke dansk og fritterne er ikke hjemmelavede, selvom en dansk burgerkæde lover, at det forholder sig sådan på menukortet.

Burgerkæden Den Originale Burgerrestaurant blev tidligere i år normineret til Byens Bedste Burger.

Men nu viser det sig, at kunder, der har troet, at de satte tænderne i bøf fra fritgående køer fra Himmerland, er blevet snydt. Det stod der ellers i menukortet. Men i virkeligheden har de spist ungarsk oksekød. Det afslørede en faktura fra restauranten, som Fødevarekontrollen fandt, da de kom på besøg tidligere på måneden. Det skriver B.T.

LÆS OGSÅ: Principiel dom - Forkert løn er arbejdsgivers ansvar

Gæsterne fik også at vide, at pomfritterne var hjemmelavede, men her blev de snydt igen. For de fleste fritter kom fra frost.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Et sidste kritikpunkt fra Fødevarerapporten var, at det ikke kunne bevises, at deres oksekød var økologisk, som restaurantkæden ellers påstod.

Ejeren af den københavnske burgerkæde, Christian Hammerum, var flov, da avisen kontaktede ham.

Han fortæller, at årsagen til, at der på menukortet står, at oksekødet er dansk, er, at det var det oprindeligt. Men da slagteren fra Himmerland ikke længere kunne levere kødet, glemte ejeren at ændre menukortet:

- Det er pinligt. Jeg kan ikke sige andet. Det er en kæmpe tanketorsk, og det er mega pinligt. Jeg kan ikke andet end beklage og undskylde – kan ikke bortforklare det, siger Christian Hammerum til B.T.

LÆS OGSÅ: Nu blander Pia K. sig - Lad ham dog være

Han fortæller desuden, at fritterne oprindeligt var hjemmelavede, men da de tilføjede søde kartofler og curly fries til menuen, glemte de endnu en gang at skrive i menu-kortet, at disse var fra frost.