Jan Hoby er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger).

BØRNENE ER UDSAT for offentligt omsorgssvigt, det samme er de gamle og syge, og de studerende får dårlig undervisning.

Alle danskere, der er i berøring med dagtilbud, plejehjem, sygehuse, uddannelsesinstitutioner og alle andre former for borgernær velfærd, ved, at det står skidt til. Der er nemlig skåret og effektiviseret ind til benet, og velfærdsstaten er under afvikling.

LÆS OGSÅ: Nærmer sig en vittighed

Det har fået danskerne til at røre på sig. I 2016 var der demonstrationer imod det forhadte omprioriteringsbidrag i 74 af landets kommuner, og som resultat af disse demonstrationer blev det afskaffet.

Vi så store folkelige protester den 6. april, hvor et sted mellem 50.000 og 70.000 forældre, bedsteforældre, børn og pædagogiske medarbejdere gik på gaden landet for at kræve bedre normeringer i landets daginstitutioner. For børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Og aldrig før har børns hverdagsliv i landets daginstitutioner været højere på den politiske dagsorden op til et folketingsvalg.

Det viser, hvad kollektiv handling og fællesskabets styrke kan. Fællesskabets styrke kan flytte holdninger, værdier og politiske dagsordener.

Disse kampe har dog ikke for alvor adresseret årsagen til, at velfærdsnedskæringer er blevet det nye normale. Nemlig Budgetloven. Alt starter og slutter med budgetloven. Og bliver den ikke afskaffet, bliver alle andre kampe til Sisyfosarbejde.

SAGEN ER NEMLIG, at så længe Folketinget tvinger budgetloven ned over kommunerne og regionerne i juni til de årlige økonomiforhandlinger, vil kommunal- og regionspolitikere være tvunget til at lave nedskæringer i oktober. Og alle vil så mærke konsekvenserne i januar.

Der er i dag 40.000 færre offentlige ansatte i kommunerne, end der var i 2009. Siden 2015 har nedskæringer på uddannelsesområdet betydet samlede besparelser på 9 milliarder kroner med alle de konsekvenser, det indbefatter af masse afskedigelser, dårligere undervisning og elendigt arbejdsmiljø.

Samtidig er pengene er fosset ud af statskassen til skattelettelser, rødvinsreformer, billigere luksusbiler og privat fly.

Budgetlovens ABC

Når der ikke er råd til pædagoger, hjemmehjælp, sygeplejersker, gymnasielærere og til administrativ service og vedligeholdelse inden for det offentlige, tror borgerne, at det er de kommunale og regionale politikere, der træffer dårlige beslutninger.

Men ansvaret ligger hos Folketinget, som har vedtaget budgetloven, der styrer hvor mange penge, der må bruges på velfærd.

LÆS OGSÅ: Vi holdt ud, vi holdt sammen og vi vandt!

Loven giver Folketinget mulighed for at beslutte udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner, og Folketinget gør udgiftslofterne lavere år for år.
Det betyder, at en kommune ikke må bruge flere penge på eksempelvis løn, selv om der fødes mange flere børn, eller der kommer mange flere svage ældre. Heller ikke selv om kommunen rent faktisk har pengene. Det betyder også, at sygehuse, gymnasier mv. skal spare år efter år – også selv om der kommer flere patienter eller flere elever. Desværre mangler vi et oprør blandt borgmestre, kommunalpolitikere, regionsformænd og regionspolitikere, som kræver en løsning for hele den offentlige sektor, nemlig at budgetloven skrottes.

Folketingets dummebøder

Budgetloven udsteder også dummebøder. Hvis eksempelvis kommunerne under ét bruger mere end budgetteret, vil budgetoverskridelsen blive modregnet i bloktilskuddet i det kommende år. 40 procent af sanktionen fordeles på alle kommuner, mens 60 procent fordeles på de kommuner, som har overskredet budgettet. Dette har skræmt livet af kommunerne, og det smitter helt ned i de enkelte institutioner. Alle sparer op af skræk for at bruge blot en smule for meget. Det betyder, at der bruges endnu mindre, end der er budgetteret.

Fra 2011 til 2017 har kommunerne brugt i alt 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt i de årlige økonomiaftaler. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på godt 4,5 milliarder kroner, eller hvad der svarer til godt og vel 9.000 offentligt ansatte om året.

Samtidig har regeringen givet skattelettelser for 27 milliarder kroner siden 2015.

Budgetloven skal sikre penge til skattelettelser

Budgetloven blev indført, for at Danmark kunne leve op til EU’s finanspagt. Det argument for loven holder ikke længere, fordi den danske økonomi er så solid.

Nu bruger regeringen og folketinget den undskyldning, at budgetloven skal forhindre, at økonomien bliver overophedet. Men loven er regeringens redskab til at sætte det kommunale selvstyre ud af kraft og til centralt at kunne at lave konstante nedskæringer på velfærden.

Derfor er vi en rækkes fagforeninger og forældreorganisationer, der demonstrerer tirsdag den 14. maj imod budgetloven. For velfærden tåler ikke flere velfærdsnedskæringer. Og bliver budgetloven ikke afskaffet i år, så fortsætter vi kampen, til den bliver skrottet – som det skete med omprioriteringsbidraget.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]