Karina_Rohr_artikelbillede_redigeret

Debat: Budgetloven – hvorfor skal den skrottes?

14. maj 2019, 13:37

Karina Rohr Sørensen er socialrådgiver og kandidat for Folkebevægelsen mod EU

HVOR SKAL DET her samfund hen? Hvordan skal ressourcerne fordeles? Hvor meget velfærd og til hvem? Sådanne spørgsmål er naturligt nok på dagsordenen nu hvor vi står midt i valgkamp. På sådan en tirsdag har de faglige organisationer kaldt til samling. Har budt op til fælles dans om en fælles sag: Skrot budgetloven.

Budgetloven – hvad er den for en størrelse? Og hvorfor er den så forbandet vigtig?

Jeg kender ikke en eneste der arbejder i den offentlige sektor der ikke kender til konstante nedskæringer, omprioriteringer, servicereduktioner, sparekataloger – der ikke kender til det massive og konstante pres der handler om at alle skal yde mere, mere effektivt. Det handler om at vi år efter år skal jonglere med midlerne så vi kan levere en indsats vi kan være bekendt – og som reelt set hjælper de mennesker der skal hjælpes. Det er ikke en nem øvelse – og år efter år bliver den sværere. De lavthængende frugter er for længst plukket – men sparekravene fortsætter ubønhørligt.

LÆS OGSÅ: Blogger: Politisk fyring er en trussel mod socialrådgivere

Protesten mod budgetloven handler om at sige stop. Handler om at pædagoger, lærere, socialrådgivere, 3F’ere, sosu-er og alle mulige andre der er med til at levere velfærd står sammen med forældreorganisationer og sociale bevægelser og siger fra.

BUDGETLOVEN ER kort fortalt den lov politikerne vedtog, da folketinget vedtog at tilslutte Danmark til EU's finanspagt, på trods af at vi ikke er et euroland, og finanspagten netop er lavet for at sikre at eurolande fører den stramme økonomiske politik der er knyttet op på eurosamarbejdet. Når et land tilslutter sig EU's finanspagt skal den ”oversætte” finanspagtens krav til national lovgivning. I Danmark blev det til budgetloven.

Med vanlig sans for at være duksen i EU, indførte folketinget budgetloven endnu strammere end det reelt var nødvendigt for at leve op til kravene. Og de var så sikre på at retningen var den rigtige, at de aftalte at de aldrig ville lave beslutningen om.

LÆS OGSÅ: Budgetloven ødelægger al velfærd

Hvad er det for en lovgivning? Det er først og fremmest en lovgivning der sætter det kommunale selvstyre ud af kraft, der forhindrer kommunerne i at prioritere borgernær velfærd. For budgetloven betyder at folketinget beslutter et udgiftsloft over hvad der må bruges i stat, regioner og kommuner. Det betyder at kommuner der har penge i kommunekassen og brug for fx at ansætte flere varme hænder eller renovere en skole med skimmelsvamp, ikke bare kan gøre det. Kommunerne må ikke længere bestemme hvor meget de vil bruge på velfærd – det afgør loftet, og der vanker ”dummebøder” til alle kommuner i form af reduceret bloktilskud, hvis de ikke samlet set retter ind.

Loftet sænkes år for år – og det pres der mærkes i den offentlige sektor er i høj grad betinget af denne budgetlovs-limbo, hvor det år efter år testet ”hov low can you go?”

Protesterne mod budgetloven handler om at dem der bruger velfærden og dem der leverer den står sammen om at sige nok er nok. Vi vil af med budgetloven – af med en styringsmodel der år efter år forringer vilkårene, forringer velfærden.

Dette er et indlæg fra en af A4 Nus bloggere. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]