Brug ikke VisaDankort i Island

12. okt 2008
Husk kontanter, hvis du skal en tur til Island VisaDankortet kan nemlig ikke bruges i de islandske pengeinstitutter.

PBS oplyser i en pressemeddelelse, at det som følge af finanskrisen ikke er muligt at bruge Visa/Dankort i pengeautomater i Island.

"På nuværende tidspunkt kan det ikke udelukkes, at også andre betalingskort er eller kan blive berørt. Dette påvirker danske kortholdere, som i øjeblikket besøger Island," skriver PBS.

De økonomiske problemer for øens lidt over 300.000 indbyggere tårner sig op, og staten har allerede overtaget Islands tre største banker. Desuden er den islandske krone i frit fald.

-Newspaq

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks