Brug din rejseforsikring

1. jul 2010
Sådan forsvarer du din ferie mod sygdom og chefer, der ikke kan undvære dig. Se hvad du kan gøre hvis din kæreste eller børn bliver syg
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Trussel 2: Din kæreste eller børn bliver syge

Det hjælper ferieloven ikke på. For selvom han så er så heldig at få erstatningsferie, så hjælper det jo ikke på jeres ferie sammen.

Hvis du virkelig ikke kan stille noget op med din ferie uden kæresten og heller vil have den på et andet tidspunkt, så prøv den uformelle løsning: Forhandl. Ring til din arbejdsplads og hør om de ikke måske godt kunne tænke sig at du kom på arbejde næste tre uger alligevel.

Er det børnene der lægger sig, så er der ikke andet at gøre en at passe dem og huske på, at jo ældre de bliver jo mindre syge er de som regel også.

Igen: Hvis I har købt en ferie og en afbestillingsforsikring, så dækker forsikringen oftest husstanden, så I kan få i hvert fald nogle af pengene tilbage, hvis en af jer bliver syg og I ikke kan rejse.

Hvis I rejser med nogen, der ikke er en del af jeres husstand, så kan det blive et problem. Hvis I skal af sted med en anden familie eller din bedste veninde, og vil være sikre på, at I ikke skal rejse selvom de bliver syge, så skal I krydsforsikre hinanden som gruppe. Det skal gøres, når I køber rejsen.

Og igen: Hvis I har en rejseforsikring kan I få erstatning for ødelagte feriedage, hvis I bliver syge i løbet af ferien. Det er forskelligt fra forsikring til forsikring om det er en, to eller hele familien, der får erstatning, hvis en af jer bliver syg.

 

Læs videre: Det gør du hvis chefen ikke kan undvære dig>>

 

<<Se forrige: Det gør du, hvis du selv bliver syg