Brøndbysejr i vanvittigt målorgie

4. nov 2008
Brøndby vandt mandag aften 43 over AC Horsens i en dramatisk kamp, hvor Horsens chokstartede.

Efter et kvarters spil bragte Allan Søegaard Horsens foran 1-0 på et drømmehug uden for feltet.

Og blot tre minutter senere gjorde Thomas Kortegaard det til 2-0 med en kikset tæmning, der fuldstændig snød Stefan Andersen i Brøndby-målet.

Hjemmeholdet fik dog fortjent reduceret til 1-2 ved Jan Kristiansen efter en halv time.

Tre minutter inden pausen scorede Morten Duncan Rasmussen til 2-2 på et mål, som Horsens-målmand Søren Jochumsen ikke mente var over stregen - og efterfølgende brokkede han sig så til et rødt kort.

Efter pausen fik Brøndby bedre fat mod de 10 Horsens spillere.

I det 49. minut scorede Morten Duncan Rasmussen sit andet mål med en tunnel Horsens-keeperen. 3-2 til Brøndby.

Men efter 64 minutters spil headede Kenneth Emil Petersen balance i regnskabet - 3-3.

Blot fire minutter efter kom Brøndby dog igen foran, da Ousman Jallow på en friløber scorede til slutresultatet 4-3.

Med sejren kravler Brøndby op på en delt førsteplads i SAS Ligaen.

Kampen var den mest målrige indtil videre i denne sæson.

-Newspaq

faktaboks