Britt: Ydmygende ikke at stemme som andre

16. nov 2013, 04:00
Britt Hermannsen kan ikke vælge de kommunalpolitikere, der bestemmer over hendes liv. Hun bor og stemmer i Århus, men det er Horsens Kommune, der bestemmer over hendes handicaphjælp. Ydmygende at være uden for demokratiet, mener Britt Hermannsen.

På tirsdag kan du stemme på de lokalpolitikere, der træffer beslutninger, der har konsekvenser for din hverdag.

Sådan er det ikke for Britt Hermannsen. Den 43-årige aarhusianers liv ligger i hænderne på Horsens Kommune, men der har hun ikke stemmeret.

Siden 2011 er hun og omkring 5.000 andre handicappede 'hjemtaget'. Det vil sige, at en lang række vigtige beslutninger om deres liv, bliver truffet et andet sted i landet, end der hvor de bor.

”Demokratiet går ud på, at du kan stemme på dem, der bestemmer over dig. Det er virkelig frygteligt ydmygende for mig ikke at have den ret,” siger Britt Hermannsen.

Hun er født med svær leddegigt. Da hun var 18 år flyttede hun fra sine forældre i den lille by Hovedgård og tog på højskole.

Siden har den nu 43-årige kvinde ikke haft noget med Hovedgård at gøre. Hun har læst på RUC i Roskilde og på universitetet i Aarhus, hvor hun nu har boet i mange år.

For et år siden dumpede et brev ind af døren. Britt Hermannsen var blevet 'hjemtaget' af Horsens Kommune, der fremover bestemmer, hvor meget handicaphjælp, hun kan få bevilget.

”Jeg fik godt nok en overraskelse. Jeg har aldrig boet i Horsens, og jeg har aldrig tænkt over, hvilken kommune der betalte min hjælp. Det har ikke stået nogen steder,” siger hun.

Overboen i Aarhus blev Faxe-borger overnight

Britt Hermannsen havde fået et varsel om det året før fra sin overbo. Den yngre mand, der er handicappet, fortalte, at han nu pludselig hørte under Faxe Kommune på Sjælland, hvor han havde boet som barn.

Britt Hermannsen selv er endt i Horsens Kommune, fordi hendes barndomsby Hovedgård lå i Gedved Kommune, der blev en del af Horsens Kommune ved Kommunalreformen i 2005.

”Jeg har intet forhold til Horsens. Det er som om, at der er kommet en stor hånd fra himlen, som har snuppet mig og sat mig ned i en anden kommune,” siger hun.

Pludselig ikke syg nok til døgnhjælp

Hjemtagelsen har kostet Britt Hermannsen 11 timers handicaphjælp.

Hun har kunstige hofter og albuer, og hendes ryg er blevet rettet ud ved en stor operation. Desuden har hun anoreksi, der bryder ud, når hun er stresset. Hun sidder i kørestol, når hun skal udenfor sit hjem.

Men i følge Horsens Kommunes visitationshold er hun ikke handicappet nok til døgnhjælp. Det har hun ellers haft siden 2000.

”De synes, jeg ser frisk ud. Men når der er gået 20-30 minutter skal jeg have hjælp, for der er så mange små ting, jeg ikke kan. Når jeg ikke har hjælper, bliver jeg faktisk nødt til at ligge i sengen," forklarer Britt Hermannsen.

Kommune: Kan godt forstå, det er lidt underligt

Derfor har hun prøvet at placere de 11 timer, hvor hun må være alene uden hjælp, om natten, men det er for farligt. Hun falder tit, når hun skal på toilettet og kan ikke selv tage sin dyne på.

Nu ligger sagen i Ankestyrelsen.

Horsens Kommune har hjemtaget stort set alle sine borgere med handicap siden 2011. Det er over 200.

”Det klare udgangspunkt i loven er, at det er den kommune, der betaler, der bestemmer. Vi har lavet et par undtagelser for de borgere, der bor langt væk som København,” siger myndighedschef i Horsens Kommune Frants Arboe.

Han kan godt forstå, at Britt Hermannsen, der har boet over 20 år i Aarhus, synes det er underligt at blive flyttet. På den anden side mener han, at det giver mening, at hun stemmer i Århus.

”De kommunalpolitikere, du vælger, bestemmer jo mange ting. Fra kulturtilbud til vedligehold af veje og skoler. Det påvirker langt de fleste mere,” mener Frants Arboe.

Hjemtaget?
  • Hvis en kommune hjælper en handicappet med at flytte fra kommunen, så skal den fortsætte med at betale udgifterne til handicaphjælp.
  • Indtil 2011 var det den nye bopælskommune, der bestemte, hvor meget hjælp borgeren kunne få.
  • Siden betalingskommunen kunnet "hjemtage" borgeren. Det vil sige, at kommunen så både bestemmer og betaler, selvom om borgeren bor et andet sted i landet.
  • Loven blev ændret, fordi betalingskommunen og bopælskommen tidligere ofte blev uenige