Britneys mor afslører alt

12. aug 2008
Om Britney Spears og søster Jamie skal ryste i bukserne, vides ikke endnu. Men sikkert og vist er det, at der snart kommer store afsløringer på bordet.

D. 16. september udkommer Lynne Spears' bog 'Through the Storm: A Real Story of Fame and Family in a Tabloid World'.

Den amerikanske avis, New York Daily News, har kigget nærmere på bogen, hvor Lynne beskriver livet som mor for sine tre børn, Bryan, Britney og Jamie. Ifølge avisen kommer bogen til at handle om både Jamie Lynns tidlige graviditet og om Britneys nok så velkendte sammenbrud.

Bogen lover at tage læserne med et skridt videre, end de talrige paparazzifotografer har formået. Og dét skal nok blive spændende.

Det er tredje gang, at Lynne Spears udgiver en bog. I 2000 skrev hun bogen 'Heart to Heart' sammen med Britney og året efter kom bogen 'A Mothers Gift'.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks