Næsten en tredjedel af danskerne er blevet mere positivt stemt for dansk EU-medlemskab efter brexitforløbet, viser analyse fra Dansk Erhverv. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Danskerne positivt stemt for EU: "Sporene fra brexit skræmmer"

21. dec 2019, 09:49
Knap en tredjedel af danskerne er blevet gladere for EU-medlemskabet som følge af brexit, konkluderer analyse.

Danskerne er blevet mere EU-glade som følge af brexit.

Det konkluderer en analyse fra Dansk Erhverv baseret på en repræsentativ undersøgelse foretaget af Norstat.

- Sporene fra brexit skræmmer. Det ser ikke særlig rart ud for briterne at træde ud af samarbejdet på den måde, siger Lasse Heidemann Hamilton, der er EU-chef i Dansk Erhverv.

32 procent af danskerne er således blevet mere positive over for EU som følge af brexit, mens 12 procent er blevet mere negative, konkluderer analysen.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 1005 danskere, hvoraf 46 procent har en uændret holdning.

Statistik i EU-systemet har tidligere fået kritik, efter at Dagbladet Information i starten af december afdækkede problematiske svarprocenter i EU's officielle meningsmålinger.

Analysen fra Dansk Erhverv bliver dog blåstemplet af Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Undersøgelsen er sådan set fin, og så er de metodiske ting måske mere en diskussionssag, siger han.

Undersøgelsen stiller en række spørgsmål omkring danskernes holdning til EU som følge af brexit.

Analysen konkluderer blandt andet, at 74 procent af danskerne mener, at Danmark forsat skal være med i EU.

Desuden mener 71 procent, at Danmark ikke bør gå i Storbritanniens fodspor og forlade unionen.

Kasper Møller Hansen hæfter sig ved, at man i nogle af spørgsmålene ikke tager højde for andre faktorer, som brexit har påvirket - eksempelvis ændringer i politiske holdninger blandt danske partier.

Derved opsætter det en præmis, der ikke nødvendigvis afdækker alle faktorer, og som heller ikke er almen praksis på Københavns Universitet, lyder det.

- I stedet for at teste præmissen, så lægger man præmissen ind i spørgsmålet. Det plejer vi faktisk at skrive i lærebøgerne til de studerende, at man ikke skal gøre, siger han.

Lasse Heidemann Hamilton anerkender også, at der er flere faktorer, der kan spille ind. Han fremhæver usikkerheder omkring eksempelvis Donald Trump og Vladimir Putin.

- Det kommer selvfølgelig oveni, samtidig med at man kan se alle de ubehagelig effekter af brexit, siger han.

Den maksimale usikkerhed i stikprøverne med over 1000 respondenter er 3,1 procent, fremgår det af undersøgelsen.

/ritzau/