Selvom ilden er slukket, er faren ikke ovre, advarer Arbejdstilsynet. Derfor skal brandfolk i bad efter kontakt med røg og sod. Foto: Mogens Flindt/Nordfoto-Nf/Ritzau Scanpix

Brandmænd: Arbejdsgivere tager ikke kræftforebyggende brusebade alvorligt

24. jan 2020, 06:05
Brandmænd skal i bad efter hver brandslukning for at fjerne farlige partikler fra huden. Men ifølge FOA er det ikke alle landets beredskabsdirektører, der tager det seriøst. Alle brandmænd kan tage brusebad, hvis de vil, lyder det fra Danske Beredskaber, der afviser, at økonomi prioriteres højere end helbred.

Når brandfolk har været ude og slukke en brand, er det vigtigt, at de kommer under bruseren lige bagefter. Brandrøg og sod indeholder nemlig kræftfremkaldende tjærestoffer, og derfor kan badet ikke vente til vagten er slut.

Sådan lyder budskabet i en ny kampagne fra Arbejdstilsynet, som både brandmænd og brandchefer bakker op om. Men problemet er, at en del af de beredskabsdirektører, der har det overordnede ansvar i beredskaberne, ikke prioriterer brusebadet særligt højt.

LÆS OGSÅ: Deltidsbrandmænd særligt udsatte for kræftfremkaldende sod

Det mener Thomas Brücker, der er mangeårig brandmand og sektornæstformand i FOA Teknik og Service, der organiserer de ca. 1.000 fuldtidsansatte brandfolk i landets kommunale beredskaber:

- Arbejdsgiverne må forstå, at en udrykning med brandslukning først er slut, når brandmanden har været i bad. Vi kunne aldrig drømme om at køre en ambulancetur og melde ’klar’ til en ny tur, før man eksempelvis har skiftet det blodige tøj ud og været i bad. Men mange steder bliver brandmændenes bad ikke taget alvorligt. Beredskabscheferne siger, at de gerne vil, men der et problem med at praktisere det, siger Thomas Brücker, der har 20 års erfaring som brandmand i Hovedstadens Beredskab.

Den udlægning køber formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, ikke. Han afviser, at der blandt beredskabsdirektørerne skulle findes en modvilje imod at prioritere badet. Ifølge Jarl Vagn Hansen kan alle brandfolk i Danmark tage alle de bade, de vil:

- Det er min umiddelbare påstand. Vil brandfolkene gerne i bad efter en indsats, har de mulighed for det. Ikke nødvendigvis på skadesstedet, men så når de kommer hjem på stationen, siger han.

Kræftfremkaldende tjærestoffer i blod og urin

Når brandfolk har været ude til en brandslukning, risikerer de at have store mængder af kræftfremkaldende tjærestoffer på huden, i blodet og i urinen. Og selvom udstyr og åndredrætsværn beskytter under selve indsatsen, bliver brandfolk udsat for de skadelige partikler, når de tager udstyret af.

Det viste studiet BIOBRAND fra 2017, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) stod i spidsen for.

Studiets resultater udgør afsættet for den landsdækkende kampagne, som Arbejdstilsynet lancerede kort før jul. Her er det centrale budskab, at hvis brandfolk venter til vagten er færdig eller først tager brusebadet, når de kommer hjem, risikerer de at udsætte sig selv, kolleger og deres familie for farlig sod og brandrøg, der er koblet til DNA-skader i cellerne.

Flere beredskaber har investeret i deciderede badevogne, som kan køre med ud til ildebranden, så brandfolkene kan gå i bad lige efter, at de er færdige med slukningsarbejdet. Især Nordjyllands Beredskabs nye 'badebrandbil', der kan køre udrykning med blå blink, vækker misundelse hos kolleger andre steder i landet.

I landets brandvæsner er der dog delte meninger om, hvorvidt man bør investere i badevogne til alle her og nu, eller om man skal afvente anbefalingerne, der kommer fra det opfølgende forskningsstudie BIOBRAND 2. Det undersøger blandt andet, hvordan man bedst forebygger sodens optagelse i kroppen.

Det løser ikke noget at hoppe i havnen. Jeg ville meget hellere se en video, hvor Jarl Vagn Hansen er ude og købe en ny badetrailer og opfordrerer andre beredskabschefer til at gøre det samme
Thomas Brücker, næstformand i FOA Teknik og Service-sektoren

Thomas Brücker fortæller, at baderutinerne er gode i mange beredskaber, og han roser generelt arbejdsgiverne for at tage problemet alvorligt. Det gælder eksempelvis indkøb af omklædningstrailere, så brandfolkene kan skifte til rene indsatsdragter allerede ude på skadestedet. Alligevel hører han fra netværket af fagligt aktive brandfolk, at det halter med brusebadet hos flere beredskaber:

- Når vi er samlet i vores faglige udvalg, hører vi fra brandfolk rundt omkring i landet, at der findes beredskabsdirektører, der ikke anerkender det at springe badet over som et stort problem. En af direktørerne har direkte sagt, at så længe, der ikke er overordnede retningslinjer, der tvinger ham, er det ikke noget, som han vil prioritere særlig højt, fortæller Thomas Brücker.

LÆS OGSÅ: Markant udmelding: Minister vil have sundhedstjek på alle landets arbejdspladser

Det er også udlægningen hos Søren Nitchske, tillidsrepræsentant i Østjyllands Beredskab og brandmand gennem 16 år. Han understreger, at han kun har ros tilovers for sin egen chef, der tager forebyggelse yderst seriøst, men at det ikke er tilfældet alle vegne:

- Jeg ved fra kolleger og tillidsmænd fra andre brandvæsner, at nogle beredskabsdirektører har en attitude af 'arh, er det virkelig nødvendigt? Og hvad er omkostningerne?' Cheferne er ikke interesserede i at eksponere deres folk unødigt, men beredskaberne tænker jo også på, hvad det koster, fordi kommunerne hele tiden skal spare penge, siger han.

Frygter, der bliver spekuleret af hensyn til økonomien

Netop det økonomiske aspekt er noget, der bekymrer Thomas Brücker. Der er ingen tvivl om, at det koster mere, hvis man skal indkalde andenudrykningen (ekstra mandskab, der står stand-by, red.), ligesom der kan være behov for at tilføre mere mandskab, hvis man skal rykke ud til den aftalte tid, fordi alle skal have mulighed for at gå i bad, siger han.

- Man kan godt frygte, at der spekuleres i det af hensyn til økonomi. Jo hurtigere, man er klar på førsteudrykningen, desto mindre er behovet for at indkalde andenudrykningen. Hvis brandmænd skal bruge den fornødne tid på at tage bad, bliver det dyrere. Ting kommer til at tage længere tid, samtidig med at der skal investeres i badefaciliteter, siger Thomas Brücker og slår fast: 

- Vi må sikre, at det aldrig nogensinde bliver økonomien, der styrer, om vi sender vores brandfolk i bad eller ej.

Jarl Vagn Hansen, der udover at være formand for Danske Beredskaber også er beredskabsdirektør i Trekant Brand, afviser, at nogle beredskabsdirektører skulle se stort på baderutinerne, fordi det er for dyrt eller besværligt. Desuden er det en sjældenhed, at man kører på flere udrykninger i træk.

Hvis brandfolk ikke går i bad i dag, er det på grund af kulturen
Jarl Vagn Hansen,  formand, Danske Beredskaber

- Det synes jeg er en meget grov generalisering. Langt de fleste ture foregår på den måde, at man kører ud, så kører man hjem og så er der tid til, at man kan gå i bad. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at nogle beredskabschefer skulle spekulere i at skippe badet for at undgå at indkalde ekstra folk, siger Jarl Vagn Hansen.

Brandmænd hopper i havet

Mens fagforeningsmanden gerne ser, at man indfører nogle klare, nationale retningslinjer, der kan ensrette praksis, mener beredskabsdirektøren, at det vil ske af sig selv, når anbefalingerne fra BIOBRAND 2 er klar. Hvorfor der overhovedet er forskel på, hvorvidt brandfolkene kommer under bruseren eller ej, er de heller ikke helt enige om. 

- Hvis brandfolk ikke går i bad i dag, er det på grund af kulturen. I gamle dage var det en udbredt opfattelse, at man var en dygtig eller sej brandmand, hvis ens mundering var beskidt. Hvis branddragten nærmest var brændt halvt i stykker, havde man været på en indsats, hvor der virkelig var ild. Den kultur er heldigvis ved at uddø, men det er stadig et problem, siger Jarl Vagn Hansen.

Thomas Brücker giver Jarl Vagn Hansen ret i, at især garvede brandmænd kan synes, at det er irriterende og spild af tid at skulle bade efter hver indsats. Men det ændrer ikke på, at det er ledelsens ansvar at gå forrest og sørge for, at det bliver praktiseret:

- Lederne må sige, 'det skal du bare'. For hvis man ikke gider gå i bad og bare sætter sig ind i sprøjten igen, så udsætter man også sine kolleger. Der er ikke noget valg. Hvis man som arbejdsgiver ikke rigtig tror på det, eller synes, at det ikke skal koste for mange penge, får man aldrig motiveret brandfolkene til det, siger han.

LÆS OGSÅ: Sundhedstjek på jobbet afslørede livsfarlig hvilepuls: Tom, du har reddet mit liv 

Jarl Vagn Hansen mener, at kulturændringen skal komme fra brandfolkene selv, og at ledelsen skal understøtte ændringen ved at italesætte problemet og skabe opmærksomhed. Som eksempel på, at tilgangen er en succes i hans eget beredskab, nævner beredskabsformanden en video, hvor brandfolk fra Trekant Brand smider dragten og 'tager bad' i iskoldt havvand.

- At mine folk af sig selv tager initiativ til sådan en video, er et tegn på, at det virker at italesætte det oppefra, og at det er med til at ændre kulturen, mener han.

Thomas Brücker er dog ikke overbevist om, at Jarl Vagn Hansens tilgang har den store effekt:

- Det løser ikke noget at hoppe i havnen. Det er fint at sætte fokus på, men hvad gør Jarl Vagn Hansen helt konkret ved det? Jeg ville meget hellere se en video, hvor Jarl Vagn Hansen er ude og købe en ny badetrailer og opfordrer andre beredskabschefer til at gøre det samme, siger han.

Jarl Vagn Hansen, kommer alle dine brandmænd i bad efter en indsats med ildslukning?

- Lige nu? Hånden på hjertet, det kan jeg ikke garantere.

Hvis du er i tvivl om alle dine ansatte går i bad, hvorfor investerer du så ikke i en badetrailer?

- Jeg vil ikke afvise, at vi gør det en dag. Men det skal være en gennemtænkt løsning, og det skal gøres økonomisk forsvarligt. Mine folk går i bad på stationerne, og det er for tidligt at sige, om det er nødvendigt med en badevogn på skadesstedet, så der afventer vi, hvad forskningen siger. Men hvis BIOBRAND 2 konkluderer, at det er bedst at vaske ned på skadesstedet, så har jeg intet problem med at købe en badetrailer, siger Jarl Vagn Hansen.

Ny forskning får Arbejdstilsynet til at besøge brandstationer

Baggrunden for Arbejdstilsynets kampagne er en undersøgelse kaldet BIOBRAND foretaget af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Teknologisk Institut, der har fuldt ca. 100 værnepligtige og kommunalt ansatte brandmænd.

BIOBRAND viste, at brandfolkene havde forhøjede niveauer af tjærestoffer på huden og i urinen efter brandslukninger. Undersøgelsen viste også, at åndedrætsudstyret beskyttede forsøgspersonerne under selve indsatsen, men at de blev udsat for skadelige partikler, når de tog udstyret af i 'sikre zoner'. Forskerne konkluderede, at det tyder på, at de DNA-skader, der blev fundet hos forsøgspersonerne, hovedsageligt skyldtes tjærestoffer, som blev optaget gennem huden. Det er et problem, hvis kroppen ikke selv kan reparere skaderne, fordi det kan være første trin på vejen til at udvikle kræft.

Forskningsprojektet var anledning til, at et stort politisk flertal bestående af Venste, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre i efteråret 2018 vedtog en aftale, der skal sikre, at brandfolks udsættelse for tjærestoffer i røg og sod i forbindelse med deres arbejde minimeres så meget som muligt. Partierne blev enige om tre indsatsområder:

1) En styrket tilsynsindsats med målrettet tilsyn med hygiejneprocedurer og den konkrete håndtering af forurenet materiale efter brandslukning.
2) Styrket kommunikation om hygiejneregler og opdatering af tilsynsunderstøttende materialer.
3) Opfordring til ny forskning, som blandt andet skal afdække interventioner, der kan mindske påvirkningen fra sod mv.

Som et led i den styrkede tilsynsindsats vil Arbejdstilsynet over et år besøge flere danske beredskaber for at kontrollere hygeinjerutiner med et opfølgende besøg, hvis forholdene er kritisable. Arbejdstilsynet oplyser, at de indtil videre har været på tilsynsbesøg på 10 kommunale og private beredskabsvirksomheder og vil foretage endnu flere besøg i den første halvdel af 2020. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Men det er ikke nogen undskyldning, at man venter på, at forskerne bliver færdige med BIOBRAND 2, hvilket i øvrigt kan tage flere år, siger Thomas Brücker.

- Det er at fralægge sig ethvert ansvar og mangel på sund fornuft, hvis man siger, at man ikke vil gøre noget, før forskningen er færdig. Vi ved, at de her tjærestoffer på en eller anden måde er farlige. Vi ved ikke præcis, hvor farlige de er endnu, men inden viden ligger klar, må vi tage alle de forholdsregler, vi kan for at mindske eksponeringen.

Brandfolk til møde med minister

I 3F, der organiserer brandfolk og reddere, der er ansat i Falck, kender man udmærket til problemet med brandfolk, der ikke bader. Problemet er størst i provinsen og på de mindre stationer, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i 3F's transportgruppe Benny Nymark Andersen.

Ligesom Thomas Brücker mener han, at det er arbejdsgivernes ansvar at sørge for, at deres ansatte går i bad, når de har slukket en brand.

- Det er jo arbejdsgiverne, der bestemmer, hvad man bruger sin arbejdstid på. Ledelsen skal være bedre til at understrege, at badet er en del af arbejdsbeskrivelsen, som man får løn for, siger han.  

Hos Brandfolkenes Cancerforening, der arbejder for at sætte brandfolks kræftrisiko på dagsordenen, er man glad for Arbejdstilsynets nye kampagne. Men det løser ikke problemet, siger formand Tommy Kjær.

Han mener, at der er sund fornuft i nationale retningslinjer, der kan ensrette renserutinerne – eksempelvis med et krav om, at der skal bruges industrivaskemaskiner fremfor husholdningsvaskemaskiner til at rengøre de tilsodede branddragter.

LÆS OGSÅ: Skat tjekker færre virksomheder, men finder mere snyd: Lugter langt væk af svindel

Brandfolkenes Cancerforening var i sidste uge til møde hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S). Her fremførte Tommy Kjær, at man bør tage skridtet videre og indføre deciderede grænseværdier for sod- og tjæreforurening. 

- Arbejdstilsynet mangler grænseværdier i deres værktøjskasse, så de fremover kan kræve dokumentation for, at dekontamineringen er effektiv og de skadelige stoffer er renset væk. Peter Hummelgaard var heldigvis positivt stemt. Han sagde, at han vil bede Arbejdstilsynet følge nøje med i vores undersøgelse 'Hvor rent er rent?', som vi samarbejder med DTU om. Jeg håber, at det er det første skridt på vej mod grænseværdier, siger han.