Brandmænd og reddere stemte klart nej til overenskomst: Hvorfor betyder vores stemme ikke noget?

andreas_keil-medium_32
Foto: Privat
10. maj 2021 05.45
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Brandfolk, reddere og mange andre mindre faggrupper føler sig kørt over ved overenskomstafstemningerne og oplever, at de ikke har en stemme af betydning, lyder det fra fællestillidsrepræsentant.

URAFSTEMNINGEN FOR OK21 for FOA’s medlemmer er lige overstået, og lidt over 75 pct. stemte ja til overenskomsten.

Det er et overbevisende ja, og jeg respekterer resultatet, men samtidig noterer jeg, at næsten 25 pct. stemte nej. Næsten hver fjerde FOA-medlem mener altså ikke, at denne overenskomst er god nok.

LÆS OGSÅ: Københavnske brandmænd og reddere: Derfor anbefaler vi nej til OK21

Jeg er fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab, og vi anbefalede et nej. Det gjorde vi, fordi der udover en minimal lønstigning på 5,02 pct. over tre år ikke blev givet andre reelle forbedringer til mine kolleger, og det ovenikøbet i en periode med corona, som har været ekstrem hård og utryg for især mine kolleger på ambulancerne!

Vi havde fra FOA’s side håbet på lidt mere kamp og lidt mindre kompromis
Andreas Keil, fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab

Fra arbejdsgivers side oplever vi ingen imødekommenhed, forståelse eller anerkendelse for den indsats, vi har præsteret, og det mener vi ikke er rimeligt. I forbindelse med denne overenskomst havde vi fra FOA’s side håbet på lidt mere kamp og lidt mindre kompromis.

83 pct. af ambulanceredderne og 69 pct. af brandfolkene stemte nej til overenskomsten, men det var vi de eneste faggrupper, der gjorde, og vores massive mængde af nej-stemmer druknede i det store uendelige hav af forskellige faggrupper som udgør vores forhandlings- og afstemningsfællesskab.

VI STEMMER SAMMEN med over 35 andre forskellige faggrupper, som blandt andet tæller køkkenmedarbejdere, bademestre og dagplejere.
Disse mange faggrupper har meget forskellige arbejdesforhold samt udfordringer, og derfor går vi alle til forhandlingerne med meget forskellige perspektiver.

Sosu-assistenterne og medhjælperne er så store, at de to faggrupper alene kan mønstre et flertal, og det mener vi udfordrer hele setuppet omkring FOA’s afstemningssystem.

Brandfolk, reddere og mange andre mindre faggrupper føler sig kørt over ved overenskomstafstemningerne og oplever, at vi ikke har en stemme af betydning.
Andreas Keil, fællestillidsmand i Hovedstadens Beredskab

Vi mener, at man bør tilstræbe et system, hvor også de mindre faggrupper har mere indflydelse, og derfor anbefaler vi en strukturændring i FOA’s afstemningssystem, hvor man opdeler den store stemmegruppe til to grupper.

Helt præcist mener vi, at man bør overveje at placere de fire største faggrupper, som tilsammen kan mønstre omkring 75 pct. af de stemmeberettigede i en gruppe, og lade de mange mindre faggrupper blive sammen i en anden.

Denne model vil ikke udfordre solidariteten eller sammenholdet. Tværtimod vil den styrke indflydelsen på egne forholdhold og give hvert medlems stemme mere værdi.

BRANDFOLK, REDDERE OG mange andre mindre faggrupper føler sig kørt over ved overenskomstafstemningerne og oplever, at vi ikke har en stemme af betydning. Det er både ærgerligt, men på længere sigt også farligt for fagbevægelsen. Medlemmerne mister troen på deres egen indflydelse, og derved er der også risiko for, de mister interessen for hele den faglige del, hvilket kan resultere i, at de melder sig ud af fagforeningen, og på den måde svække lønmodtagernes bolværk mod arbejdsmæssige forringelser.

Kort efter afstemningsresultatet lå klart udtalte vores formand i FOA Mona Striib:

- Vi skal være i tættere dialog med de her grupper, for der gemmer sig flere forskellige elementer under det nej, som ikke kun hænger sammen med lønstigningerne. Det handler blandt andet om pensionskasse og pausebestemmelser.

Mona Striib har fuldstændig ret i at der er flere grunde til at ambulance- og brandfolkene stemte så massivt nej. Vi kunne have levet med de små lønstigninger, hvis vi havde fået sikret ordentlige forhold omkring pauser, eller forlænget varsel vedrørende omlagte vagter, men det blev ikke imødekommet af arbejdsgiver, desværre!

Ligeledes har vi som Mona Striib også siger udfordringer i forhold til vores pensionskasse PenSam, eller FOA’s onde tvilling som den hedder i vores branche. Vi modtager ganske enkelt alt for lidt til vores pensionsopsparing fra det samlede afkast, og til den problematik vil vi til FOA og PenSam komme med konkrete løsningsforslag.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].