Brandvæsenet blev tilkaldt klokken 7.35, og branden var slukket igen klokken 8.(Arkivfoto) Foto: Presse-Foto.dk/Ritzau Scanpix

Strømafbrydelser - brand på kraftvarmeværk

27. apr, 12:51
En mindre brand ved kraftvarmeværket Studstrupværket ved Aarhus kan have fået lyset til at blinke under din morgenkaffe.

Her til morgen omkring klokken 7.30 gik der brand i en såkaldt transformatorstation ved kraftvarmeværket Studstrupværket ved Aarhus, skriver TV2 Østjylland

LÆS OGSÅ: Ikonisk værtshus nedrivningstruet - Naboerne kæmper imod

Og det kan have givet et blink fra lamperne hos aarhusianerne, fortæller indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen Anders Rathcke:

- Det kan have påvirket strømforsyningen i byen, så måske har folk oplevet et blink hjemme i stuerne. Og man vil som nabo kunne have set sort røg op langs bygningen, siger han til TV2 Østjylland.

Branden var opstået i en såkaldt transformatorstation - en blok på cirka to gange to meter, der transformerer strøm.

Brandvæsenet blev tilkaldt klokken 7.35, og branden var slukket igen klokken 8.

Flammer skyldtes olie.

- Det tog kun få minutter at slukke med skum, fortæller indsatslederen.

Branden var en mindre én af slagsen.

- Der var flammer, fordi transformatoren indeholder olie, der var gået hul på. Ellers er det glas og stål det hele, og den stod op ad en bygning udenfor, siger indsatsleder Anders Rathcke.

Personalet havde også ageret efter omstændighederne.

- Da vi ankom, var de i gang med de nødvendige sikkerhedsprocedurer og sikringer. De ved jo præcist, hvad de skal sådan et sted.

Der har ikke været nogen personnfare ved branden.

- Ingen har så meget som flækket en negl, forsikrer indsatslederen.

Årsagen til branden er ukendt.

LÆS OGSÅ: Taxi-Inger i sit livs krise - frygter at miste alt