FOKUS: OVERVÅGNING: Bortvist efter chefen snagede i indbakken

5. mar 2011
En medarbejder bagtalte chefen i en personlig email. Dagen efter blev hun bortvist på stedet.

De fleste aner ikke, at det er fuldt ud lovligt, at din chef kigger med i indbakken på dit arbejde.

Det er lovligt, så længe han nøjes med at læse e-mails, som er tydeligt arbejdsrelaterede.

Fagforeningen Business Danmark, som har mange sælgere og marketingansatte som medlemmer, fortæller om en nylig episode,  hvor en arbejdsgiver gik over stregen i sin overvågning af ansatte.

Hadede chefen og arbejdspladsen

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Chefen var gået på udflugt i indbakken hos en netop fyret ansat. Her fandt chefen et par personlige mails, som det ikke var meningen han skulle have læst.

Via det sociale netværk Linkedin havde medarbejderen skrevet e-mails med en ven. Her havde hun forklaret, hvor meget hun afskyede chefen og arbejdspladsen.

Dagen efter bortviste chefen hende fra arbejdspladsen med øjeblikkelig virkning.

Historien er et eksempel på en type sager, som vi vil få langt flere af i fremtiden, mener advokat i Business Danmark Frank Kanlund:

"Lovgivningen siger klart, at arbejdsgivere kun må læse med i posten, hvis det tydeligt er arbejdsrelateret. Når man skriver sammen via det sociale netværk Linkedin, så er der tale om personlige e-mails, og det kan man se med det samme," siger han.

Frank Kanlund mener, det er nødvendigt med et håndfast forsvar af reglerne for overvågning af medarbejdere.

Kritiske danskere

"Vi er alle mennesker, og selv om arbejdspladserne forventer, vi tager mere og mere af vores privatperson med på jobbet, må vi sætte nogle grænser," siger advokaten.

Der er mange dillemmaer, når det gælder overvågning på arbejdspladsen, så det har været en besværlig sag for Business Danmark, forklarer advokaten.

Han venter nu på en endelig afgørelse fra landsretten.

En ny undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark viser, at danskere er meget kritiske, når det gælder chefens mulighed for at overvåge sine ansatte.

Udbredte former for overvågning er videoovervågning, men også andre typer overvågning er blevet mere udbredt i de seneste år - for ekempel GPS-sporing af arbejdsbiler.

Avisen.dk afslørede sidste år, at kommunale hjemmehjælperes biler blev sporet med GPS-chips. Der var blevet installeret sporingschip i bilerne i Gribskov Kommune, selvom flere ansatte ikke var blevet informeret.

Ifølge undersøgelsen fra Business Danmark tror kun hver syvende, at de selv bliver overvåget af chefen.

skjultitel