Bornholmere får mindst i fryns

3. apr 2012
Bornholmerne må kigge langt efter fryns, mens Nordsjællænderne vinder suverænt.

Hvis du drømmer om fri telefon og internet betalt af chefen, så skal du holde dig langt væk fra solskinsøen Bornholm.

Mens en gennemsnitlig dansker får fryns for 5.200 kroner om året, så må en typisk bornholmer får nøjes med fryns for under 3.000 kroner fryns om året.

Hørsholm frynser mest

Sætter du pris på chefer, der gerne disker op med telefon, internet og måske endda en firmabil til de rigtigt heldige, så er Bornholm altså det forkerte sted.

Chancen for at chefen til at betale er bedst i Hørsholm Kommune, hvor indbyggerne scorer tre gange så meget fryns som landsgennemsnittet.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Avisen.dk har analyseret.

En rusten kassevogn

Det billede tallene tegner kan Jens Skovgaard, som er formand for 3F Bornholm godt genkende.

"Det kan da godt være, der en murersvend et sted, der låner en rusten kassevogn at køre hjem i, men det er begrænset, hvad der forekommer," siger han.

I det hele taget tvivler han nu på, at det er 3Fs medlemmer der løber med frynset.

"Det er sikkert heller ikke murersvendene, der får mest fryns i Nordsjælland," siger han.

Bornholm lavest lønnet

Hos HK-Service Hovedstaden, som også dækker Bornholm, kan formand Rene Knudsen også genkende billedet af de frynsløse bornholmere.

"Det passer på flere måder. Bornholm er også den lavest lønnede landsdel i vores statistikker," siger han.

Blandt forklaringerne er, at der er mange mindre virksomheder på Bornholm. Rene Knudsen peger på, at det typisk er de større virksomheder, der har mest fryns.

Turisme giver mindre fryns

Det har også betydning, at turismen betyder meget for Bornholm. Det kan de hos HK mærke på antallet af bornholmske medlemmer, der stiger hen over sommeren.

De tidsbegænsede ansættelser har betydning for frynset.

"Det er jo besværligt at oprette fri telefon eller internet, hvis folk alligevel forlader arbejdspladsen rimeligt hurtigt igen," siger Rene Knudsen.

Bedst i Nordsjælland

Mens Bornholmerne må kigge langt efter frynset, så ser det helt anderledes ud nord for København.

Kapløbet om fryns på jobbet bliver nemlig vundet af indbyggerne i Hørsholm, skarpt efterfulgt af Rudersdal og Gentofte.

Fryns er ikke bare rart. Det kan også være med til at fastholde medarbejdere.

Vil os det godt

Det mener Christian Kurt Nielsen, som er administrerende direktør i Mercuri Urval, der arbejder med rekruttering og udvikling af medarbejdere.

"Det kan betyde, at de ansatte føler virksomheden vil dem det godt og bekymrer sig om dem. Derfor kan det også være med til at fastholde nogle medarbejdere," siger han.

Selvom alle kan lide fryns, så er det mere udbredt i nogle brancher end andre.

"Man kan sige, at virksomheder i nogle brancher er nød til at skille sig ud for at tiltrække arbejdskraft. Samtidig kan man som virksomhed bruge det til at vise, hvad man står for," siger han.

Topledere vinder

Grunden til, at Nordsjælland vinder DM i fryns kan også være, indbyggernes jobs. Det er nemlig topchefer, der får langt mest fryns. Faktisk får landets topledere mere i fryns i forhold til lønnen end ansatte på gulvet.

Tallene fra Danmarks Statistik dækker året 2010 og er en opgørelse af, hvilken indtægt fryns svarer til. Det er altså kun fryns, der skal indberettes til skattevæsenet som er med.