20210217-133100-L-1920x1277we
- Der er et stort efterslæb, fordi nogle serviceområder har været lukket helt eller delvist ned. Det betyder, at vi skal bruge mange kræfter på at indhente det tabte, siger formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S). (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Borgmestre venter flere velfærdsopgaver med genåbning

18. mar 2021, 06:25
Kommunerne skal hjælpe flere unge, ældre og ledige efter nedlukningen. Det vil koste. Minister er lydhør.

Konsekvenserne af nedlukningen af samfundet under coronakrisen kommer til at trække spor i kommunernes økonomi, efter samfundet er genåbnet.

Det kan være et fagligt og socialt efterslæb i skolerne. Ældre, som har brug for hjælp til at komme i gang igen fysisk og socialt. Flere ledige, der kræver en indsats i jobcentrene.

Sådan lyder budskabet fra Kommunernes Landsforening (KL) før forhandlingerne med regeringen om næste års økonomi i kommunekasserne. Torsdag mødes de til Kommunalpolitisk Topmøde.

- Der er et stort efterslæb, fordi nogle serviceområder har været lukket helt eller delvist ned. Det betyder, at vi skal bruge mange kræfter på at indhente det tabte, siger formanden for KL, Jacob Bundsgaard (S).

Borgmestre landet over forventer flere arbejdsopgaver. Det viser en rundspørge, som KL's nyhedsbrev Momentum har foretaget.

58 borgmestre har svaret. 83 procent af dem vurderer, at omfanget af arbejdsopgaver bliver større eller meget større, når samfundet genåbner.

56 procent af borgmestrene i undersøgelsen siger desuden, at der i stort eller meget stort omfang i en periode bliver brug for ekstra ressourcer.

42 procent mener dog, at de kun "i lille omfang" har brug for ekstra penge.

Jacob Bundsgaard afslører ikke, hvor mange ekstra penge han vil kræve ved forhandlingsbordet.

- Vi rejser problemstillingen, og så håber vi, at vi kan lande en aftale, der giver et samlet løft til kommunernes økonomi, siger han.

Ifølge professor Kurt Houlberg fra VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vil nedlukningen betyde flere opgaver i kommunerne, som står for store dele af den borgernære velfærd.

- Der er ingen tvivl om, at der er en regning, der skal betales. Det kan være til borgere, der som følge af nedlukningen og coronakrisen har problemer med trivsel, sundhed eller beskæftigelse.

- Det vil smitte af på de krav, som borgerne har til velfærden, siger Kurt Houlberg.

Han understreger, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at få overblik over, hvor stor regningen bliver, og hvor mange år de afledte effekter af nedlukningen vil strække sig over.

Finansminister Nicolai Wammen (S) understreger i en skriftlig kommentar, at regeringen vil lytte til kommunernes budskab, når der skal forhandles budget.

- Jeg kan allerede nu sige tydeligt, at regeringens politik er klar. Vi prioriterer velfærd – det har vi bevist til fulde i de seneste års økonomi- og finanslovaftaler.

/ritzau/