Borgmester kvæler ansattes snydesmøger

18. jun 2013
Nu er også ecigaretter forbudt for ansatte i jysk kommune.

Det er ikke meget personlig frihed, borgere og ansatte i Kolding Kommune får ud af at have en Venstre-borgmester.

På et møde mandag besluttede de lokale politikere under ledelse af borgmester Jørn Pedersen (V), at det nu også skal være forbudt at ryge e-cigaretter på kommunens arbejdspladser, skriver Jydske Venstkysten.

E-cigaretterne bliver sidestillet med rigtige cigaretter, og el-rygerne skal derfor gå udenfor for at måtte ryge.

”Nu har man ikke måttet ryge indendørs i mange år. Hvorfor skal vi så genindføre røgen via e-cigaretter,” siger borgmester Jørn Pedersen (V), der tilføjer, at det ”efterhånden kniber med at finde rygere".

Dansk Folkeparti stemte nej til forbuddet, fordi partiet mener, bagatelgrænsen er nået for, hvad politikerne skal blande sig i.

Kilde: JV.dk