Hvis Lars Løkke havde satset på, at valgudskrivelsen kunne vende den politiske strømning, er statsministeren kommet langsomt fra start. Ja, blå blok er efter valgkampens første uge egentlig gået baglæns.

Mismodet sætter sig på lederplads i Berlingske og Jyllands-Posten. Borgerlige kommentatorer begynder at tale om tiden EFTER Løkke, og Dansk Folkeparti må dagligt forholde sig til elendige meningsmålinger. Senest i dag i Epinion/DR, hvor formand Kristian Thulesen Dahl enten optræder som særligt synsk eller som Komiske Ali (vælg selv):

”Jeg kan mærke, at det bevæger sig den rigtige vej for Dansk Folkeparti. Vi har haft en uge, hvor vi er kommet ud med en række gode politiske budskaber, og det virker, som om der en lille pil op ad lige nu.”

Håbet beskæmmer ingen.

Liberal Alliance fejrer statsministerens 55-års fødselsdag med en gave, der venligt udlagt er en utvetydig opfordring til at pudse de borgerlige-liberale værdier i stedet for at føre ”socialdemokratisk overbudspolitik”.

”Løkke svigter sit borgerligt-liberale lederskab, som Folketingets største borgerligt-liberale parti burde stå for,« siger Anders Samuelsen til Jyllands-Posten

Han fastholder, at Liberal Alliance går efter at fortsætte i regering med Venstre efter valget. Igen: Håbet beskæmmer ingen. De mulige regeringsforhandlinger vil LA så indlede med at blokere for Løkkes store velfærdsløfte.

”Der bliver det vores opgave at sørge for, at det ikke bliver til virkelighed. Løkke kan ikke gennemføre det her, uden at vi er med på det.”

Få beskriver det borgerlige sammenbrud så læsværdigt som Jarl Cordua, der i dag skriver om kollaps og apokalypse! Og hvem der internt i Venstre vil føre kniven mod Lars Løkke efter en valg-lussing.

Der er tre uger endnu, og meget kan ske i politik. Bolden er rund og alt det der, man skal sige for at holde spændingen i live i en valgkamp, hvor rød bloks føring tegner massiv. Ja, nogle steder så stor, at Danmark den 5. juni kan ende op med et ægte rødt flertal, hvor både S, SF og Enhl. går frem. Den blok vil kunne føre politik med enten Alternativet, radikale – eller Dansk Folkeparti.

Kan Mette Frederiksen vitterlig være så heldig?

Det er faktisk en præstation – om end af negativ karat – at veksle en bomstærk økonomi, lav ledighed og mange års politisk erfaring som leder af landet til så ringe et resultat, der tegner sig lige nu.

Savner det borgerligt-liberale Danmark helt basalt bare en fortælling? Luk øjnene og tænk over, hvilken historie de blå partier møder os med i denne valgkamp. Det er ret diffust og starter med at være stram, strammere kurs fra Rasmus Paludan til Pernille Vermund til DF, Inger Støjberg til Lars Løkke, der vil give de samme velfærdsmilliarder som Socialdemokratiet. Bare uden påståede skattelettelser.

Man kan nogenlunde enes om at skælde det store oppositionsparti ud – uden nogen hidtidig effekt.

I 2001 bragte Anders Fogh et borgerligt skifte – og skiftede udlændingepolitikken i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. Opgør med smagsdommere og gang i økonomien indtil finanskrisen ramte alle i 2009 og tiden derefter.

Det er skæbnens ironi, at Anders Samuelsens kritik af Lars Løkke ud fra et borgerligt OG liberalt synspunkt burde ramme mange vælgere.

For der er noget om snakken, sådan som Venstre har lagt fra land i valgkampen. Sagen er bare den, at kritikken kommer fra en mand, der mest huskes for at klatre op i et idelogisk træ, men ikke turde blive siddende af angst for at miste regeringsmagten.

Når alle store og mindre politiske linjer er udlagt som årsager til den lurende valg-afklapsning, er der en grundlæggende fortælling, der mangler: Den om hvad det borgerligt-liberale Danmark vil. Uden den breder mørket sig over de borgerlige partier i denne valgkamp.

Dette er et blogindlæg. Indlægget er ikke udtryk for A4 Nus holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].