Bordet fanger: 80.000 unge har valgt fremtid

5. jul 2012
Når knap 80.000 unge i dag ønsker uddannelse, er mange yderst tvivlende til det sidste, fortæller vejledere

Når knap 80.000 unge i dag vælger uddannelse, så har mellem 10 og 25 procent været i tvivl til det allersidste, vurderer ledende studievejlede.

Alene i landets to største byer har knap 2.000 unge siden forrige mandag søgt vejledning hos Studievalg København og Østjylland. Hertil kommer alle dem, som er blevet vejledt på deres egen skole eller på nettet.

"Cirka hver fjerde der kommer herind, er i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Især har mange svært ved at at prioritere mellem deres forskellige ønsker," forklarer Jan Svendsen, der er souschef i Studievalg København.

Centerchef for Studievalg Østjylland, Ole Lidegaard, deler tvivlerne op i to grupper.

"Der er dem, som ikke aner, hvad de skal vælge. Og så er der dem, som har to-tre uddannelse på hånden, men ikke ved, hvordan de skal prioritere," siger han.

Datalogi eller psykologi?

Studievejlederne bider især mærke i, at en del af de unge har meget forskellige ønsker.

"Jeg havde en fyr, som stod mellem så forskellige studier som datalogi, statskundskab eller psykologi. I sådan et tilfælde forsøger jeg via en række spørgsmål, at få dem til at formulere, hvad de egentlig vil," siger Ole Lidegaard.

En af dem som tvivlede til de sidste var 25-årige Amans Pirmeh. Skulle fremtiden være inden for tandplejen eller juraen?

"Egentlig vil jeg gerne være tandlæge, men det har jeg desværre ikke gennemsnittet til. Men nu har jeg besluttet at søge ind som tandplejer som førsteprioritet," forklarer han, da Avisen.dk møder ham uden for Studievalg København i hjertet af byen.

"Jeg endte med at vælge tandplejer, fordi det er en uddannelse, som jeg kan rejse ud i verden med. Hvis jeg valgte jura, så ville det nok være sværere," forklarer Amans Pirmeh, der er vokset op i Aarhus med kurdiske forældre.

Mange tror på den eneste ene

Blandt ungdommen findes også nogle, som står over for, for første gang i livet at træffe et selvstændigt valg.

"Der er nogle, som tror, at vi vælger for dem. Her går vi meget op i at gøre det klart, at det er deres eget valg. Vi er nødt til at sikre os at de selv tager ansvar," påpeger Jan Svendsen.

En anden gruppe lider endvidere af det problem, at de tror, at studievalget er definitivt.

"Nogle har sågar den forståelse, at der kun er en uddannelse, der kan gøre dem lykkelige," forklarer han.

Både fra København og Aarhus lyder, at det især er de unge, som kommer fra HF eller det almene gymnasium, som er i tvivl.

Politikerne bidrager til de unges dilemma

Men det er slet ikke så underligt, at de unge har svært ved at vælge, hvad fremtiden skal bringe.

Det mener formanden for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Torben Holm. Han peger på, at indførslen af 1,08-reglen - der lader studenter gange deres gennemsnit med 1,08, hvis de starter på en videregående inden for to år - har lagt en et alvorligt pres på de unge.

"Der er meget snak om, at det skal gå hurtigere. Derfor vil jeg mene, at mange ikke får den tid til at overvejen fremtiden, som de har brug for," siger han, og tilføjer:

"Til politikerne har jeg beskeden: Slå nu koldt vand i blodet, vi vil have godt uddannet unge og ikke forhastede unge. Til de studiesøgende siger jeg altid: Gå nu op på timetervippen. Det kan ikke gå værre en galt. Du kan altid vælge om og det går i sidste ende godt for alle."