Borat i kæmpe erstatningssag

31. okt 2008
Efter at Borat fik premiere, har indbyggerne i en rumænsk landsby raset over at blive gjort til grin.

De kræver nu en erstatning på 170 mio. kr. fra filmselskabet og har fundet to advokater til at føre sagen. Det skriver BBC.

En journalist, der spilles af skuespilleren, Sacha Baron Cohen, rejser fra Kazakhstan til USA for at opsøge skuespillerinden Pamela Anderson.

Trods filmens succes med en indtægt på 1,4 milliarder kroner, er indbyggerne ikke glade. De var blevet oplyst om, at der skulle laves en dokumentarfilm, men blev i stedet udstillet som kriminelle og tilbagestående mennesker.

20th Century Fox, der står bag den filmen vil ikke indfrie indbyggernes krav. Talsmanden for selskabet siger, at hovedparten af indbyggerne vidste, at de deltog i en film og ikke en dokumentar.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Dog indrømmer han, "at måske ikke alle personerne, der medvirkede i filmen, forstod, hvad det drejede sig om".

Sagen har allerede været for en domstol én gang, hvor den blev afvist. Derfor kræves der mere konkrete beskyldninger, før indbyggerne kan vinde medhold.

-Newspaq

faktaboks