'I sidste ende er det lederen, der træffer afgørelse, og det er ret fornuftigt, for man kan ikke sidde og træffe kollektive beslutninger om alting,' lyder det fra Anders Bondo. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Bondos sidste time: 'Et opgør med den totalt misforståede styring'

11. aug, 10:44
Som den sidste store gerning som formand for lærerne fik Anders Bondo Christensen gjort op med den styring af lærerne, han indædt har kæmpet imod siden skolereformen i 2013. Både han og hans mangeårige modpart, Michael Ziegler fra KL, er glade for den nye arbejdstidsaftale

Anders Bondo Christensen stopper som formand for landets lærere - og i går landede han en ny arbejdstidsaftale, som Bondos medlemmer nu skal tage stilling til. Det er en aftale, der har været lang tid undervejs, siden man tilbage i 2013 vedtog den udskældte Lov 409, også kendt som arbejdstidsloven.

Den lov dannede baggrund for, at lærerne som udgangspunkt ikke havde den dedikerede forberedelsestid, som de ellers havde frem til indførelsen af den nye folkeskolereform.

Den dedikerede forberedelsestid er nu tilbage, fordi man i den nye aftale skelner mellem forberedelsestid og undervisningstid. Det har været et af de mest presserende ønsker for lærerne.

LÆS OGSÅ: Lærerne har fået ny arbejdstidsaftale

Selvom mange kommuner i forvejen har haft såkaldte lokalaftaler, hvor man har kunnet fravige fra arbejdstidsloven, så er Anders Bondo Christensen yderst tilfreds med, at man nu har landet en aftale, der er central. Det forklarer han til A4 Arbejdsliv.

- Det er grundlæggende sådan i vores arbejdsmarkedssystem, at vi har en central overenskomst. Det gælder løn, arbejdstid og så videre. Så er det rigtig fint, hvis man kan lave andre regler lokalt. Men vi kan kun være sikre på, at overenskomsten gælder, når den er central. Derfor er det helt afgørende, og det har også en stor betydning at vide, at vi har skaffet os af med den forkætrede lov, siger han.

En central aftale

Kort efter offentliggørelsen af den nye aftale bebudede Anders Bondo sin afgang som formand for Danmarks Lærerforening. Han mener, at den nye aftale kan være med til at sikre, at lærerne kan føle en større sikkerhed i forhold til deres fremtidige virke. Det skal den centrale aftale være byggesten for.

- Alle er også klar over, at de lokale aftaler er meget forskellige. Nu har vi en aftale, som man ikke bare lige kan frasige sig. Det er en helt anden sikkerhed for lærerne, siger han.

Prøv nu at giv lærerne indflydelse og vis dem tillid
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

Det er Michael Ziegler, der er borgmester i Høje-Taastrup, enig i. Han har gennem årene siddet med i forhandlingerne om lærernes arbejdstid, der også var en stor knast under lockouten tilbage i 2013.

Nu er tiden kommet til, at der skabes et fundament i form af en central aftale, forklarer han til A4 Arbejdsliv.

- Uanset om man har lokale aftaler eller ej, så er lokale aftaler en afvigelse fra den centrale aftale. Det er ikke en holdbar situation i længden. Der er  brug for et fundament.

Den nye aftale skal sikre, at lærerne har en oplevelse af at blive hørt og forstået. Det vil efter planen smitte af på folkeskolen. Michael Ziegler håber, at det vil kunne mærkes helt ud på elevplan.

- Det gamle system har ligget som en dyne over det hele. Nu fjerner vi det, og får et forhandlet grundlag, hvilket betyder, at vi får en helt anden energi i folkeskolen. Samtidig betyder det, at man får et mere forpligtende samarbejde mellem lærere og ledelsen ude på skolerne, og det er meget positivt, siger han.

Det anerkender Anders Bondo Christensen. Han slår fast, at det har været en præmis for den nye aftale, at det skal også kunne mærkes på kvaliteten af folkeskolen som helhed. Det handler altså, ifølge ham, ikke kun om lærerne.

- Hvis lærerne oplever, at de har evner og muligheder for at kunne lykkes med deres opgaver, og at de har indflydelse, så kan det direkte aflæses på elevernes resultater. Det er den tankegang, der ligger bag den her aftale. Prøv nu at giv lærerne indflydelse og vis dem tillid, siger han.

Lederen træffer beslutningen

Den nye aftaler betyder også, at lærerne - i fællesskab med ledelsen på skolen - skal udarbejde en såkaldt opgaveoversigt, der klarlægger, hvad den enkelte lærer har af opgaver med en tidsoversigt.

Ifølge Anders Bondo Christensen betyder det også, at der stadig er en høj grad af lokal styring, hvilket er, mener han, fornuftigt og fordelagtigt.

- I sidste ende er det lederen, der træffer afgørelse, og det er ret fornuftigt, for man kan ikke sidde og træffe kollektive beslutninger om alting. Det, der er kernen i det her, er, at ledelsen træffer beslutninger efter at have hørt på lærerne, tillidsfolk og så videre. Den form for samarbejde er ikke kun en fordel for lærerne, men også for lederne, siger han.

Noget har flyttet sig siden 2013 – ikke mindst i forhold til forhandlingsklimaet. Har aftalen også været hjulpet på vej af, at der er blæst nye vinde fra Christiansborg i forhold til at give offentligt ansatte større frihed og mere tiltro?

- Det mener jeg bestemt. Der er sket et opbrud med mange af de krav, der var til lærerne. Derfor tror jeg, at man kan se aftalen som en del af det opgør med den totalt misforståede styring. Det her er respekt for lærerne og en tiltro til dem. Og jeg er sikker på, at det giver engagerede lærere og en bedre undervisning, siger Anders Bondo Christensen.

Aftalen skal nu til urafstemning blandt medlemmerne af Danmarks Lærerforening og godkendes i KL’s bestyrelse, før den kan blive en realitet.

Hvis det sker,  vil den kunne træde i kraft til næste skoleår.

Den kommer til at gælde for alle lærere og børnehaveklasseledere ansat i kommunerne.

Det betyder den nye aftale for lærerne

Af Ritzau

- Aftalen erstatter lov 409, som siden 2014 har reguleret lærernes arbejdstid.

- Loven var et resultat af, at parterne under overenskomstforhandlingerne ikke kunne blive enige. Det fik politikerne til et vedtage en lov, som regulerede arbejdstiden - som den eneste faggruppe i den offentlige sektor.

- I de fleste af landets kommuner - 84 ud af 98 - er der dog indgået lokale aftaler på området siden, og lærernes arbejdstid har her ikke været reguleret af loven.

- Den nye aftale betyder, at lærere og ledere skal sikre, at lærernes forberedelsestid ikke nedprioriteres.

- Undervisningen og øvrige opgaver skal planlægges, så forberedelsen kan afvikles sammenhængen, og den må ikke ligge i frikvarteret.

- Derudover kan lærerne bede ledelsen om at få placeret forberedelsestiden, hvis det fælles, at det bliver reduceret.

- Den nye aftale betyder, at skoleledelsen skal udarbejde en oversigt over lærernes opgaver i den følgende tid.

- Her skal anføres den planlagte tid til undervisning, estimeret tid til forberedelse og andre ting.

- Lærere, der er fyldt 60 år, kan bede om at få arbejdstiden nedsat med 175 timer ærligt.

- Der vil være en tilsvarende lønnedgang, men de vil fortsat få den samme pensionsindbetaling fra arbejdsgiveren.

- Den nye aftale træder i kraft 1. august 2021 og kommer ikke til at ændre på de allerede indgåede lokalaftaler.

Den fulde aftaletekst kan læses her.

Kilder: Aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Disse grupper er dårligst til at følge corona-anbefalinger