Bombe eksploderet på pigeskole

25. jul 2008
Militante ekstremister har sprunget en pigeskole og adskillige butikker i luften i en landsby i Pakistan.

Militante ekstremister har sprunget en bombe på et gymnasium for piger i landsbyen Tatano Bandai i det nordlige Pakistan. Det skriver CNN.

Heldigvis blev hverken elever eller lærere sårede, da bomben gik af klokken to om morgenen. Eksplosionen var så kraftig, at den ødelagde 10 klasseværelser og to kontorer, oplyser politiet. Huse i nærheden blev også skadet af eksplosionen.

Butikker blev bombet samtidig

Omkring samme tid som eksplosionen på skolen fandt sted, blev flere butikker i samme område sprunget i luften.

Her meldes der ikke ikke om personskader, men eksplosionerne førte til et strømsvigt i området.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

30 skoler ødelagt

Det er langt fra første gang, at skoler er blevet ødelagt i det område, hvor gymnasiet ligger. Ifølge Uddannelsesministeriet i Pakistan gælder det mere end 30 skoler.

Ingen har taget ansvar for bomben, og Taliban benægter at være involveret i områdets skolebombninger.

faktaboks