Bombe dræber 100 i Pakistan

21. aug 2008
Opdateret 20.49 To selvmordsbombere har dræbt mindst 100 og såret 80, efter de torsdag sprængte sig selv i luften på en af den pakistanske regerings våbenfabrikker.

To selvmordsbombere slog torsdag til, netop som folk havde fri på en våbenfabrik i byen Wah i Pakistan cirka 35 kilometer fra hovedstaden.

Ifølge byens politichef, Nasir Durrani, sprængte de to selvmordsbombere sig selv i lufte foran to forskellige indgange og ramte dermed folk, som var på vej ud af fabrikken.

Hele torsdagen er dødstallet steget og CNN melder nu, at der ifølge pakistansk politi er omkring 100 dræbte og 80 sårede.

Pakistanske sikkerhedtropper kæmper for øjeblikket med islamistiske grupper i to regioner i området, men hvorvidt at torsdagens angreb er relateret til dem, vides endnu ikke.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks