Boligmarkedet er bedre end sit rygte

15. aug 2008
Ifølge landets største udbyder af realkreditlån, Nykredit Realkredit, er boligpriserne efterhånden stabiliseret.

Det står slet ikke så skidt til på det danske boligmarked, som det ellers ofte lyder.

Det hævder i hvert fald landets største udbyder af realkreditlån, Nykredit Realkredit. Det skriver Berlingske Business.

- Vi mener, at boligmarkedet nu er ved at nå et fornuftigt niveau efter tilpasningen i København. Vi nærmer os et niveau, hvor det er mere stabilt nu. Priserne er mere i tråd med de økonomiske forhold, efter at de var kommet for højt op. Hvis ledigheden stiger til ti procent kan meget selvsagt hurtigt ændre sig. Men det er der bare ingen, som venter,« siger Peter Engberg Jensen, koncernchef i Nykredit Realkredit koncernen, til Berlingske Business.

Peter Engberg Jensen bygger ifølge avisen også sine udsagn på, danskerne fortsat har enorme summer i friværdier og på, at der igen er ved at komme gang i handlen med boliger. Samtidig har realkreditinstitutterne historisk lave tab, ligesom antallet af tvangsauktioner fortsat er lavt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Konsernchefen mener derfor, at det er yderst vanskeligt at få øje på »noget boligkollaps« eller »nogen dramatisk nedtur«, skriver Berlingske Business.

faktaboks