sygeplejerske_2
Ansatte oplever at have mindre indflydelse på landets offentlige og private arbejdspladser, selvom flere arbejder i videnjob, der traditionelt har ført stor indflydelse med sig. På billedet er en sygeplejerske på arbejde på Bispebjerg Hospital. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Professor: MUS-samtaler giver dig ikke indflydelse på arbejdspladsen

9. sep 2020, 06:00
På et par årtier er medarbejdernes indflydelse på danske arbejdspladser svundet ind og blevet erstattet med øget kontrol, såkaldt selvledelse og MUS-samtaler. Men der er håb forude, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Helge Hvid, der er aktuel med en ny bog om demokrati på arbejdspladsen.

Medarbejdernes indflydelse på arbejdet er blevet mindre, og de demokratiske vinde, som blæste indover arbejdspladserne i det 20. århundrede er stilnet af. Demokratiet på det danske arbejdsmarked har kort sagt set bedre tider. 

Det er, lettere omskrevet, konklusionen i en ny bog, som Helge Hvid har skrevet sammen med forskerne Jeppe Lykke Møller og Jeppe Ajslev: Bogens titel er ’Demokratisering af arbejdslivet – en folkestyret hverdag’.

- Demokratibevægelsen befandt sig på en opadgående kurve fra 1950'erne og frem til 2000, men siden årtusindskiftet har der ikke været fremgang i demokratiet på danske arbejdspladser, siger Helge Hvid, der er professor emeritus og arbejdslivsforsker på Roskilde Universitet.

LÆS OGSÅ: Borgmester om overfyldte stressklinikker: Vi er nødt til at sortere mennesker fra

Det var de demokratiske vinde, som i løbet at det 20. århundrede sikrede danske lønmodtagere rettigheder, som ansatte i dag tager for givet.

Gået ned ad bakke

Næsten 70 procent af alle lønmodtagere har i dag en tillidsrepræsentant, mens endnu flere har en arbejdsmiljørepræsentant. Der sidder repræsentanter for lønmodtagerne i bestyrelserne hos mange danske virksomheder, hvor de kæmper for god løn, gode arbejdsvilkår og bidrager til virksomhedernes strategiske udvikling.   

Men siden årtusindskiftet er det gået ned ad bakke, mener bogens forfattere.

Det skyldes især, at arbejdet er blevet "individualiseret" gennem præstationsmålinger og standardiserede resultatmål. De mål gør det vanskeligere for medarbejdernes repræsentanter "at opnå reel støtte fra dem, de repræsenterer", konkluderer bogen.

Samtidig skaber topledelsen "en bevidst afstand til organisationen. Man vil ikke fedtes ind i dagligdagens problemer, men fastholder det strategiske blik. Det gælder både i den private og den offentlige sektor. Dermed bliver det vanskeligere for medarbejderrepræsentanterne at øve indflydelse", skriver forfattterne.

Mindre indflydelse

Hvert andet år gennemfører NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, en undersøgelse af arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Her svarer de ansatte blandt andet spå, hvor stor indflydelse de oplever at have på arbejdet.

Den indflydelse har ifølge undersøgelsen været svagt faldende i 2010'erne. Selvom den har stabiliseret sig i de seneste par år, giver udviklingen umiddelbart ikke mening, mener han.

- Selv en stabil udvikling i de tal indikerer, at der er mange jobs, hvor indflydelsen falder. Der sker forskydninger på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse i videnjob, hvor indflydelsen traditionelt har været høj, og fald i ufaglærte job, hvor indflydelsen traditionelt er lav, siger han.

Tendensen er ifølge Helge Hvid også blevet dokumenteret af FTF over en længere årrække. Ligesom der er lavet forskningsstudier blandt bankansatte, som oplever at miste indflydelse og blive kraftigt kontrolleret.

- Hvor bankrådgiveren tidligere opfattede sig selv som familiens rådgiver, er rådgiveren i dag blevet en sælger. Opgaven er at promovere bankens produkter, lån, pensionsordninger, siger han.

Vi ved, at indflydelse på arbejdet er en af de mest betydningsfulde faktorer for et godt arbejdsliv. 
Helge Hvid, professor og arbejdslivsforsker på Roskilde Universitet

For at forstå udviklingen skal vi tilbage til 1990'erne. Her begyndte en modbølge til demokratibevægelsen så småt at rulle ind over de danske arbejdspladser.

Der kom en forestilling om, at mennesket er økonomisk motiveret, arbejder for at tjene penge og derfor må styres med præcise produktionsmål.

I den periode begyndte man på mange arbejdspladser at udtænke og anvende it-systemer, som skulle standardisere alle arbejdsgange og dele dem op i mindre bidder. 

Det skete blandt andet med administrativt arbejde og offentlig og privat sagsbehandling, forklarer Helge Hvid.

- Dermed blev administrativt arbejde et slags samlebåndsarbejde, som vi kender det fra industri - og produktionsvirksomheder, siger Helge Hvid.

Fører intet godt med sig

Den tankegang har siden domineret på danske arbejdspladser, konkluderer bogen. Det begræder Helge Hvid, fordi det ikke fører noget godt med sig.

- Vi ved, at indflydelse på arbejdet er en af de mest betydningsfulde faktorer for et godt arbejdsliv. Forskellige studier har påvist en sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og sygdomme i bevægeapparatet og så mindre indflydelse på jobbet, siger han.

Når Helge Hvid og bogens forfattere taler varmt for demokrati på arbejdspladsen, er det fordi, det skaber glade og produktive ansatte. Det styrker trivslen at få mulighed for at bringe sig selv i spil og blive hørt af ledelsen.

- Hvis du har indflydelse på dit job, og du får lov til at træffe nogle beslutninger, opnår du erfaringer, som du kan bruge i andre job. Du bliver 'empowered', siger Helge Hvid.

På samme måde er mening i arbejdet afgørende for et godt arbejdsliv.

- Hvis du ikke forstår ændringerne og nye tiltag på din arbejdsplads, og du føler, at du ikke bliver hørt af ledelsen, skaber det meningsløshed. Hvis du derimod bliver involveret i de beslutninger, der træffes, vil du opleve en større følelse af mening, siger Helge Hvid.

Kan aflæses på bundlinjen

Demokrati i arbejdslivet handler altså både om at have indflydelse på det daglige arbejde, men også om at have indflydelse på de rammer, der sættes for arbejdet.

Men demokrati på arbejdspladsen er ikke kun et spørgsmål om at få tilfredse ansatte. Det kan også aflæses på bundlinjen.

- Hvis flere virksomheder var demokratisk styret, ville vi få virksomheder med større produktivitet og større overlevelsesdygtighed, siger han.

Argumentet er, at virksomhederne vil være i stand til at omstille sig hurtigere, fordi de hurtigere opfanger nye signaler og tendenser fra kunder, brugere og borgere, når ledelsen er i tæt dialog med sine ansatte.

- Forskning viser, at medarbejderejede virksomheder klarer sig bedre igennem kriser end traditionelt ejede virksomheder. I mange lande er der stor fremgang i medarbejderejede virksomheder, men i Danmark er vi endnu ikke rigtig kommet i gang med denne udvikling, siger Helge Hvid.

MUS-samtalen handler om, hvordan du skal være bedre til at udføre dine opgave, og hvordan du kan blive bedre til at fremme din karriere. Det er ikke demokrati. 
Helge Hvid, professor og arbejdslivsforsker på Roskilde Universitet

Han understreger, at hverken et fænomen som selvledelse eller MUS-samtaler og 1:1-samtaler, som i dag findes på de fleste danske arbejdspladser, har noget som helst at gøre med indflydelse eller demokrati på arbejdspladsen.

- MUS-samtalen handler om, hvordan du skal være bedre til at udføre dine opgaver, og hvordan du kan blive bedre til at fremme din karriere. Det er ikke demokrati. Demokrati er noget, man har i fælleskabet, siger Helge Hvid.

Hvorfor udviklingen har bevæget sig i den retning, giver hverken han eller bogen noget endegyldigt svar på. Forfatterne mener dog, at noget er ved at forandre sig. 

- Jeg tror, vi er på vej væk fra den store individualiseringbølge, som har præget samfundet i årtier. Vi ser i dag, at de unge er mere positive overfor fagbevægelsen og er kritiske overfor ideen om, at arbejdet er et mål i sig selv, siger han.

Ifølge Helge Hvid har Corona-krisen også banet vejen for nye tanker og har fået os til at stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi gør tingene på arbejdsmarkedet.

- Vi så, at hospitaler blev fuldstændig omlagt på et par uger, og at skolereformen, som blev indført tilbage i 2013, pludselig blev realiseret på grund af krisen, hvor man skulle arbejde mere i små grupper og være mere udenfor, siger Helge Hvid.

Det giver ham håb.

- Jeg tror, vi vil bevæge os mod mere demokrati på arbejdspladsen i de kommende år. Coronakrisen viser jo, at man ikke behøver at sidde og vente på store politiske reformer, men at man kan arbejde i den retning konkret og praktisk i hverdagen ude på arbejdspladserne.