Børsting: Det lærte jeg af Vejlegårdssagen

6. dec 2012, 12:55
LOformanden står midt i en brydningstid. Medlemmerne flygter, den danske model er under pres og kendskabet til fagbevægelsen daler. Læs anden del af det store interview med Harald Børsting.

Harald Børsting ved godt, at når han dukker op på tv-skærmen og snakker om trepartsforhandlinger, den danske model og social dumping, så fiser det hen over hovedet på mange danskere.

I takt med medlemsflugten daler kendskabet til fagbevægelsens historie og betydning. 70 procent af lønmodtagerne tror for eksempel fejlagtigt, at Folketinget fastsætter mindstelønnen. Og blandt de unge mellem 15 og 20 år kan 40 procent ikke nævne en eneste fagforening.

"Jeg ville have det så dårligt med, hvis ukendskab i sig selv medvirker til, at en fornuftig model uddør. Det vil næsten ikke være til at bære. Og der er det jo chokerende tal, når danskerne bliver spurgt, om de ved hvor deres mindsteløn, pension, uddannelsesmuligheder, rettigheder, osv. kommer fra," siger Børsting.

Derfor tog LO for en måned siden hul på kampagnen 'Er du OK?', der skal køre i de kommende tre år. sammen med FTF. Og det er et partnerskab, som Harald Børsting ser store perspektiver i at udvikle.

Vil ikke udelukke en fusion med FTF

Han udelukker ikke en fusion af de to hovedorganisationer med tilsammen 100 forbund, men det vil ikke give mening, før de begge er parate til at blive til en, stor slagkraftig hovedorganisation.

I sommer viste sagen om 3F's konflikt mod Restaurant Vejlegården, at både danskerne og partierne på Christiansborg ikke er enige om, hvor omfattende den danske model skal være.

I de nyhedsfattige agurke-uger udspillede dramaet sig for åben skærm, efter restauratøren Amin Skov havde opsagt overenskomsten med 3F og forringet de ansattes vilkår i en aftale med Kristelig Fagforening, Krifa.

Toppolitikere fra Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti tog til Vejle for at spise stegt flæsk hos restauratøren. Og sammen kunne de kort efter præsentere et lovforslag om at forbyde konflikter mod OK-dækkede virksomheder.

"Jeg er bekymret for politikere, der ikke fatter det ..."

"Jeg er bekymret for, at der er flere politikere, der ikke fatter det. Hvis de borgerlige mener deres forslag alvorligt, så angriber man den danske model helt grundlæggende," siger han.

Forskere, fagbevægelsen, Venstrefløjen og Konservative advarede om at åbne en ladeport for 'polske lønninger' og løndumping fra andre lande. Og opbakningen til forslaget smuldrede. Men Harald Børsting er stadig vred.

"Hvor meget politisk plat skal der drives på de her konfliktsager? Der blev fremsat nogle uhyrlige påstande fra den borgerlige fløj om, at det handlede om, at folk skulle have lov til at organisere sig, hvor de vil. Det har Vejlegårdssagen intet som helst med at gøre. Intet. Det kan kun være bevidst misforståelse for at score billige politiske point."

Men det ligger i aftalemodellens natur, at den slår gnister, når man ikke kan blive enig, siger Harald Børsting. Det kan udløse både storkonflikter og mindre konflikter, som i Vejlegårdssagen. Og LO-formanden er stolt af, at der ikke har været store konflikter i fem år.

Lærte af Vejlegårdssagen

"Sammenligner man med de lande, hvor man lovregulerer, og hvor lønmodtagernes eneste reaktionsmønster er strejker, som i Sydeuropa, så mister vi jo næsten ingen arbejdsdage på grund af konflikter. Og derfor er det helt meningsløst og utilgiveligt, hvis man gør de der småkonflikter til en politisk tumleplads," siger Børsting.

Men han har lært af sagen.

"Når vi laver den slags småkonflikter, skal vi fremover i langt større grad orientere de sympatikonfliktende forbund om, hvad sagen egentlig drejer sig om, og hvordan man håndterer medierne, hvis der opstår ballade", siger Harald Børsting og kigger ud over vandet.

Selvom der stadig ikke er dukket skibe op i horisonten, kan man stadig skue efter dem.

Og det med at skue mod horisonten, fortsætter, når arbejdsdagen i LO-huset er slut.

Den lille havneby, Dragør, ti kilometer fra Islands Brygge har fritidsbåde, fiskerbåde og rækker af idylliske gulmalede huse fra 1700-tallet, og her går han tur ved vandet med sin kone Lillian Knudsen.

Når fagbevægelsens førstemand hænger formandskasketten på knagen, holder han af at spille kort - helst whist. Ellers læser han bøger.

Portrætter eller spændingsromaner.

"Jeg prøver at læse noget, der er 100 kilometer væk fra faglitteratur. Tit er det biografier af folk i det politiske liv. Men jeg har også lige læst 'Undtagelsen' af Christian Jungersen. Den kan jeg anbefale," siger han.

Hader politiske analyser

Og så kan radioen jo køre med samtidig med. DR P1 kører næsten altid. Det eneste, han ikke gider er programmer med politiske eksperter, der analyserer på, hvad han og andre går og tænker.

"Jeg er generelt ikke imponeret af deres analyser. De prøver tit at blotlægge, hvilke motiver vi har, og hvad vi tænker og gør. Og så tænker jeg 'hold da kæft', havde vi bare været så begavede selv, at vi havde alle de efterrationaliseringer," siger han.

Harald Børsting fastholder, at han stadig er en bondeknold, der kan lide at komme ud på de åbne vidder. Ferierne foregår i sommerhuset i Tversted mellem Skagen og Hirtshals. Der går han lange ture i klitterne i det nordjyske landskab, mens han trodser vestenvinden og skuer mod horisonten.

Dette var anden del af Avisen.dks interview med Harald Børsting. Læs første del her.

Ærlig snak ...

 

Avisen.dk har mødt de danske fagbosser til en snak om deres historie. Få den her.

 

Bente Sorgenfrey fortæller om kræft og hademails

 

Grete Christensen: Mor var direktør i mit hjem

 

Harald Børsting: Fra fiskepakker til fagboss