20191014-120944-L-1920x1278we
- Andre brancher er blevet bedre til at nedbringe antallet af ulykker, men det er bygge- og anlægsbranchen ikke. Vi ligger fuldstændig konstant set over de sidste 30 år, og det er jo pinligt, at branchen ikke forbedrer sig på det her område. For særlig faren for ned- og gennemstyrtning er den værste kategori for arbejdsulykker, siger 3F's Flemming Hansen. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Kortlægning: Store bøder til virksomheder med faldulykker

10. dec 2020, 23:15
Knap halvdelen af udskrevne bødeforlæg for overtrædelse af arbejdsmiljøloven udskrives, fordi det halter med sikkerheden på tagkonstruktioner, stilladser og wienerstiger. Det viser dokumenter fra landets politikredse, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i.

Det er nogle dramatiske synder, der har ført til de store bøder i 2020 for overtædelse af arbejdsmiljøloven.

Her et udpluk af nogle af de værste:

En mand arbejdede på et loft, hvor en krydsfinérplade ikke var sikret tilstrækkeligt mod gennemstyrtning. Han styrtede deværre i døden.

Et fugearbejde på et stillads i otte meters højde, som skete uden sikring mod nedstyrtning. Og et svejsearbejde i en udgravning, så en kantsten faldt ned og ramte en ansat.

Knap halvdelen af de bødeforlæg, som landets politikredse udskrev for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i 2020, blev givet, fordi arbejdsgivere ikke havde sikret mod faldulykker på byggepladser.

Det viser dokumenter fra politikredsene, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i. 

LÆS OGSÅ: Top 20: Disse virksomheder har modtaget de største bøder

At faldulykker optræder så hyppigt, kommer ikke bag på Flemming Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F’s byggegruppe.

- Jeg er ikke chokeret, for vi ved godt, at der sker mange ting, der ikke er i orden. Det afspejler de her tal også, siger han.

A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i bødeforlæg i syv ud af 12 politikredse. Det drejer sig om Nordjyllands Politi, Københavns Politi, Østjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Sammenlagt har vi fået aktindsigt i 199 sager fra alle politikredse. De tegner de sig for en bødesum på 14,3 millioner kroner. 

95 af de i alt 199 bødeforelæg relaterer sig alene til sager om manglende sikring mod ned-, gennem- eller sammenstyrtning. Heraf er langt størstedelen sket i bygge- og anlægsbranchen.

'Pinligt'

Arbejdstilsynet har netop udsendt tre faktaark om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Heri hedder det, at andelen af arbejdsulykker, der er sket på byggepladser, er fordoblet over de sidste ti år. Nu er det hver tiende af alle anmeldte arbejdsulykker, der er sket på en byggeplads.

- Andre brancher er blevet bedre til at nedbringe antallet af ulykker, men det er bygge- og anlægsbranchen ikke. Vi ligger fuldstændig konstant set over de sidste 30 år, og det er jo pinligt, at branchen ikke forbedrer sig på det her område. For særlig faren for ned- og gennemstyrtning er den værste kategori for arbejdsulykker. Det er her, mange kommer alvorligt til skade eller ligefrem mister livet, siger 3F's Flemming Hansen og tilføjer:

- Så vi er både kede af og glade for de mange bøder. Kede af det, fordi det afspejler branchens manglende evne til at få orden i tingene. Glade, fordi bøderne er udtryk for, at Arbejdstilsynet har været til stede og forhåbentlig har forhindret en ulykke i at ske og fået en virksomhed til at tænke sig om til næste gang, så en lignende situation ikke opstår. Desværre kan bøderne også være udtryk for, at der faktisk skete en nedstyrtningsulykke som der var bødeansvar for.

Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i DI Dansk Byggeri, er heller ikke overrasket over, at faldulykker i bygge- og anlægsbranchen tegner sig for så stor en andel af de bødeforelæg, der er blevet udskrevet. 

Vi ser fortsat alt for mange 'Tarzaner' ude i branchen, der tænker, at de i hvert fald ikke kommer til skade og nok skal klare det, selv om der måske ikke er sikret tilstrækkeligt mod potentielle farer.
Arbejdstilsynets tilsynschef, Lene Teilberg

- Vi har som parter været med til at lave en handleplan for at knække ulykkeskurven, hvor vi var med til at udpege, hvor de alvorlige ulykker sker, og hvor tilsynet skal ske: Så det ved vi desværre godt, men det er også, fordi det er der, de alvorlige ulykker sker, siger Mette Møller Nielsen til A4 Arbejdsmiljø.

Ifølge Mette Møller Nielsen er god sikkerhedskultur noget, der i stigende grad bliver efterspurgt i virksomhederne. Hun har dog en appel til arbejdsgivere og -tagere om, at instrukser på sikkerhedsområdet tages mere alvorligt. 

- Rigtig mange af arbejdsgiverne synes, det er svært: Flere oplever, at deres ansatte på trods af at have de fornødne kompetencer og at have fået de rette instrukser alligevel har valgt at tilsidesætte dem, når der efterfølgende føres tilsyn. Her skal min appel lyde, at både arbejdsgiver og arbejdstager blive endnu bedre i at følge instrukser for at sikre et bedre arbejdsmiljø. For når instruktioner tilsidesættes, så udsætter man sig selv og andre for fare, siger hun.

For mange 'Tarzaner'

Ifølge Arbejdstilsynets tilsynschef, Lene Teilberg, er et af de centrale problemer, at der fortsat alt for mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, der kaster sig ind i en arbejdsopgave uden at planlægge dem, så den kan foregå sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

- Et af de steder, hvor vi kan se et problem, er i planlægningsfasen. En tredjedel af de ulykker, vi ser, kan henføres til en mangelfuld planlægning af bygge- og anlægsopgaver. Bygherrer er gode til at se på selve byggeopgaven, men tænker alt for sjældent arbejdsmiljøet ind i planlægningen: For arbejdsgivere er problematikken, om der er sikret tilstrækkeligt mod potentielle faldulykker? Er de ansatte godt nok oplært i at indtænke arbejdsmiljøet? Bliver der tjekket op på arbejdsmiljøet og sikkerheden? Sådan nogle ting skal arbejdsgiverne generelt have bedre styr på, siger Lene Teilberg til A4 Arbejdsmiljø og fortsætter: 

- Vi ser fortsat alt for mange 'Tarzaner' ude i branchen, der tænker, at de i hvert fald ikke kommer til skade og nok skal klare det, selv om der måske ikke er sikret tilstrækkeligt mod potentielle farer. 

Ifølge Lene Teilberg har både Dansk Byggeri, 3F og resten af bygge- og anlægsbranchens parter udført et rigtig godt stykke oplysningsarbejde på området i de senere år, men hun kan desværre også kontatere, at udviklingen endnu ikke er vendt til det bedre.

- Jeg kan desværre konstatere, at det her fortsat er et udbredt, strukturelt problem. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at føre tilsyn, ligesom bygherrer, arbejdsgivere og -tagere skal blive bedre til at tænke arbejdsmiljøet ind i arbejdsgangen. Kurven skal simpelthen knækkes. 

Er der slet ikke forbedringer at spore på det her område? 

- Jeg ville ønske jeg kunne sige 'ja', men nej: Ulykkerne bliver ved med at være der på det her område. Politisk har man fokus på det, og blandt andet derfor ser vi også, at bødestørrelserne er blevet større, da man har ønsket at indskærpe over for virksomhederne, at det her ikke tolereres. Derfor skulle vi også meget gerne se en bedring i den type ulykker, men det er desværre ikke det, vi ser, siger Lene Teilberg. 

I forbindelse med arbejdsmiljøforliget fra 2019 blev det af flertal på Christiansborg besluttet, at bøderne ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven skulle skærpes. Således kan virksomheder nu se frem til væsentlig større bøder end hidtil, hvis overtrædelserne af arbejdsmiljøloven medfører 'alvorlige personskader, eller som har døden til følge'.

Derudover blev bøderne også skærpet i tilfælde, hvor der ses gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven. 

Bødeforlæg

En bøde på arbejdsmiljøområdet er den højeste straf, en virksomhed kan få. Således er der i tilfælde af bøde tale om et så alvorligt brud på arbejdsmiljøloven, at påbud eller forbud ikke er tilstrækkeligt. Arbejdsmiljøloven hjemler dog muligheden for fængsel i op til to år ved særlig grove overtrædelser. 

A4 Arbejdsmiljø har foreløbigt fået svar fra 6 af landets 12 politikredse. Vores opgørelse baserer sig således på bødeforelæg, der er udskrevet af henholdsvis Nordjyllands Politi, Københavns Politi, Østjyllands Politi, Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi samt Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Når det drejer sig om bødeforelæg, kan virksomhederne gøre indsigelse mod dem i retssager. I en mindre del af de sager, som er gået videre til politi og domstole, ender virksomheden med at blive frifundet, oplyser Arbejdstilsynet til A4 Arbejdsmiljø. Vores opgørelse baserer sig alene på bødeforlæg. 

Nogle politikredse har kun givet os aktindsigt i afgjorte bødeforelæg, hvorfor vores opgørelse blot giver et foreløbigt indblik i de bødeforlæg, som er blevet givet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i 2020. Den endelige bødesum for hele 2020 vil derfor være væsentligt højere, end det fremgår af denne artikel.