Lisbeth_Riisager_Henriksen_1650px
- Det er grimt at se, hvordan både Socialdemokratiet og Venstre betragter mennesker, der ikke er i arbejde, som andenrangsmennesker, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

Blogger til S og V: 'Dem og os'-politikken er vederstyggelig

22. feb 2021, 10:28
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Både Socialdemokratiet og Venstre vil sætte en hårdere beskæftigelsespolitisk linje over for flygtninge og indvandrere boende i udsatte almene boligområder. Begge partier vil gøre fuldtidsaktivering til et modkrav for kontanthjælp, og Venstre vil også, blandt andet, lade førtidspensionister revurdere.

I BEGYNDELSEN AF JANUAR MÅNED kom regeringen Mette Frederiksen i medierne med et politisk forslag om at stille yderligere krav til flygtninge og indvandrere – målgruppen er endnu ikke præciseret – som betingelse for udbetaling af kontanthjælp og integrationsydelse. Den vil kræve deltagelse i aktiveringsaktiviteter 37 timer om ugen.

Forslaget ligger i forlængelse af den aktiveringstanke, som Mette Frederiksen som daværende beskæftigelsesminister fik gennemført med nyttejob som en ny kategori i kontanthjælpsreformen fra 2014. Nyttejob findes stadigvæk, men bruges ikke systematisk i alle sager om kontanthjælp. Det vil regeringen gerne ændre på, når det drejer sig om en ikke klart defineret gruppe af flygtninge og indvandrere, måske især de ikke-vestlige af slagsen.

LÆS OGSÅ: Formand for socialrådgivere: Der er ikke job til folk på kontanthjælp

Forslaget er en typisk fortsættelse af den "dem og os"-politik, som Mette Frederiksen og flere tidligere regeringer allerede i nogle år har ført på både social-, beskæftigelses- og udlændingeområdet.

Her bliver både syge, raske, danske og ikke-danske borgere, som for eksempel søger eller får ressourceforløb, kontanthjælpsydelser, sygedagpenge, fleksjob eller førtidspension, fremstillet politisk som en gruppe andenrangs mennesker ("dem"), der står i modsætning til en politisk anerkendt, arbejdende normalbefolkning eller førsterangs mennesker ("os andre"). Opdelingen er ikke konsekvent, for så vidt angår opdelingens forhold til arbejdsimperativet, for fleksjobbere i arbejde er jo netop arbejdende i den udstrækning, de kan.

DEN SAMME MODSTILLING AF ÉN GRUPPE mennesker over for en anden sås i forbindelse med det lovkompleks, som Lars Løkke Rasmussens (V) tredje regering vedtog med ghettoloven i november 2018. Loven med det lange navn "Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje" og med parentesbeskrivelsen: "Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v." trådte i kraft 1. januar 2019.

Det er grimt at se, hvordan både Socialdemokratiet og Venstre betragter mennesker, der ikke er i arbejde, som andenrangsmennesker, uanset om de nu er raske eller syge og handicappede, danske eller etniske minoriteter
Lisbeth Riisager, forfatter og blogger

Ghettoloven er en særlov, der erstattede retstilstanden i bestemte almene boligområder med en ringere retstilstand end den, der gælder for den øvrige befolkning.

Dels betød loven blandt andet, at kommunerne ikke længere kan anvise boligsøgende til ”udsatte boligområder”, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, ressourceforløbsydelse, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge. Boligsøgende i beskæftigelse skal forrest i køen.

LÆS OGSÅ: 23-årige Kathrine røg pludselig på kontanthjælp: 'Det hænger slet ikke sammen'

Dels indførte loven forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til ”de hårdeste ghettoområder”.

Og dels betød den, at områder, der bliver kategoriseret som "hårdeste ghettoområder" i en bestemt årrække i streg, afkræves at reducere i boligmassen, så der kun er 40 procent af boligerne tilbage som almene boliger. De 60 procent af lejerne af disse boliger bliver altså tvangsforflyttet.

Loven har forringet retstilstanden for indvandrergrupper og ikkevestlige indvandrere i bestemte almene boligområder, hvilket er diskriminerende og dybt uretfærdigt. Men derudover er det stærkt uforståeligt, at midlertidigt eller varigt syge, uarbejdsdygtige mennesker, som modtager kontanthjælp, førtidspension, ressourceforløbsydelse eller sygedagpenge – og deres familier – indgår i ghettokriterierne. Det er jo mennesker, der slet ikke kan arbejde.

I FEBRUAR MÅNED, NÆSTEN samtidig med at Folketinget vedtog at stille tidligere integrationsminister Inger Støjberg (tidligere V, nu løsgænger) for en rigsret, er Venstre kommet med et politisk udspil, der skal konkurrere med Socialdemokratiets 37 timers aktiveringsforslag for flygtninge og indvandrere.

Venstre vil gå i så små sko i social- og beskæftigelsespolitikken for udlændinge og indvandrere, at skoene kommer til at klemme endnu mere end Socialdemokratiets politiske sko på dette resortområde.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Indvandrere på kontanthjælp er kun i aktivering få timer om ugen

De fremlægger en række forslag, der skal stigmatisere folk med etnisk herkomst boende i udsatte boligområder, som modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller førtidspension.

NOGLE AF DE VIGTIGSTE FORSLAG i Venstres udlændigeudspil er følgende:

De vil for det første indføre arbejdspligt for flygtninge og indvandrere, der ønsker at modtage kontanthjælp eller integrationsydelse. Der ligger de på linje med Socialdemokratiet.

For det andet vil de forringe integrationsydelsen.

For det tredje vil de ikke tilslutte sig det i forståelsespapiret nedskrevne løfte fra regeringen om, at den vil arbejde for at lade kontanthjælpsydelserne stige.

For det fjerde vil de lade førtidspensionister i udsatte boligområder genvurdere for at presse dem ind på arbejdsmarkedet.

For det femte vil de sanktionere mænd, som med social kontrol vil forhindre deres hustruer i at arbejde eller tage imod jobtilbud.

Det er tydeligt at se, at forslagene primært handler om at overgå Socialdemokratiet i hetzen imod disse mennesker.

Det eneste af forslagene, som jeg umiddelbart kan acceptere, er forslaget om sanktionering af (muslimske) mænd, som på baggrund af islamiske regler vil forhindre deres hustruer i at arbejde. Selvfølgelig skal vi ikke som samfund finansiere og understøtte social kontrol og social vold imod nogen som helst.

FOR SÅ VIDT ANGÅR REVURDERING AF førtidspensionisters ret til førtidspension, har Venstre tidligere med mellemrum været ude med sådanne forslag.

Nu er Venstre igen kommet med et sådant forslag, denne gang afgrænset til udlændinge og indvandrere, der bor i udsatte boligområder i 14 kommuner i Danmark og er tilkendt førtidspension efter reglerne før 2003. De ønsker dem i arbejde igen.

Den slags mistro over for førtidspensionister er uhørt nedbrydende for mennesker og virker på mig som udtryk for, at de pågældende politikere fuldstændigt mangler forståelse for den fysiske og medicinske virkeligheds lovmæssigheder.

Selvom jeg ikke kan afvise, at der kan findes enkelte personer på førtidspension fra den tid, som har snydt sig dertil og reelt ikke fejler noget, mener jeg, at denne mistillidsdagsorden over for sociale klienter er meget ubehagelig og i størsteparten af tilfældene uretfærdig.

Hvis Allan og Ali begge er varigt uarbejdsdygtige, og dokumentationen derfor er valid, så skal de naturligvis begge tilkendes samme ydelse. Også, hvis de bor i et udsat boligområde eller en "ghetto"
Lisbeth Riisager, forfatter og blogger

Når en ydelse først er tilkendt, så må vi også tiltro lægelige specialister og offentlige myndigheder, at vurderingen faktisk baserer sig på et korrekt retsligt og videnskabeligt grundlag. Så kan myndighederne ikke bagefter tillade sig pludselig at tage ydelsen fra borgeren, med mindre vedkommende lige pludselig blev helbredt fra sine sygdomme og varigt nedsatte arbejdsevne – hvilket jo meget sjældent sker i virkelighedens verden.

DET ER GRIMT AT SE, hvordan både Socialdemokratiet og Venstre betragter mennesker, der ikke er i arbejde, som andenrangsmennesker, uanset om de nu er raske eller syge og handicappede, danske eller etniske minoriteter.

Beskæftigelses- og socialsystemet kan næppe blive ringere og mere uretfærdigt over for mennesker, end det er blevet igennem 2010'erne under regeringer med deltagelse af blandt andre Venstre henholdsvis Socialdemokraterne/Socialdemokratiet.

LÆS OGSÅ: Coronakrisen har sendt flere mennesker på kontanthjælp

Fri os dog for den stadige hetz over for bestemte samfundsgrupper!

Lad dem, der kan arbejde, arbejde. Men gør ikke folk til retsløse andenrangsmennesker.

Husk, at etniske minoriteter altså også kan blive uarbejdsdygtige på grund af medfødte handicap, kroniske sygdomme, ulykker eller andre tilskikkelser i livet ligesom de indfødte danskere.

Hvis Allan og Ali begge er varigt uarbejdsdygtige, og dokumentationen derfor er valid, så skal de naturligvis begge tilkendes samme ydelse. Også, hvis de bor i et udsat boligområde eller en "ghetto".