Bliver du scoret til julefrokosten?

18. nov 2009
Safterne syder på de danske arbejdspladser inden julefrokosterne. Sådan lurer du, om din kollega har planer med dig.

Julefrokostsæsonen er lige om hjørnet. Tusindvis af kollegaer mødes til abegilde, og mange vil fortsætte ud i natten og overnatte sammen.

Men faktisk er jagten på de hedeste julefrokost-affærer for længst gået ind.

"I november og december hersker en intens og spændt stemning på mange danske arbejdspladser," forklarer sexolog og parterapeut Tanja Glückstadt.

Smittende energi

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Kollegaer flirter fordi, de ved, at de snart har mulighed for at komme rigtig tæt på dem, de i hverdagen går og drømmer om. Vi viser den bedste udgave af os selv og skaber en smittende energi og glæde på jobbet," siger hun.

Tanja Glückstadt forklarer, at det langt fra er alle, der kan afkode de flirte-signaler, som interesserede kollager sender.

Derfor har Avisen.dk bedt hende lave en lille guide, som gør, at både mandlige og kvindelige kollegaer kan lure, om de er særligt udvalgte til at holde en kollega ved selskab under og efter firmajulefrokosten.

Mand, sådan lurer du, om din kvindelige kollega er klar:

  • Se dig omkring for at undersøge, om nogen holder øje med dig. Slår hun sødt og genert øjnene ned, kan hun være klar.
  • Hun går oftere forbi det sted, hvor du befinder dig for at gøre opmærksom på sig selv.
  • Hun tager initiativ til at snakke med dig og griner mere af dine mere eller mindre sjove jokes.
  • Hun sender dig flere e-mails end sædvanligt, hvori hun skriver små komplimenter og ”knus” i stedet for ”venlig hilsen.”
  • Hun lægger kortvarigt armen på din skulder eller klemmer din arm.
  • Hun bruger mere parfume, kommer lipgloss på sine læber og klæder sig en smule mere nedringet og i sko eller støver med høje hæle.
  • Hun smiler mere og går og sidder med rankt ryk for, at vise sine feminine fortrin - brysterne. Hun vender sig direkte mod dig, når I taler sammen og hun berører sit hår, sin halskæde og fugter diskret sine læber.
  • Mange kollegaer mødes privat inden frokosten for at drikke et glas vin. Hun spørger, hvad du har af planer.

Kvinde, sådan lurer du, om din mandlige kollega er klar:

  • Se dig omkring for at undersøge, om nogen holder øje med dig. Glor han på dig, kan han være klar.
  • Han taler mere og virker mere frembrusende, overskudsagtig og maskulin end sædvanligt.
  • Han holder døren for dig og tager en bakke til dig i kantinen for at signalere, at han er gentleman.
  • Han går oftere forbi det sted, hvor du befinder dig for at tjekke dig ud.
  • Han smiler, lytter og viser interesse for dig, og for alt, hvad du siger. Selv emner, som mænd ofte ikke interesserer sig for, interesserer ham pludseligt.
  • Han gør sig umage for at få dig til at smile og grine. Han driller dig gerne lidt for at opnå det.
  • Han roser din påklædning eller parfume for at gøre opmærksom på, at han har bemærket dig.
  • Han udskifter sin sjuskede påklædning med en habitjakke og bruger mere eau de cologne.
  • Han er pludselig oftere i nærheden af dig. Du møder ham oftere ved kaffemaskinen, i kantinen eller ude på parkeringspladsen.