Bliv mæt og ikke fed af julefrokosten

15. dec 2010
Undgå krydderfedt, gruppepres og disse syv ting for at undgå at blive julefrokostfed

"Julefrokosten er et madorgie med fedt som hovedbestanddel."

"Julefrokosten er hårdt kost for en sund krop - og direkte risikabel kost for en usund krop."

Det siger Maiken Beck, der klinisk diætist fra Diætistklinikken, hvor hun rådgiver både overvægtige og normalvægtige i at spise ordentligt.

Læs også: Vi ville bytte julefrokosten for en dvd-boks

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

"Det svarer sig virkelig at være mådeholden til julefrokosten - både for at undgå at tage på, og for at undgå kvalme, mavekneb, forstoppelse og meget mavesyre" siger Maiken Beck.

Her giver hun ni råd til en lidt mindre usund julefrokost:

  1. Lad dig ikke påvirke af gruppepres fra kollegaer, der anbefaler dig at spise store mængder fed mad.
  2. Kom rugbrød under de små lune retter.
  3. Sørg for, at din tallerken ikke ligner et fad, der skal gå bordet rundt.
  4. Gå kun i buffeten tre gange: Tag lidt fisk på brød til forret. Lidt kød på brød til hovedret. Og til dessert ost på brød - og kun en smule risalamande.
  5. Begræns mængderne af kødretter, paneret fisk, remoulade og majonæsesalater.
  6. Hyg dig. Brug tid på at snakke i stedet for kun at spise.
  7. Spis langsomt og spis til du er mæt. Husk, at det tager 10-15 minutter før din krop registrerer, at du er mæt.
  8. Husk, at der er mange kalorier i juleøl, øl og snaps. Drik vand til.
  9. Drop smørret. Der er masser af fedt i maden i forvejen - og overvej ikke engang at tage krydderfedt på brødet.