Blik og Rør: Arbejdet skal ikke være med livet som indsats

Henrik_W_Petersen_Blik_og_r__r
Foto: Foto: Pressefoto/Blik- og Rørarbejderforbundet
29. okt. 2019 09.30

TIL NÆSTE ÅR er det 40 år siden, at det blev ulovligt at bruge asbest i Danmark. Men det betyder desværre ikke, at den stille dræber er blevet udryddet. Den dag i dag er det stadig ikke ualmindeligt for mange håndværkere at komme ud på en opgave, hvor der bliver fundet asbest i bygninger, installationer og konstruktioner. Det er tid til politisk handling, for det kan ikke være rigtigt, at nogle mennesker skal passe deres arbejde med livet som indsats.