Black Cobramedlemmer anholdt

5. nov 2008
Midt og Vestsjællands Politi slog i går til mod to centrale medlemmer af Black Cobra fra Kalundborg.

De sigtes for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om handel med narkotika samt overtrædelse af våbenloven.

Anholdelserne sker efter længere tids efterforskning mod personerne, der er midt i tyverne og begge fra Kalundborg.

Politiet har i løbet af dagen ransaget på flere adresser i Kalundborg, og har i den forbindelse fundet amfetamin, brun heroin og kokain. Derudover har politiet fundet våben.

De to anholdte mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør i dag onsdag, hvor de vil blive begæret varetægtsfængslet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her
faktaboks