Bjarne Henrik Hansen føler sig taget ved næsen af landets politikere, som i 2009 ændrede den nordiske skatteaftale. Foto: Privatfoto

Bjarne raser over politikere: "Tyveri midt om natten"

28. jan, 05:30
Da 68-årige Bjarne Henrik Hansen tog afsted til Norge for at arbejde i begyndelsen af 1980'erne, var han ikke klar over, at politikerne næsten 30 år senere ville vedtage en lovændring, som betyder, at han i dag også skal betale skat i Danmark af sin norske pension.

I 33 år arbejdede Bjarne Henrik Hansen i Norge som blandt andet elektriker, og i dag føler han sig taget ved næsen af politikerne på Christiansborg.

Da han pakkede værktøjskassen for at tage afsted til vores nabo i nord i begyndelsen af 1980'erne for at arbejde som elektriker, kunne han ikke have forudset, at politikerne næsten 30 år senere i 2009 ville vedtage en protokolændring, som indebar, at han i dag også skal betale skat af sin norske pension i Danmark.

Ændringen koster ham dyrt - godt 6.000 kroner om måneden i merskat - fordi de andre nordiske lande beskatter pension lavere end Danmark. 

LÆS OGSÅ: Dobbeltbeskatning: Pensionerede danskere rammes hårdt

- Jeg føler mig ført bag lyset af politikerne. Protokolændringen blev gennemført som et tyveri om natten. Den blev foretaget på baggrund af nogle oplysninger, som ikke var korrekte, siger Bjarne Henrik Hansen, der i dag er 68 år.  

Ikke nok informationer

- Politikerne stemte dengang om noget, som de ikke havde tilstrækkeligt med informationer om. Det var måske derfor, at forslaget gled glat igennem. Hvis de havde vidst, hvilke konsekvenser det ville have, så tror jeg ikke, de havde stemt for det, siger han.

Fakta - sådan ser Bjarnes pension ud før og efter protokolændringen

- Bjarne Henrik Hansen fik 17.347 kroner i månedlig pension før protokolændringen.

- Efter protokolændringen får han 11.231 kroner.

- Dermed udgør hans månedlige tab 6.116 kroner.  

Kilde: Bjarne Henrik Hansen 

Lovændringen, der i dag rammer Bjarne Henrik Hansen på pengepungen hver måned, blev vedtaget i 2009 efter et forslag fra daværende skatteminister Kristian Jensen (V) om en protokolændring af Den Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO).

Indtil da var reglen, at pensioner kun kunne beskattes i kildelandet, men med protokolændringen til DBO ændrede man 'kan kun' til 'kan'.

Ændringen betyder, at danskere, som har arbejdet i udlandet, også skal betale skat af deres pension i Danmark, så deres samlede skatteindbetaling svarer til det danske skatteniveau. 

Problemerne stopper ikke

Et tænkt eksempel: Hvis skatten på pension i Norge er 30 procent, og den danske pensionsskat er 50 procent, skal danskere, der har optjent pension i Norge, altså betale differencen på 20 procent til den danske statskasse.

Men Bjarne Henrik Hansens problemer stopper ikke der.

Fordi han arbejdede i 33 år i Norge, opfylder han heller ikke kravet om, at man skal have boet i Danmark i mindst 40 år mellem det 15. år og pensionsalderen for at have ret til fuld folkepension. Derfor får han kun udbetalt omtrent halvdelen af sin danske folkepension, hvilket svarer til omkring 3.000 kroner om måneden før skat.

Og det er ikke rimeligt, mener Bjarne Henrik Hansen.

- Jeg føler uretfærdighed, bitterhed, skuffelse, vrede og frustration. Vi blev heller ikke varslet om ændringen. Og forslaget blev ikke sendt i høring. Derfor fik vi ikke et valg for ti år siden, så man kunne tage hjem og sige, at vi stopper her i landet. Det er ikke retfærdigt, siger han.  

Vi har aldrig fået tak for selv at tage initiativ og tage sagen i egen hånd. Det nemmeste for os havde været at læne os tilbage i stolen og sige: Nu skal vi have et arbejde eller gå på dagpenge. Men det gjorde vi ikke
Bjarne Henrik Hansen, tidligere udlandsarbejder

I starten af 1980'erne, som var præget af høj arbejdsløshed, arbejdede Bjarne Henrik Hansen i Nordsøen på oliefeltet Tyrafeltet, som skulle sættes i drift i 1984, og da feltet var klar til brug, pakkede han værktøjskassen for at finde et nyt job.     

- Da vi var færdige og blev fyret, var vi hundredevis af stilladsarbejdere, elektrikere, mekanikere og smede, der søgte til Norge. I stedet for at gå arbejdsløse og belaste a-kasserne. Det har vi sådan set aldrig fået tak for, siger han.

- Det nemmeste for os havde været at læne os tilbage i stolen og sige: 'Nu skal vi have et arbejde eller gå på dagpenge'. Men det gjorde vi ikke, siger Bjarne Henrik Hansen.

LÆS OGSÅ: Guide: Udskyd din pension og få flere penge i hånden

Flere personer rammes

Han er medlem og medstifter af Facebook-gruppen SUOEN 2.0 for personer, der før eller siden vil blive ramt af ændringen i protokollen. Gruppen har han stiftet sammen med Finn Boserup, som er sygeplejerske på en af Mærsks olierigge, der er beliggende på en norsk sokkel.

Selvom gruppen på nuværende tidspunkt kun tæller omkring 350 medlemmer, har langt flere danske statsborgere udsigt til at blive ramt af ændringen i protokollen.

I et skriftligt svar til SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, som er sendt til Folketingets Skatteudvalg, oplyser skatteminister Morten Bødskov, at et stigende antal personer berøres af lovændringen.

I 2015 var 5.340 personer ramt af ændringen, mens tallet i 2018 var vokset til 8.500 personer. Det svarer til en stigning på 59 procent i løbet af blot fire år.

Kræver politisk handling

I Bjarne Henrik Hansens øjne er det ikke retfærdigt, at danske udlandsarbejdere skal betale regningen for lovændringen.    

- Alle føler sig bitre over det her. Vi har eksempler på, at nogle har været i branchen i mere end 40 år, eksempelvis matroserne på Stena Lines færge Frederikshavn - Göteborg, som bliver straffet benhårdt. Det er mennesker, som har taget sagen i egen hånd og har skånet fællesskabet, siger han. 

Bjarne Henrik Hansen har været til to møder i Skatteudvalget og til et enkelt møde i Beskæftigelsesudvalget sammen med Finn Boserup, hvor han har fremlagt sin sag for forskellige politikere. Makkerparret har også forsøgt at få et møde i stand med skatteminister Morten Bødskov, men indtil videre uden held.

LÆS OGSÅ: Forsker: Mette F's pensionsløfte kan blive en meget dyr fornøjelse

Derfor sender de nu en skarp opfordring til landets politikere om at tage hånd om problemet.   

- De skal rydde op i det. De skal på den ene eller anden måde tilbageføre vores rettigheder, siger han. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her