Efter 20 år i systemet har kræftramte Bjarne fået førtidspension: 'Slut med at låne penge og købe på klods'

Tæt på Nordhavn Station på Østerbro i København sidder den 61-årige Bjarne Jensen. Med en øl i hånden og musik i ørerne. Han lytter til P6 Beat og kigger over mod togskinnerne, hvor S-togene glider forbi og samler passagerer op. 

Han er lettet og i bedre humør, end han længe har været. Torsdag formiddag fik han nemlig en besked, som han har ventet på i flere år. Det var hans sagsbehandler fra jobcenteret, der fortalte, at tre mennesker over et skypemøde havde tilkendt ham førtidspension.

- Jeg er lykkelig. Altså så lykkelig man kan nu være i den her mærkelige tid, og jeg går stadigvæk til kontrol på grund af mit kræftforløb. Nu må vi se, om jeg får min næste fødselsdag med. Men det var da en lettelse, siger han til A4 Arbejdsliv.

Med førtidspensionen kommer han til at få en højere månedlig indkomst, og det giver en tryghed, han længe har savnet, fortæller han.

- Det kommer til at give mig mere ro og overskud. Nu skal jeg ikke længere låne penge af folk og købe på klods i kiosken. Og jeg skal have gang i noget med mine tænder, for jeg har ikke en pløk i kæften, og jeg vil begynde at få pudset mine vinduer, siger Bjarne Jensen.

LÆS OGSÅ: Minister lover opgør med forhadte ressourceforløb: "Vi har fattet, der er noget galt"

A4 Arbejdsliv bragte i januar et interview med Bjarne Jensen, som du her kan genlæse:  

Mange borgere føler sig magtesløse i det kommunale jobcentersystem, hvor det siden reformen i 2013 er blevet sværere at få en førtidspension. 

61-årige Bjarne Jensen fra København er en af dem, der efter 20 år i systemet føler sig ladt i stikken. Han forstår ikke, hvorfor han ikke kan få førtidspension, og han er ikke rigtig klar over formålet med den aktivering, han deltager i via jobcenteret. A4 Arbejdsliv har bedt Bjarne Jensen fortælle, hvordan han selv oplever sin situation. 

'Jeg fik konstateret cancer i starten af december 2018. Jeg har været i strålebehandling fra februar til marts 33 gange, og så var jeg til kontrol. Efter seks måneder kom der en ny bule på halsen, og så opererede de alle lymfeknuder i halsen væk. Men jeg kan sgu ikke finde ud af, om der er noget nyt, for jeg har sgu aldrig haft det mere mærkeligt, end jeg har nu. Det er følelsesløst i hele kæben. Førhen kunne jeg ikke smage. Det kan jeg stadigvæk ikke efter strålebehandling.

Inden jeg fik strålebehandling, fik jeg hevet alle mine tænder ud, for de var så dårlige, så jeg har ikke en pløk i kæften. Jeg vejer lige i underkanten af 60 kg og er 188 cm høj. Jeg lever af lasagne, pastaretter, kartoffelmos og sådan noget. Jeg kan ikke sidde og æde en god bøf. Jeg kan ikke æde nødder eller noget frugt. Jeg kan ikke bide i et æble. Det er et helvede.

Jeg har været i systemet i 20 år, hvor jeg har været ude i praktikker alle mulige forskellige steder. Jeg er uddannet elektriker. Men efter jeg brækkede ryggen cirka i år 2000, har jeg ikke kunnet det samme, for jeg kan ikke stå på stiger mere. På et tidspunkt arbejdede jeg på Novo som pakkeriassistent på maskinlinjen, for det var meget bedre forhold end som elektriker. Så blev jeg fyret derude, for min kone flyttede med mine tre børn, og så begyndte jeg at drikke, og så blev jeg ustabil på arbejdet. Det var lidt ærgerligt, for ellers havde jeg sgu været en holden mand i dag.

Jeg bor til leje og har lokum på trappen, og jeg har først fået varmt vand sidste år. Jeg har ikke noget bad. Det er etagevask og fodbad og sådan noget. Sådan foregår det. Alle lejligheder, bortset fra min og en anden, er totalt renoverede. Men jeg ville ikke flytte, så de renoverede udenom.  

LÆS OGSÅ: Flere dør kort efter de har fået førtidspension: "Syge udsættes for en uværdig behandling"

Min lejlighed ligger i stuen, men den er et bombet lokum for tiden. Jeg har haft en logerende. En ældre herre. Han er død, og det efterlader jo et stort rod. I 10-15 år har jeg haft en vandskade. Det blev lige pludselig opdaget, fordi muren begyndte at falde sammen udenfor mit vindue, og så har de brækket hele mit gulv op, mens jeg har gået til stråling. Jeg måtte flytte mit køkken til sådan et lille kammer, jeg har. Det har været et helvede. Men det er så det.  

Jeg håber på at få førtidspension, for jeg duer sgu ikke til noget mere. Jeg er færdig. Jeg bliver 62 til sommer, hvis jeg bliver så gammel. Jeg begynder at tvivle. Jeg tager en måned ad gangen. Der er sgu ikke noget, der er sikkert lige i øjeblikket, og så har jeg sgu slet ikke tid til at tage på jobcenteret og spille åndssvag eller møde i et eller andet meningsløst arbejde. Jeg tror ikke på det mere.'

LÆS OGSÅ: Forsker med klar dom: Systemets jagt på udsatte er gået for langt